Wikipedia

Clara Tschudi

norsk forfatter

Clara Tschudi (født 9. september 1856 i Tønsberg,[3] død 10. november 1945) var en norsk forfatter. Hun skrev meget populære biografiske skildringer om blant annet keiserinne Eugenie, Marie Antoinette, keiserinne Elisabeth, Napoleons og Goethes mødre, og om kongehus i Europa.

Clara Tschudi
Født9. sep. 1856[1]Rediger på Wikidata
Tønsberg
Død10. nov. 1945[2]Rediger på Wikidata (89 år)
BeskjeftigelseSkribent, biograf Rediger på Wikidata
SøskenAnton Tschudi
NasjonalitetNorge
Medlem avNorsk Kvinnesaksforening
UtmerkelserLitteris et Artibus
Kongens fortjenstmedalje
Clara Tschudi på Commons
Reklameplakat fra 1918: "Gyldendals Bøker faas her". Av plakatens 36 norske forfattere er fire kvinner; en av dem er Clara Tschudi. Plakaten tilhører Nasjonalbiblioteket.

Familie rediger

Clara Tschudi var datter av godseier Peter Tschudi (1812–1900) og Verena Tschudi (1815–1894). Hennes bror Anton Tschudi (1848–1914) ble godseier som faren.[4] Broren Oscar Julius Tschudi (1850–?) var jurist, og ble sorenskriver i Haugesund.[5] En av morens brødre var riksantikvar Stephan Tschudi-Madsens morfar.

Farfaren var innvandret til Norge fra Sveits. Han kjøpte Vallø saltverk utenfor Tønsberg, og de neste generasjonene ble boende på Vallø.[6]

Liv rediger

I sin ungdom bodde Clara Tschudi på pensjonatet som ble drevet av Amalie Heidenreich i St.Olavs gate i Kristiania.[7] I årene 1878-1881 studerte hun sang i Berlin og Dresden, og i 1881 innledet hun sin karriere som operasanger.[8] I 1884 startet hun imidlertid å skrive for ulike tidsskrifter, og dette ble starten på et langt forfatterskap, som hun særlig viet til kvinnesak og kvinnehistorie.[9] Hun var medstifter av Norsk Kvinnesaksforening i 1884.[10]

I 1889-1890 studerte hun historie i Paris, og i perioden 1884-1900 hadde hun flere opphold rundt i Europa for å studere språk.[8]

I 1903 var hun med på å starte en forening som ble kalt «1903-klubben». Marie Michelet og Fredrikke Qvam var initiativtagerne, og foruten Clara Tschudi var Harriet Backer, Kitty Kielland, Asta Nørregaard, Mally Lammers, Karen Grude Koht, Johanne Sylow, Sophie Møller, Hanna Isachsen, Marianne Nærup, Dorothea Schjoldager og Bolette Gjør blant medlemmene. Klubben holdt sine møter på Hotell Augustin i Tollbodgaten. Til hvert møte var det invitert en foredragsholder som innledet om et tema innen kunst, kultur eller politikk og samfunnsliv. Etter foredraget fikk medlemmene anledning til å stille spørsmål og fremlegge sine synspunkter. Marie Michelet skrev senere at «(d)et som kvinnesaksforeningen hadde betydd for kvinnesakens mere radikale kretser, det vokste 1903-klubben frem til å bety innenfor vår krets».[11]

På sine eldre dager bodde Clara Tschudi på Bauker i Gausdal. I et fødselsdagsintervju i anledning hennes 88-årsdag fortalte hun at hun aldri hadde vært helt sikker på sin fødselsdato, fordi både prest og klokker hadde glemt å registrere fødselen hennes da hun kom til verden.[12]

Clara Tschudi testamenterte sin bolig på Bauker til Den norske forfatterforening. Men foreningen avslo den testamentariske gaven fordi Tschudi hadde «hilst på tyskerne da de kom». Forfatterkollegaen Barbra Ring mente hun hadde en unnskyldning, fordi hun ved okkupasjonen var gammel – enda eldre enn Hamsun – og dessuten snakket tysk på grunn av at begge foreldrene var av sveitsisk opprinnelse.[13]

Forfatterskap rediger

 
Clara Tschudi

Clara Tschudis forfatterskap kjennetegnes av at hun vektlegger kvinneskjebner. Hun var tidlig opptatt av kvinnesaksspørsmål. Før hun begynte å publisere egne bøker etablerte hun seg som journalist, og skrev artikler for ulike tidsskrifter. I 1884 stod følgende notis på trykk i Stavanger Amtstidende og Adresseavis:

Kvindeemancipationen. (Chr.Tid.) Den tydske Forfatterinde, Fru Lina Morgenstern, som under den fransk-tydske Krig i saa høi Grad gjorde sig berømt paa Grund af sin opofrende Virksomhed ved Pleien af de saarede Tropper, og som har Fortjenesten af at have grundlagt de tydske Folkekjøkkener, agter i November d. A. at udgive en international Kalender, der vil bringe en Oversigt over alle Nutidens Bestræbelser paa Kvindeemancipationens Omrade, samt er beregnet paa at give paalidelig Underretning om alle de Erhvervskilder, som er aabnede for Kvinden. Frøken Clara Tschudi, Medarbeider af flere tydske Tidsskrifter, ogsaa bekjendt her i Landet som Forfatterinde bl.a. af flere Artikler i "Nordisk Musiktidende", er af Fru Lina Morgenstern opfordret til at redigere den Afdeling, der kommer til at omhandle de norske Forhold.[14]

I 1885 holdt hun sitt første foredrag; det skjedde i Tønsberg, og temaet var kvinnesak.[15] Hennes første bokutgivelse i 1885 dreide seg om kvinnebevegelsen. En anmeldelse i Hedemarkens Amtstidende i desember 1885 gir en pekepinn på hva slags samfunn Clara Tschudi levde i, og hvilke holdninger en kvinnelig forfatter måtte forholde seg til:

Kvindebevægelsen, Dens udvikling og nuværende standpunkt, af Clara Tschudi. Kristiania. Alb. Cammermeyer. 1885. Kr. 2,00. Blandt vor tids "brændende spørgsmaal" indtager "kvindesagen" en fremtrædende stilling. Det er sagt, at "kvindens sociale stilling er det nittende aarhundredes problem", og kvindebevægelsen har i hvertfald vokset sig saa stor, at "problemet" ikke kan "ties ihjel", men maa opstilles som et vigtigt, socialt samfundsspørgsmaal, der i den offentlige diskussion allerede har erobret sig en saa fremskudt stilling, at det har krav paa offentlighedens opmerksomhed. – I vort land har kvindebevægelsen hidtil kun faaet en kjølig modtagelse; den synes ikke at have opinionen for sig. "Kvindeemancipation" er i de flestes øren et ildeklingende ord. – Imidlertid fortjener den kvindebevægelse, for hvilken forfatterinden af ovennevnte bog optræder som en varm og dygtig talsmand, at kjendes. Det maa indrømmes, at mange af de krav, forfatterinden paa sit kjøns vegne reiser for kvinden, er saare berettigede, paa samme tid som det maa anføres, at man i Clara Tschudis's bog ikke merker noget til den "emancipation", man i regelen tænker paa, naar man forestiller sig "en emanciperet kvinde" som et mandhaftigt væsen, iført mandsdragt og røgende tobak. – Kvindebevægelsen synes i Clara Tschudi at have en virkelig kvindelig talsmand, der paa grund af den moderation, hvormed hun fører sin sag, uden tvivl ved sin bog vil bidrage meget til at vække sympathi for kvindesagen. – Nærværende skrift maa siges at være et tidsmæssigt arbeide, da kvindebevægelsens udvikling, nuværende standpunkt og dens program tør være lidet kjendt. Anmelderen har læst bogen med megen interesse, og maa bekjende, at forfatterinden ved sin fremstilling af sagen formaar at vække sympathi for mange sider af denne sag, selv om man gaar til læsningen af bogen med absolut ugunstig stemning for den hele bevægelse.

Uden at indlade sig paa nogen kritik af kvindesagen i sin almindelighed, bevægelsens rækkevidde og konsekventser, skal anmelderen kun kortelig angive skriftets indhold.

I bogens "første afsnit" har forf. i korte omrids leveret en oversigt over kvindebevægelsens udvikling i Frankrig, England, Tyskland, De skandinaviske riger og Amerika.

I "andet afsnit" fremstilles navnlig kvindernes egen virken i fremmede lande. – Fremstillingen er i disse afsnit maaske vel bred og vil findes noget tør, idet de talrige biografiske og historiske oplysninger kun kan have interesse for de mest interesserede. I de følgende to afsnit behandler forf. den norske kvindesag og dens opgave samt kvindesagens praktiske betydning i vort land. Om disse afsnit samler sig bogens hovedinteresse. Forfatterinden behandler punktvis kvindesagens program og faar derved anledning til at udtale mange sandheder, navnlig om vor tids kvindelige opdragelses mangler, som forekommer anmelderen at være meget tidsmessige og fortjæner at legges paa hjerte baade af forældre og af de unge døtre. – Bogen anbefales til enhver, der ønsker at sætte sig ind i kvindebevægelsen. Den vil bidrage til at fjerne falske fordomme og aabne øiet for, at denne bevægelse bærer meget i sig, som fortjener støtte og sympathi, selv om man ligeoverfor enkelte spørgsmaal paa programmet maa være uenig med forfatterinden. O.S.D [16]

I 1886 kunne Hedemarkens Amtstidendes abonnenter lese utdrag fra et korrespondentbrev fra København. Etter å ha skrevet om populariteten til Johan Svendsen, Edvard og Nina Grieg og generelt norske musikere, fortsatte notisen:

Foruden de norske Kunstnere, som i Vinter har gjæstet og tildels endnu gjæster vor By, har også adskillige Litterater opslaaet sit Vinterdomicil hernede. Alexander Kielland har været her, men er reist igjen. John Paulsen tilbringer Vinteren hernede. Og de to begavede Forkjæmperinder for Kvindens Ret, Camilla Collett og Clara Tschudi har sat hinanden Stevne i vor By. Det synes som om den ældre Forfatterinde har fundet særlig Behag i sin livlige og energiske unge Kollega; idetmindste ser man dem hyppigt sammen. Og Fru Collett har ved flere Leiligheder udtalt sig anerkjendende om Frøken Tschudi's Skrifter. Idethele taget har Kvindesagen mange Venner i Danmark, og i den Kreds af interessante Damer, som har sluttet sig sammen, er begribeligvis de to norske Forfatterinder velseede Gjæster.[17]

I 1887 kom Clara Tschudis andre bokutgivelse, der hun skildret tre «Nutidskvinder»: den norske forfatteren Camilla Collett, den tyske dikteren Lina Morgenstern, og den tyske adelskvinnen Gertrud Guillaume-Schack. Sistnevnte var kjent i samtiden for sin utrettelige kamp for kvinner av arbeiderklassen. Etter de to første bøkene begynte Tschudi å skrive om berømte europeiske kvinner – samt om kvinner som hadde stått berømte menn nær, som for eksempel mødrene til henholdsvis Johann Wolfgang von Goethe og keiser Napoleon I. Hun reiste rundt i Europa og fordypet seg i historiske kilder hun fant i biblioteker og arkiver. Noen av personene hun portretterte i sine bøker, hadde hun også truffet personlig på sine reiser. Det gjaldt både keiserinne Eugenie (1826–1920) og keiserinne Augusta (1811–1890).[18] Som 88-årsjubilant konstaterte hun at bøkene hennes inneholdt feil fordi hun ikke hadde klart å finne tilstrekkelig gode kilder.

«I de senere år er det åpnet en rekke arkiver, bragt for dagens lys en mengde breve og andre dokumenter som hverken var kjente eller tilgjengelige i min tid. Se nå f.eks. Stefan Zweigs bok om Marie Antoinette. Han har kunnet bygge på tildels helt nytt og tidligere ukjent kildemateriale. I mine bøker om den ulykkelige dronning har jeg altså tatt feil med hensyn til hennes forhold til grev Fersen, men de dokumenter som har kastet lys over disse spørsmål, var ikke tilgjengelige i min tid.»[19]

Bøkene til Clara Tschudi kom gjerne i mange opplag. Flere av hennes bøker ble også oversatt til andre språk. I 1900 ble det publisert en tysk utgave av hennes biografi over Napoleon Is mor Letitia.[20] Biografiene over Goethes mor og over keiserinne Elisabeth ble utgitt på finsk i 1917 og 1918.[21][22][23] Til sammen ble bøkene til Tschudi oversatt til hele 14 språk.[19]

I 2008 ble hennes biografi om keiserinne Augusta av Tyskland utgitt på engelsk. I 2015 kom det ut engelske oversettelser av bøkene om Ludwig II av Bayern og om keiser Napoleons mor.[24]

Bibliografi (utvalg) rediger

  • 1885: Kvindebevægelsen : dens udvikling og nuværende standpunkt [25]
  • 1887: Tre Nutidskvinder : Camilla Collett, Lina Morgenstern, Gertrud Guillaume-Schack [26]
  • 1892: Keiserinde Augusta : skildringer fra hoflivet i Berlin [27]
  • 1894: Marie Antoinettes ungdom [28]
  • 1895: Marie Antoinette og Revolutionen. Del 1: 1789-92 [29]
  • 1896: Marie Antoinette og Revolutionen. Del 2 : 1792-93 [30]
  • 1896: En Eftersommer – Frit bearbeidet efter Bertha von Suttners «Ein Manuskript» [31]
  • 1898: Reiseminder og Skizzer [32]
  • 1898: Silhuetter : Magdalene Thoresen, Emma Dahl, Camilla Collett, Hanna Ouchterlony, Elisa Paterson Bonaparte, Dronning Sophie [33]
  • 1900: Elisabeth : Keiserinde af Østerrige og Dronning af Ungarn [34]
  • 1900: Maximilian og Charlotte av Mexico [35]
  • 1904: En forglemt Heltinde : Dronning Maria Sophia af Neapel. Fortsættelse af "Keiserinde Elisabeth" [36]
  • 1905: Ludvig den anden, Konge af Bayern
  • 1906: Ludwig den andens sidste Dage [37]
  • 1907: Dronninger, Keiserinder og Kongernes Moder : det intime Liv ved Europas Hoffer i det attende og nittende Aarhundrede. I. Den ældre Tid : 1750-1836; Bind I [38]
  • 1908: Dronninger, Keiserinder og Kongernes Moder : det intime Liv ved Europas Hoffer i det attende og nittende Aarhundrede. I. Den ældre Tid : 1750-1836; Bind II [39]
  • 1908: Dronninger, Keiserinder og Kongernes Moder : det intime Liv ved Europas Hoffer i det attende og nittende Aarhundrede. II : Den nyere Tid : 1811-1907; Bind III [40]
  • 1909: Marie Antoinettes Fængselstid og Død [41] – Dette var et særtrykk av et av kapitlene fra det store biografiverket hun utga i 1907.
  • 1910: Eugénie : Frankriges sidste Keiserinde
  • 1912: Augusta : tysk Keiserinde og Dronning af Preussen
  • 1913: Dronning Hortense : Napoleon den førstes Datter, Napoleon den tredies Moder
  • 1915: Hofliv i det attende og nittende aarhundrede : det intime liv i bourbonernes, napoleonidernes, habsburgernes, hohenzollernes og wittelsbachernes slegter. 1 [42]
  • 1916: Hofliv i det attende og nittende aarhundrede : det intime liv i bourbonernes, napoleonidernes, habsburgernes, hohenzollernes og wittelsbachernes slegter. 2 [43]
  • 1916: Napoleons Søn : kongen af Rom, fangen i Wien [44]
  • 1916: Napoléons Moder (Letizia Ramolino Bonaparte) [45]
  • 1916: Goethes Moder [46]
  • 1919: To keiserkroner [47]
  • 1923: Bismarck og hans hustru [48]
  • 1926: Luise, storhertuginde av Baden [49]
  • 1930: Fyrstindeskjæbner : Hertuginde Sophie av Alençon, kong Ludvig den anden av Bayerns elskede ; Luise av Toscana, kronprinsesse av Sachsen ; Auguste Victoria, Tysklands sidste keiserinde. [50]

Æresbevisninger og utmerkelser rediger

Kong Oscar II tildelte Clara Tschudi den svenske gullmedaljen "Litteris et Artibus" for hennes virke som historiker.[8][51]

I 1910 ble Clara Tschudi tildelt Kongens fortjenstmedalje i gull.[52]

Referanser rediger

  1. ^ Hvem er Hvem?, side(r) 428, runeberg.org, bind 1930[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ Autorités BnF, BNF-ID 12842662b, data.bnf.fr, besøkt 31. desember 2019[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ Digitalarkivet. «Clara Tschudi - Folketelling 1910 for 0522 Østre Gausdal herred - Digitalarkivet - Arkivverket». digitalarkivet.arkivverket.no (norsk nynorsk). Besøkt 3. april 2017. 
  4. ^ Digitalarkivet. «Anton Tschudi - Folketelling 1910 for 0301 Kristiania kjøpstad - Digitalarkivet - Arkivverket». digitalarkivet.arkivverket.no (norsk nynorsk). Besøkt 3. april 2017. 
  5. ^ Brinchmann, Chr. (1864-1940); Daae, Anders (1871-1915); Hammer, K.V. (1860-1927) (1912). «Tschudi, Oscar». Hvem er hvem?: haandbok over samtidige norske mændt og kvinder. Kristiania: Aschehoug. s. 270. 
  6. ^ Knudsen, Sverre Bruun; Hierman, Audun (1944). «Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker». I godt lag. Sarpsborg. s. 4. 
  7. ^ Mørck, Fredrikke; Høgh, Marie (1914). Norske kvinder: en oversigt over deres stilling og livsvilkaar i hundredeaaret 1814-1914. Kristiania: Berg & Høgh. s. 395–396. 
  8. ^ a b c Brinchmann, Chr. (1864-1940); Daae, Anders (1871-1915); Hammer, K.V. (1860-1927) (1912). «Tschudi, Clara». Hvem er hvem?: haandbok over samtidige norske mændt og kvinder. Kristiania: Aschehoug. s. 270. 
  9. ^ Elster, Kristian (1881-1947) (1924). Illustreret norsk litteraturhistorie. Kristiania: Gyldendal. s. 613. Besøkt 4. april 2017. 
  10. ^ «Indbydelse til at indtræde i Norsk Kvindesags-Forening stiftet den 28de Juni 1884», Bergens Tidende, 18. november 1884
  11. ^ Michelet, Marie (1866-1951) (1946). Minner og tidsbilleder. Oslo: Dreyer. s. 244. 
  12. ^ Knudsen, Sverre Bruun; Hierman, Audun (1944). «Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker». I godt lag. Sarpsborg. s. 2–4. 
  13. ^ Ring, Barbra 1870-1955 (1947). Mellom venner og fiender. Oslo: Aschehoug. s. 253. 
  14. ^ Stavanger Amtstidende og Adresseavis 1884.09.27. Norge; Rogaland; Stavanger. 27. september 1884. Besøkt 4. april 2017. 
  15. ^ Knudsen, Sverre Bruun; Hierman, Audun (1944). «Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker». I godt lag. Sarpsborg. s. 2. 
  16. ^ Hedemarkens Amtstidende 1885.12.15. Norge; Hedmark; Hamar. 15. desember 1885. Besøkt 4. april 2017. 
  17. ^ Hedemarkens Amtstidende 1886.03.05. Norge; Hedmark; Hamar. 5. mars 1886. Besøkt 4. april 2017. 
  18. ^ Knudsen, Sverre Bruun; Hierman, Audun (1944). «Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker». I godt lag. Sarpsborg. s. 3–4. 
  19. ^ a b Knudsen, Sverre Bruun; Hierman, Audun (1944). «Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker». I godt lag. Sarpsborg. s. 3. 
  20. ^ Tschudi, Clara (1900). Napoleons Mutter Lätitia Ramolino-Bounaparte. Leipzig: Philipp Reclam. 
  21. ^ Tschudi, Clara (1917). Goethen äiti. Helsinki: Kustannusosakeyhtiö kirja. 
  22. ^ Tschudi, Clara (1917). Keisarinna Elisabet. Oulu: Pohjolan Kustannus-Osakeyhtiö. 
  23. ^ Tschudi, Clara (1918). Napoleonin äiti. Helsingissä: Kustannusosakeyhtiö kirja. 
  24. ^ «Forfatter Clara Tschudi. Bøker, lydbøker, biografi og bilder | Tanum nettbokhandel». www.tanum.no (norsk). Besøkt 3. april 2017. 
  25. ^ Tschudi, Clara 1856-1945 (1885). Kvindebevægelsen: dens udvikling og nuværende standpunkt. Kristiania: Cammermeyer. 
  26. ^ Tschudi, Clara 1856-1945 (1887). Tre Nutidskvinder: Camilla Collett, Lina Morgenstern, Gertrud Guillaume-Schack. Kjøbenhavn: Schous Forlag. 
  27. ^ Tschudi, Clara 1856-1945 (1892). Keiserinde Augusta: skildringer fra hoflivet i Berlin. Kjøbenhavn: Gyldendal. 
  28. ^ Tschudi, Clara 1856-1945 (1894). Marie Antoinette's Ungdom. København: Gyldendal. 
  29. ^ Tschudi, Clara (1895). Marie Antoinette og Revolutionen. København: Gyldendal. 
  30. ^ Tschudi, Clara (1896). Marie Antoinette og Revolutionen. København: Gyldendal. 
  31. ^ Tschudi, Clara; Suttner, Bertha von (1896). En eftersommer. Kristiania: Cammermeyer. 
  32. ^ Tschudi, Clara (1898). Reiseminder og Skizzer. Kristiania: Cammermeyer. 
  33. ^ Tschudi, Clara (1898). Silhuetter: Magdalene Thoresen, Emma Dahl, Camilla Collett, Hanna Ouchterlony, Elisa Paterson Bonaparte, Dronning Sophie. Kristiania: Cammermeyer. 
  34. ^ Tschudi, Clara (1900). Elisabeth: keiserinde af Østerrige og dronning af Ungarn. Kjøbenhavn: Gyldendal. 
  35. ^ Tschudi, Clara (u.d.). Maximilian og Charlotte av Mexico. Oslo: Gyldendal. 
  36. ^ Tschudi, Clara (1904). En forglemt heltinde: fortsættelse af "Keiserinde Elisabeth". Kristiania: Gyldendal. 
  37. ^ Tschudi, Clara (1906). Ludwig den andens sidste dage. København ; Kristiania: Gyldendal. 
  38. ^ Tschudi, Clara (1907). Dronninger, keiserinder og kongernes moder: det intime liv ved Europas hoffer i det attende og nittende aarhundrede. København: Gyldendal. 
  39. ^ Tschudi, Clara (1908). Dronninger, keiserinder og kongernes moder: det intime liv ved Europas hoffer i det attende og nittende aarhundrede. København: Gyldendal. 
  40. ^ Tschudi, Clara (1908). Dronninger, keiserinder og kongernes moder: det intime liv ved Europas hoffer i det attende og nittende aarhundrede. København: Gyldendal. 
  41. ^ Tschudi, Clara (1909). Marie Antoinettes Fængselstid og Død. København: Gyldendal. 
  42. ^ Tschudi, Clara (1915). Hofliv i det attende og nittende aarhundrede: det intime liv i bourbonernes, napoleonidernes, habsburgernes, hohenzollernes og wittelsbachernes slegter. Kristiania ; København: Gyldendal. 
  43. ^ Tschudi, Clara (1916). Hofliv i det attende og nittende aarhundrede: det intime liv i bourbonernes, napoleonidernes, habsburgernes, hohenzollernes og wittelsbachernes slegter. Kristiania ; København: Gyldendal. 
  44. ^ Tschudi, Clara (1916). Napoleons søn: kongen af Rom, fangen i Wien. Kristiania: Gyldendal. 
  45. ^ Tschudi, Clara (1916). Napoléons moder (Letizia Ramolino Bonaparte). Kristiania?: Gyldendal. 
  46. ^ Tschudi, Clara (1916). Goethes moder. Kristiania: Gyldendal. 
  47. ^ Tschudi, Clara (1919). To keiserkroner. Kristiania: Gyldendal. 
  48. ^ Tschudi, Clara (1923). Bismarck og hans hustru. Kristiania: Gyldendal. 
  49. ^ Tschudi, Clara (1926). Luise, storhertuginde av Baden. Oslo: Gyldendal. 
  50. ^ Tschudi, Clara (1930). Fyrstindeskjæbner. Oslo: Gyldendal. 
  51. ^ Tschudi, Clara (18. august 2012). «Forord». Marie Antoinette (engelsk). S.l.: Forgotten Books. ISBN 9781440039409. «In addition to a diploma of merit, Litteris et Artibus, with which Clara Tschudi alone among Swedish and Norwegian authoresses has been honoured, she has received a gold medal from Oscar II., in recognition of her valuable historical researches.» 
  52. ^ «Tildelinger av ordener og medaljer». www.kongehuset.no (norsk). Besøkt 3. april 2017. «01.07.1910 Tschudi, Clara Frøken Clara Tschudi, er tildelt Kongens fortjenstmedalje i gull» 

Eksterne lenker rediger

Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Clara_Tschudi&oldid=23280362»