Brunlanes prosti (Brunla(ug)næs Provsti), eller Brunla prosti, var et tjenestedistrikt i Oslo bispedømme i Den norske kirke og omfattet kirkesognene i datidens Laurvig Grevskab. Prostiet ble etablert i lenstiden og fikk sin videreføring i Larvik prosti (Laurvigens Provsti) i 1671.[1]

Historie

rediger

Det historiske prostiet Túnsbergs prófastdœmi, som omfattet det meste av det historiske Vestfylda, ble en gang i senmiddelalderen delt i Brunlanes og Jarlsberg prostier. Sistnevnte omfattet Brunla len i lenstiden og Laurvigen grevskap fra opprettelsen av dette i 1671. Prostiet var etablert før dette, ettersom det er oppført i en oversikt fra 1660-årene.[2][3]

 Numedal høyrde fysst til Grenafylke, man vart i 1589 lagt til Brunla prosti. Det skal ha gjengi soleis til: Daa Jacob IV i Skotland i 1589 reiste til Oslo og skulde halda brudlap med Anne, dotter til Frederik II, laag han ei nott hjaa prost Peder Vermundson paa Sandeherad prestegard. Daa han fór derifraa, gav han prosten til aa beda um ein kongeleg godvilje. Vermundson orda frampaa un, at prostie hans maatte bli større. Og saa vart Numedal lagt inaat. 

Ved bestemmelse av 30. juni 1741 ble Flesberg og Rollag prestegjeld henlagt til Kongsberg prosti:[4]

 Refer. til Biskoppen i Agershuus Stift, at Rolloug og Flesberg Præstegjelde herefter skulle være separerede fra Laurvigs Provstie og henlægges under Kongsbergs Provstie; og at Laurdal og Annebo Præstegjelde af Jarlsberg Provstie igjen skulle tillægges Laurvigs Provstie. For Beqvemmelighedens Skyld, efter Biskoppens Forestilling, i Anledning af Provsten til Laurvigs Provstie Peder Humbles Død. 

Prestegjeld i 1665

rediger

(1741 til Kongsberg prosti)

Referanser

rediger
  1. ^ Enighet og uenighet i 400 år. Novus forlag. 2018. s. 44-45. ISBN 9788270999194. 
  2. ^ Registratur over manntallene 1663-1666 og 1701 i det norske riksarkiv. Oslo: [Riksarkivet]. 1934. s. 11-12. 
  3. ^ Flatin, Tov (1917). Flesberg. Kristiania: Norli. s. 44. 
  4. ^ Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660-1813. Forlagt af J.W. Cappelen. Trykt i P.T. Mallings Officin. 1841. s. 739-40,781. 
  5. ^ Norske kongebrev. Oslo: Universitetsforlaget. 1968. s. 70-71.