Sparbu prestegjeld var et prestegjeld tilhørende Nord-Innherad prosti. Det omfattet sogn i Steinkjer kommune i Nord-Trøndelag fylke, og hovedkirken var Mære kirke.

Mære kirke

Sparbus kirkesogn er nå en del av Steinkjer kirkelige fellesråd, og underlagt Stiklestad prosti i Nidaros bispedømme i Den norske kirke.

Historikk rediger

Sparabúi sókn[1] (norrønt) har sin opprinnelse fra kristningen av landet.[2] Sparbu prestegjeld går tilbake til førreformatorisk tid, da det var behov for å tilpasse den kirkelige inndelingen til folketallet og bosetningsmønsteret etter Svartedauden.[3]

I Reformatsen 1589 angis at Sparboe Præstegjeld [..] wdi ere tri kircker huilcke aff tho prester betienes skulle. Sogneprestens befaling var Wdi Mærems hoffuedkircke skall skee tieniste huer hellig dag. En residerende kapellan skulle forrette Wdi Skedtz kircke tho hellige dage effter huer andre og wdi Heding kircke huer tridie hellig dag.[4]

På moderne språk, hadde Sparbu prestegjeld tre kirker, Mære hovedkirke og annekskirkene Skei og Henning, hvilket ble betjent av to prester. Ved kgl.res. av 9. september 1803 ble det residerende kapellaniet for sognene Skei og Henning nedlagt.[5]

Sparboen prestegjeld dannet grunnlaget for Sparboen formannskapsdistrikt, som ble opprettet i 1837.[6]

Ved kgl.res. av 9. juni 1866 ble det tillatt å bygge ny kirke for Henning sogn. Ved kgl.res. av 7. mars 1868 ble den delen av Skei sogn som lå i ladestedet Stenkjær, overført til det nye Stenkjær prestegjeld. Ved kgl.res. av 13. desember 1900 ble sognenavnet Skei endret til Ogndalen. Ved kronprinsens res. 2.5.1905 ble det tillatt å vigsle Bodom kapell som sto på Kjesbu i Ogndalen.[5]

Fra 2004 ble prestegjeldene som administrativ enhet faset ut av Den norske kirke, og fra 2012 gikk de også ut av lovverket.[7]

Menigheter rediger

Prestegjeldet hadde ved sin avvikling følgende menigheter:[8]

Referanser rediger

  1. ^ Rygh, O. (Oluf) (1903). Norske Gaardnavne. xx: Fabritius. s. 202. 
  2. ^ Dietrichson, L. (Lorentz) (1888). Sammenlignende Fortegnelse over Norges Kirkebygninger i Middelalderen og Nutiden. Malling. s. 114. 
  3. ^ Hole, Ivar (1950). Hosanger kyrkje og Hosanger prestegjeld gjennom 200 år. s. 18-19. 
  4. ^ Hamre, Anne-Marit (1983). Trondhjems reformats 1589 ; Oslo domkapittels jordebok 1595. Norsk historisk kjeldeskrift-institutt. s. 47-54. ISBN 8270612960. 
  5. ^ a b Prestegjeld og sogn i Nord-Trøndelag, arkivverket.no
  6. ^ Kommune- og fylkesinndelingen i et Norge i forandring. no#: Statens forvaltningstjeneste, Seksjon Statens trykking. 1992. s. 364-70. ISBN 8258302612. 
  7. ^ Fornyings-, administrasjons-og kirkedepartementet (20. desember 2011). «Endringer i gravferdsloven og kirkeloven». Regjeringen.no (norsk). Besøkt 5. mars 2023. 
  8. ^ «Kirkelig enheter og endringer i prosti og menigheter». docplayer.me. Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste AS. 2009. Besøkt 5. mars 2023.