Aarhus kommune

kommune i Region Midtjylland

Aarhus kommune eller Århus kommune[2] er en dansk kommune i Region MidtjyllandJylland med 367 095 innbyggere (2024). Administrasjonssenteret ligger i Aarhus. Kommunen er Danmarks nest mest folkerike kommune og Aarhus landets neststørste by.[3]

Aarhus kommune

Våpen

Kart over Aarhus kommune

LandDanmarks flagg Danmark
RegionMidtjylland
Grunnlagt1. april 1970
Oppkalt etterAarhus
Adm. senterAarhus
Postnummer8000
Retningsnummer8
Areal468,10 km²
Befolkning367 095 (2024[1])
Bef.tetthet784,22 innb./km²
Høyde o.h.105 meter
Nettsideaarhus.dk
Politikk
BorgermesterJacob Bundsgaard
Kart
Aarhus kommune
56°10′00″N 10°15′00″Ø

Kommunen ble dannet ved kommunalreformen i 1970 og ikke utvidet ved den siste kommunalreformen i 2007.[4][5][6]

Kommunens historie rediger

I begynnelsen av 1960-årene førte den daværende Århus købstadskommune en rekke mislykkede drøftelser med forstadskommunene om sammenslåing. Først i 1962 ble Århus utvidet med deler av de nordlige forstadskommunene Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som avga et areal på 19,03 km² med 1 150 innbyggere til Århus købstadskommune. Kommunens areal ble dermed nesten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².[trenger referanse]

Aarhus kommune ble dannet ved kommunalreformen i 1970, hvor følgende kommuner og sognekommuner ble sammenlagt: Århus købstad, Beder-Malling, Borum-Lyngby, Brabrand-Sdr.Årslev, Elev, Elsted, Harlev-Framlev, Hasle, Hjortshøj-Egå, Holme-Tranbjerg, Mårslet, Ormslev-Kolt, Sabro-Fårup, Tilst-Kasted, Todbjerg-Mejlby, Trige, Solbjerg, Vejlby-Risskov, Viby, Åby samt deler av sognene Skødstrup og Vitved.[7]

Politikk rediger

Kommunen ledes av et byråd med 31 medlemmer, og er den eneste i Danmark som har magistratstyre (kommunalrådsmodell).[8] Det er seks magistratavdelinger.[9]

Borgermestre fra 1970 rediger

Byrådet[note 1] rediger

Mandatfordeling 2005–
År                     Tot
2005 13 2 1 2 1 11 1 31
2009 14 1 3 5 2 5 1 31
2013 13 2 2 2 1 2 6 3 31
2017 13 2 1 3 1 2 6 2 1 31
2021 10 3 5 1 4 1 4 3 31

Utvikling i folketallet rediger

Aarhus kommune er den raskest voksende i hele Danmark. I Aarhus kommune bor det 367 095 mennesker (2024).

Siden 2003 har folketallet økt med over 7000.

Folketall pr. 1. januar:

  • 950 – ca. 500-1000
  • 1620 – ca. 4000
  • 1835 – ca. 6800
  • 1860 – ca. 11 000
  • 1890 – ca. 33 000
  • 1900 – ca. 50 000
  • 1935 – ca. 100 000
  • 1945 – ca. 140 000
  • 1950 – ca. 150 000
  • 1980 – 244 839
  • 1985 – 252 071
  • 1990 – 261 437
  • 1995 – 277 477

Noter rediger

  1. ^ Data hentet fra Danmarks Statistik og KMD Valg

Referanser rediger

  1. ^ «De Kommunale Nøgletal» (dansk). Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Besøkt 18. mars 2024. 
  2. ^ «§ 3. Å og dobbelt-a / (2) Stednavne» (dansk). Dansk Sprognævn. Besøkt 18. mars 2024. 
  3. ^ Trap Danmarks redaktion; Christiansen, Eigil (1. november 2019). «Aarhus Kommune». Trap Danmark (dansk). lex.dk. Besøkt 18. mars 2024. 
  4. ^ «Århus Kommune / er Kommune fra 01.04.1970 til 31.12.2006» (dansk). DigDag. Besøkt 18. mars 2024. «Overordnede / Fra 01.04.1970 til 31.12.2006 Århus Amt» 
  5. ^ «Århus Kommune / er Kommune fra 01.01.2007 til nu» (dansk). DigDag. Besøkt 18. mars 2024. «Overordnede / Fra 01.01.2007 Region Midtjylland» 
  6. ^ Elklit, Jørgen; Theilgaard, Jesper; Øster, Lene; Hildebrandt, Steen (1. november 2019). «Politik og planer i Aarhus Kommune». Trap Danmark (dansk). lex.dk. Besøkt 18. mars 2024. «Aarhus var en af de 32 kommuner, der ikke blev ændret i forbindelse med Strukturreformen i 2007.» 
  7. ^ Frandsen, Karl-Erik. «Aarhus Kommune - historie». Den Store Danske (dansk). lex.dk. Besøkt 18. mars 2024. 
  8. ^ Trap Danmarks redaktion. «Kommunale og regionale råd i Danmark». Trap Danmark (dansk). lex.dk. Besøkt 18. mars 2024. 
  9. ^ «Medlemmer (Magistraten)» (dansk). Aarhus Kommune. Arkivert fra originalen 18. mars 2024. Besøkt 18. mars 2024. «Der er seks magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Borgmesteren og de fem rådmænd leder hver deres afdeling. .. [. Udover borgmester og rådmænd er der også tre magistratsmedlemmer» 
  10. ^ Ulrik Kjær; Niels Opstrup (2018) (på da), Danske borgmestre 1970-2018, 2018, Syddansk Universitet, Wikidata Q111669101, https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/statskundskab/skriftserie/danske+borgmetre+1970-2018_2.pdf 

Eksterne lenker rediger