Bergens Fundas

Bergens Fundas (Bergens Fundats) er en anonym historisk beskrivelse av byen Bergen og dens historie fra «de eldste tider» frem til midten av 16. århundre. Det er opprinnelig en samling på 13 håndskrifter på dansk, skrevet omkring 1560, originalene er tapt. Den anonyme forfatteren var en samtidig av Absalon Pederssøn Beyer og hans krets av humanister. Det ble første gang trykt av Nicolay Nicolaysen i Norske Magazin (1858), mens Bergens Historiske Forening besørget en ny utgave ved Mikjel Sørlie i 1957. Skriftet hevder, i samsvar med sagaskriftene Morkinskinna, Fagrskinna og Heimskringla, at Olav Kyrre var byens grunnlegger. Grunnleggelsesåret er satt til 1070, uten nærmere resonnement.

Senere historikere som Edvard Edvardsen og Hildebrand Meyer tvilte på behandlingen av den eldste historie, men festet lit til de nesten samtidige beretningene fra senmiddelalderen; enkelte opplysninger regnes som kildemateriale.

Innledning

Bergens Fundas er det første forsøk på å gi en sammenhengende fremstilling av byens historie fra dens «fundatz» og frem til sommeren 1559. Skriftet er blitt til i Bergen og er trolig fullført i 1559 - eller senest våren 1560, da Christoffer Valkendorf sluttet som lensherre i Bergen. Skriftet har en sterk politisk tendens; Christoffer Valkendorf er forfatterens «helt», og siste del av skriftet handler om hans virksomhet i Bergen og kampen mot de tyske håndverkere og kjøpmenn. Vi kjenner ikke forfatteren, men han har sikkert tilhørt den historisk interesserte kretsen omkring Bergens-lagmannen Mattis Størssøn og Absalon Pederssøn Beyer. Den samme hatefulle innstilling mot »garpene« som vi møter hos dem, kommer også sterkt frem i Bergens Fundas.

I to av hovedhåndskiftene [..] fra ca. 1600 heter det at den er forfattet av »erlige og velbiurdige Mand Christoffer Walckendorff«. N. Nicolaysen har vist at det ikke kan være tilfelle [..]; men skriftet er tydelig inspirert av Valkendorfs kamp mot tyskerne og kan ha blitt til etter tilskyndelse av ham. Det er rimelig med Gustav Storm å anta at forfatteren har vært »en i Walkendorfs tjeneste ansat Mand, snarest en Slotsskriver eller Retsskriver i Bergen«  [..].

Bergens Fundas er muligvis det første originalskrift som er skrevet på dansk i Norge. Forfatteren var nordmann og hjemmehørende i Bergen.

Da Nicolaysen utga Bergens Fundas mente han at første del av skriftet for det meste var en omskrivning til prosa av Bergens rimkrønike. Gustav Storm påviste senere at forholdet måtte være motsatt, at Bergens Fundas er en omskrivning på vers av Bergens Fundas.

Håndskriftene

Bergens Fundas er overlevert i 13 håndskrifter på dansk; dessuten eksisterer den i tysk oversettelse i en rekke håndskrifter [..]. Originalhåndskriftet har gått tapt.

1. AM 333 fol.
   • Avskriften har en liste over byens kirker (i alt 17), men navnet på Steinkirken (nr. 13) er uteglemt.
2. Gl. kgl. sml. 991 fol.
   • Dette er det fullstendigste håndskriftet vi har av Fundasen og er lagt til grunn for denne utgaven. [..] Håndskriftet har med [..] listen over kirkene i Bergen, men her nevnes bare 22.
3. Oslo UB 347 fol.
   • Her nevnes i alt 28 kirker, og i en annen rekkefølge enn i andre håndskifter.
4. Thott 941 fol. (i Det kgl. bibliotek)
5. Gl. kgl. sml 2432 qv.
6. Add. 183c qv. (i Det kgl. bibliotek)
7. Add. 147 qv. (i Det kgl. bibliotek)
   • Den har med listen over kirkene i Bergen (i alt 27).
8. De la Gardies sml. 24 fol. (i Uppsala UB)
   • Det har [..] listen over kirker og klostre (i alt 27).
9. Add 120 fol. (i Det kgl. bibliotek)
10. Oslo UB 181 qv.
11. Thott 1725 qv.
12. Ny kgl. sml. 1554 qv.
    • Den har med [..] listen over kirkene i alt 26 (St. Jørgens kirke er uteglemt).
13. Oslo UB 465 qv.
    • Her fins [..] listen over kirkene (St. Jørgens kirke er ikke med).

Liste over kirker og klostre i Bergen

Paa denne tidt wor alle disse Kircker och Kløster widt Magt wdj Bergen:

1. Suartte Brødre, Paa Cannicke Biergidt
2. Graa Brødre, som nu er Dom Kircke
3. Nunnesetter Closter, som nu kaldis Lungardt
4. Barfotthe Brødre i S. Hanns paa Strandenn
5. Munnckeliff
   • S. Mickell Munncker
   • S. Birritta Nummer
6. Chriist Kircke
7. Apostill Kircke
8. S. Anna Cappell
9. S. Laurritz Kircke
10. Wor Frue Kircke
11. S. Peders Kircke
12. S. Nicolai Kircke
13. Steinn Kirkce, eller Columba Kircke
14. S. Mortens Kircke
15. S. Haldwers Kircke
16. S. Mickels Kirkce
17. S. Karrinne Quinde Spittal
18. Alle Helgenn Mandtz Spittal
19. Korß Kircke
20. S. Olluffs Kircke
21. S. Clemmedtz Kircke, Paa Erricke Bißgaardenn
22. S. Maritta Cappel paa Nordtnes²

²Andre håndskifter nevner videre:

23. St. Getrud, threkircke
24. St. Jørgen, threkircke
25. St. Margaretha Cappell
26. Cappell paa Hierusalem
27. St. Jacobs kircke paa Borneschier, threkircke

Håndskrift 3 nevner dessuten St. Albanus kircke på Øffuerstrædett.

Om Bergens fundatz

Vdi Magnus sancti Oluffz sønns tiidt [anno domini 1030] thaa haffuer ther boith ein Knabe paa Ølricstad hueß folck och drenger haffuer gangith och wocthit faer och gieder runth omkringh Wogenn heller haffinn som byenn nu stander, thaa haffuer thee hørtt offermaade huisk och lese och pankrocke mett allehonde sidennn spiell oc pibelegh saa atth the haffuer ther aff hafftt møginn forundrelße, om affthennun thii komme hiem haffde the sagtt theris husbonde huorledes the ther haffuer hafftt sigh. Ther hand thett hørde spaade han strax att ther bliffuer indenn faa Aar ein Mectigh stad och Handell wpregtith.

40 Aar effther then Hans Proffeteringh Anno dominij 1070 gaff gud almechtigste sinn Naade att Sildfiskenn gick Rigeligenn tiill her runth omkringh, Och efftherdij the fiskere fanth besynderligenn paa thenne platz thenn gode haffnn: Thaa bygde Oluff Kyrre Norriges konningh byenn with samme haffnn och ville somme [meine] aatt hand loeth kalle byenn Beringh, Efftherdij hand wor ein fredzens første, och søgthe alletiidt sine vundersotters gaffnn, att hans vndersotthe paa thenn platz skulle søge sin beringh. Och loeth hand bygge Christ kircke paa Kanicke biergith som vore thenn første kiercke i byenn.