Sygner (norrønt: sygnir) var i folkevandringstiden og vikingtiden betegnelsen på folket som bodde i Sogn.[1] Kong Harald Hårfagres mor kom trolig fra Sogn, og var dermed sygne.[2] Harald kalles i kvadet Nóregs konungatal for «ræsir sygna» - sygnenes, eller sogningenes, hersker.[3]

ReferanserRediger

  1. ^ Krag (2005): 69
  2. ^ Krag (2005): 98
  3. ^ Noregs konungatal, str. 6

LitteraturRediger

  • Krag, Claus: Vikingtid og rikssamling. Aschehougs Norgeshistorie, Aschehoug, Oslo 2008