Horace Bénédict de Saussure

sveitsisk fysiker
Horace Bénédict de Saussure
H-B de Saussure.gif
Født17. februar 1740[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
Conches[5]Rediger på Wikidata
Død22. januar 1799[1][2][3][4]Rediger på Wikidata (58 år)
Genève[5]Rediger på Wikidata
Gravlagt Cimetière des RoisRediger på Wikidata
Far Nicolas de SaussureRediger på Wikidata
Barn Albertine Necker de Saussure, Nicolas-Théodore de Saussure, Alphonse de SaussureRediger på Wikidata
Utdannet ved Université de Genève[5]Rediger på Wikidata
Beskjeftigelse
7 oppføringer
Fysiker[6], meteorolog[5], botaniker[5], fjellklatrer[5], universitetslærer (1762–)[5], politiker[5], geolog[5]Rediger på Wikidata
Nasjonalitet République de GenèveRediger på Wikidata
Medlem av Royal Society (1788–), Société des Arts de Genève, Det franske vitenskapsakademietRediger på Wikidata

Portrait of Horace-Bénédict de Saussure (after the picture by Juehl, in the Library at Geneva)
Nedstigning fra Mont Blanc i 1787

Horace Bénédict de Saussure (født 17. februar 1740 i Conches ved Chêne-Bougeries ved Genève i Sveits, død 22. januar 1799 i Genève) var en aristokrat, geolog, biolog og fysiker fra Sveits og han blir ofte regnet som grunnleggeren av fjellsporten alpinisme. Hans offisielle autorforkortelse er „SAUSS“.

Fjellkjeden Saussure Massiv på Grønland er oppkalt etter Sausurre.

Liv og virkeRediger

BakgrunnRediger

Horace de Saussure fikk sin tidlige dannelse fra sin far Nicholas Saussure, sin onkel natuforskeren og dikteren Albrecht von Haller og legen Théodore Tronchin. Er studerte naturvitenskaper fra 1754 ved akademiet i Genève, der han i 1759 ble promovert til Dr. phil. I 1762 ble han som 22-åring professor i filosofi ved akademiet.

ForskningRediger

Han er anerkjent for sin innsats innen geologien, som han regnes blant en av moderne grunnleggere. Han gav bemerkelsesverdige bidrag også med sine plantaanatomiske arbeider, og var også med på å berede grunnen for plantegeografien.

Han oppfant et elektrometer, et hygrometer og utviklet også lignende instrumenter som for eksempel et cyanometer (som måler den blå himmelfargens fargeintensitet) [7]. Dette var intrumenter som var til hjelp for blant andre Alexander von Humboldt ved hans amerikanske ekspedisjoner.

Saussures botaniske studier førte ham til å foreta en rekke lange reiser i de sveitsiske Alpene og fra 1773 og fremover rettet han mye av sin oppmerksomhet til geologi og fysikk i denne regionen. Dette arbeidet sørget for en større kartlegging av topografien i de snøhvite delene av de sveitsiske Alpene, og den har tiltrukket seg turistenes oppmerksomhet til steder som Chamonix og Zermatt. I 1760 besøkte Saussure området rundt Chamonix i Frankrike og han tilbød en større pengebelønning til det første mennesket som klarte å komme seg til toppen av fjellet Mont Blanc.

I 1788 tilbrakte Saussure sytten dager med å gjøre flere observasjoner på toppen av Col du Geant som ligger 3371 meter over havet. Saussure var spesielt innflytelsesrik som geolog, og selv om hans ideer om de underliggende prinsippene ofte var feilaktige, var han ofte med på å fremme vitenskapen.

I 1784 ble Saussure valgt til medlem av Det kongelige svenske vitenskapsakademiet.

Saussures sønn Nicolas-Théodore de Saussure ble senere en kjent spesialist innenfor organisk kjemi og hans datter Albertine Necker de Saussure var en pioner innenfor utdannelse av kvinner.

VerkerRediger

  • Observations sur l'écorce des feuilles et des pétales. 102 s., Geneve 1762
  • Voyages dans les Alpes., Genf 1779-96 (4 bd)
  • Essais Sur L'Hygrométrie. 542 S., Samuel Fauche Pere Et Fils, Neuchatel 1783
  • Relation abrégée d'un voyage à la Cime du Mont-Blanc: en août 1787. 38 s., Barde & Manget Geneve 1787.
  • deutsche Fassung: Kurzer Bericht von einer Reise auf den Gipfel des Montblanc, im August 1787, Akademische Buchhandlung, Strasburg 1788. 40 Seiten. Faksimile Fines Mundi Verlag, Saarbrücken 2008.
  • Défense de l'Hygromètre à cheveu. 82 s., Geneve 1788
  • Description de deux nouvelles espèces de trémelles douées d’un mouvement spontané. Journal de Physique, Bd. 37, s. 401-409, 1790
  • Manuscrits et publications de Horace-Bénédict de Saussure sur l'origine du basalte. Zusammenstellung von Albert V. Carozzi, 769 s., Éditions Zoé, Geneve 2000. ISBN 2-88182-411-0

LitteraturRediger

  • Johann-Henrich Krummacher: Die Idee von den kleinen Wesen, welche auf der Oberfläche dieser Kugel herumkriechen. Kanarische Annäherungen an Horace Bénédict de Saussure. Essay. I: Das Plateau. 24 (1994)
  • René Sigrist, Le capteur solaire de Horace-Bénédict de Saussure. Genèse d'une science empirique, Genève, Passé-Présent / Jullien, 1993.
  • René Sigrist (éd.), H.-B. de Saussure (1740-1799). Un regard sur la Terre, Genève, Georg, 2001.

ReferanserRediger

  1. ^ a b Encyclopædia Britannica Online, 9. okt. 2017, Horace Benedict de Saussure, biography/Horace-Benedict-de-Saussure
  2. ^ a b Autorités BnF, 10. okt. 2015, http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb119237943
  3. ^ a b Brockhaus Enzyklopädie, Horace Bénédict Saussure, saussure-horace-benedict
  4. ^ a b Social Networks and Archival Context, 9. okt. 2017, Horace-Bénédict de Saussure, w6nm0v1q
  5. ^ a b c d e f g h i 015911
  6. ^ Gemeinsame Normdatei, 25. jun. 2015
  7. ^ Verlinkung zu einer Cyanometer-Abbildung

Eksterne lenkerRediger