Rugbrødgrensen
Rugbrødgrensen er en imaginær og diffus grense som går tvers gjennom Europa i østlig–vestlig retning:[1] I dag går den fra Den engelske kanal, midt gjennom Nederland,[2][3] ca. midt i Tyskland og langs Tsjekkias og Slovakias grenser mot Ungarn og derfra gjennom Belarus og Ukraina til Uralfjellene. Syd for grensen er rugbrød ikke alminnelig utbredt; her finnes stort sett kun hvitt brød (hvetebrød), men nord for grensen er rugbrød alminnelig.
Grensen skyldes i vidt omfang bitter nød: Etter klimaforringelsen i jernalderen var dyrkingen av hvete svært vanskelig og utbyttet usikkert.[4] Derfor valgte man i stedet å dyrke rug, som er en langt mer hardfør kornsort. Rugbrødgrensen er i første omgang bestemt av de historiske klimaforhold i det nordlige Europa. I annen omgang er den dog også bestemt av kulturelle forskjeller.
Selv om man har funnet arkeologiske spor av rug som stammer fra de romerske provinser ved Rhinen, Donau og på De britiske øyer, avviser Plinius den eldre denne kornsorten og skriver at det «er meget dårlig føde og kun tjener til å unngå sultedøden». Videre nevner han at man blander hvete i rug, «for å mildne dets bitre smak, og selv i så fall er det ytterst ubehagelig for maven».
Gjennom forhistorisk tid og middelalderen var det de germanske og slaviske folk som dyrket og spiste rug, og enda i dag følger rugbrødgrensen i store trekk språkgrensen overfor de romanske folk. Det skal dog nevnes at rugbrød ikke lengre er alminnelig mat i Storbritannia, og at det kun er hos befolkningen i noen av de nederlandske provinser at rugbrød inngår i den daglige kost.
Referanser rediger
- ^ Merete Reinholdt i Weekendavisen: "... man kunne trække en kornfed streg gennem Europa, fra øst til vest. Her går nemlig dét, man kunne kalde rugbrødsgrænsen eller schnitzel-skellet – en opdeling der markerer forskellene på det tyskinspirerede nord og det middelhavs-påvirkede syd."
- ^ Charlotte Harder i Berlingske Tidende: "Bruxelles ligger vel nærmest sådan lidt syd for rugbrødsgrænsen, ..."
- ^ Milja van Tielhof: The Mother of All Trades (en)
- ^ s. 12 i Hansen, H.P. (1954), Bondens Brød, København: Ejnar Andersens Forlag: "...hvede kræver en temmelig høj gennemsnitstemperatur om sommeren, 14 grader, og efter at klimaet i jernalderen var blevet både koldere og mere fugtigt, blev denne kornsort fortrængt af rug, der efterhånden blev vor vigtigste kornsort"
Kilder rediger
- Rugbrødsgrænsen omtales blant annet i
- Weekendavisen, 1. september 1996, 2. sektion Kultur, side 9, «Rugbrødsgrænse og kartoffelbælte» av Merete Reinholdt
- Berlingske Tidende, 29. april 2000, 1. sektion, side 11, «Syd for høflighedsgrænsen» av Charlotte Harder
- Kjersgaard, Erik (1978): Mad og øl i Danmarks middelalder, København: Nationalmuseet, ISBN 87-480-0082-5, pp. 128