Wikipedia:Dagens danske artikkel/juli 2005
Dagens danske artikkel for juli 2005
redigerEt arkiv og oversikt over dagens artikler som ble eller kommer til å bli vist på hovedsiden
- 1. juli
Bemærk Albanien med mørkere farve
Warszawapagten, officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp, var en militær alliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer. Organisationen blev stiftet 14. maj 1955 som reaktion på Vesttysklands indtræden i NATO. Warszawapagten blev officielt opløst på et møde i Prag 1. juli 1991.
Pagten blev undertegnet i Warzsawa den 14. maj 1955 af Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, DDR, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Albanien udtrådte igen i 1961 på grund af ideologisk uenighed. Den formelle baggrund for oprettelse af Warszawapagten var det tættere militære samarbejde mellem USA og Vesteuropa, der fandt sted med Forbundsrepublikken Tysklands optagelse i NATO den 9. maj 1955. En anden årsag var den østrigske statsaftale af 15. maj 1954, hvorefter grundlaget for at beholde sovjetiske tropper i Ungarn og Rumænien faldt bort.
vis -
diskusjon -
historikk
- 2. juli
Et ikosaeder er et polyeder som har 20 sideflader. Sidefladene af et regulært ikosaeder er ligesidede trekanter. Navnet kommer fra græsk: eikosaedron, sammensat af eikosi = "tyve" + -edron = "-eder".
I geometri, er det regulære ikosaeder et af de fem Platoniske legemer. Det er et konvekst regulært polyeder sammensat af tyve trekantede sideflader, grupperet med fem trekanter, der mødes i hvert af de tolv hjørner. Det har 30 kanter. Dets duelle polyeder er dodekaedret.
Mange virustyper, inklusive HIV og herpes, har form som et ikosaeder. Virusstrukturen er bygget af gentagne identiske proteindelklodser og ikosaedret er ét af de nemmeste former at samle ved brug af disse delklodser.
Indenfor bordrollespil såsom Dungeons and Dragons benyttes 20-sidede terninger (efter engelsk praksis kaldet d20).
vis -
diskusjon -
historikk
- 3. juli
Den ikke-euklidiske geometri blev grundlagt under arbejdet med at bevise et af Euklids postulater, der havde givet anledning til megen grublen: det såkaldte parallel-postulat som siger, at der gennem et punkt uden for en ret linje kan trækkes én og kun en ret linje parallel med denne.
Først i 1800-tallet dukkede den tanke op at man kunne skabe en geometri som ikke byggede på parallelpostulatet, med andre ord en geometri, hvor der gennem et punkt uden for en ret linje kunne trækkes andre antal end én ret linje parallel med denne. Det har vist sig muligt at skabe to "nye", modsigelsesfri geometrier med sådanne egenskaber:
Den Riemannske geometri, der gælder for en kugleformet overflade: Her kan man slet ikke tegne to parallelle linjer som ikke er sammenfaldende, og som ikke skærer hinanden.
Og den hyperbolske geometri, også kaldet Bolyai-Lobatjevskij-geometri. Dens regler gælder for den såkaldte hyperbolske plan: Her kan to rette linjer være enten skærende, parallelle eller ultraparallelle.
vis -
diskusjon -
historikk
- 4. juli
Roma er almindeligt kendt som sigøjnere, hvilket de dog opfatter som nedsættende. Det er et traditionelt omvandrende folkeslag, der oprindeligt kom fra det nordlige Indien, men som nu lever over hele verden, hovedsageligt i Europa.
Mange Romaord stammer tilbage fra hindi, punjabi, og dardic sprogene i Indien. I Israel blev Roma kaldt nawar, men de kaldte sig selv dom. I Armenien skiftede de navn til lom. Da de ankom til Grækenland nogle årtier senere, kaldte de sig selv for rom - et navn som de har beholdt siden hen, overalt hvor man møder romaer på de 5 kontinenter. Endnu i dag er der en lille gruppe nomader i Indien der kalder sig dom. Rom betyder et "menneske" eller en "mand", og det blev tolket som ikke-tyrker, forstået som en afledning af "romer". De fleste Roma taler en form for romani, et sprog der er tæt beslægtet med de moderne indoeuropæiske sprog, der endnu tales i det nordlige Indien. Roma er desuden navnet på den største stamme. To andre er lovari og kalderari. En anden betegnelse for sigøjnere er sinti - der mest bruges i tysktalende lande. I Spanien kalder de sig "kalo".
vis -
diskusjon -
historikk
- 5. juli
Balloner er lavet af plastik, nylon eller polyester og er fyldt med hydrogen, helium, methan eller varm luft, som skaber opdriften. Under ballonen hænger en kurv til passagerer og last.
Til de første succesfulde forsøg på at få mennesker op at flyve blev der brugt balloner. Eksperimenter med et ballonlignende fartøj begyndte så tidligt som i 1709, hvor den brasilianske præst og opfinder Bartolomeu Lourenço de Gusmão satte det hele i gang. I 1783 bekræftede brødrene Joseph og Étienne Montgolfier, at en stofballon fyldt med varm luft ville lette fra jorden. Fritidsflyvning begyndte i 1906, og især belgierne markerede sig i diverse konkurrencer.
Ved begyndelsen til det nye århundrede blev en ny form for ballon også opfundet. En selvdrivende, styrbar ballon kaldet et luftskib eller en zeppeliner efter Ferdinand von Zeppelin 1838-1917, som var en tysk greve og officer.
vis -
diskusjon -
historikk
- 6. juli
Det psykofysiske problem er en de filosofiske hoveddiskussioner under metafysikkens område. Problemet angår spørgsmålet: Hvad er forholdet imellem sjæl og legeme? Det kaldes derfor også sjæl-legeme-problemet.
Igennem tiderne har tænkere indtaget forskellige positioner i denne debat. De mest populære standpunkter er de følgende fire:
- Materialisme: Alt er dybest set af fysisk natur.
- Idealisme: Alt er dybest set åndeligt/spirituelt/sjæleligt eller lignende.
- Dualisme: Både det fysiske og det ikke-fysiske har separat eksistens.
- Dobbeltaspektteori: Det fysiske og det ikke-fysiske er to aspekter ved samme eksistens.
De to første standpunkter kaldes ofte for monismer, da de påstår at verden kun er af én type substans.
vis -
diskusjon -
historikk
- 7. juli
En Stirlingmotor er en varmekraftmaskine, som kan konstrueres, så den kan anvendes som varmepumpe og/eller mekanisk generator.
Stirlingmotoren er en ekstern forbrændingsstempelmotor opfundet i 1816 af Reverend Robert Stirling og ingeniør James Stirling. Opfindernes mål var dengang at skabe et sikrere alternativ til dampmaskiner, hvis kedler ofte eksploderede pga. for højt damptryk og primitive materialer. Stirlingmotorer konverterer enhver temperaturforskel direkte til mekanisk bevægelse.
Kort forklaret virker Stirlingmotoren ved, at man skubber en indesluttet mængde gas (luft, helium...) mellem et kammer hvor gassen opvarmes og et kammer hvor gassen afkøles. Som bekendt vil varm luft udvide sig - og trække sig sammen når det afkøles, i forhold til omgivelsernes luft. Dette benyttes via stempler til at skubbe og trække i stempelstænger og herved kan mekanisk energi udvindes.
vis -
diskusjon -
historikk
- 8. juli
Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den mexikanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning. Den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den drejer mod vest og tager retning mod Nordeuropa. Golfstrømmen er en del af Det store transportbånd, også kaldet Den termohaline cirkulation, som er betegnelsen for et mere eller mindre sammenhængende strømsystem, der involverer alle klodens oceaner.
På grund af sin betragtelige varmetransport virker Golfstrømmen som en slags ovn, der opvarmer de berørte områder, så deres klima er betydeligt varmere og mildere, end det kunne ventes ud fra deres geografiske bredde.
vis -
diskusjon -
historikk
- 9. juli
En Svensknøgle hedder egentlig en skiftenøgle. Det er et stykke spændeværktøj til firkantede og sekskantede bolthoveder og møtrikker. Fordelen med en skiftenøgle fremfor en fastnøgle er at dens 2 parallelle kæber kan stilles til den rigtige indbyrdes afstand ved hjælp af en stilleskrue.
Navnet svensknøgle har den fået, fordi det svenske værktøjsfirma Bahco har produceret den i mange år i en god kvalitet.
En skiftenøgle kan godt vendes forkert! Skal man lægge kræfter i, skal den 'løse' kæbe vende fremad, så den bliver presset ind mod sit anlæg. Vendes nøglen omvendt, vil den løse kæbe efterhånden blive løsere og løsere.
vis -
diskusjon -
historikk
- 10. juli
Justus von Liebig (* 12. maj 1803; † 18. april 1873) var en tysk kemiker. Justus von Liebig blev født i Darmstadt som søn af en urtekræmmer og farvehandler. Allerede som barn eksperimenterede han med de stoffer, han fandt i sin fars værksted, og på den måde opstod hans store lyst til kemien. Hans interesse blev også vakt af de kemiske eksperimenter, som markedsgøglerne viste frem. Det var dér, han oplevede knaldperler, som skaffede ham et første kendskab til knaldkviksølv.
I 1819 blev Liebig ved sin fars hjælp optaget på kemistudiet ved universitetet i Bonn hos professor Karl Wilhelm Gottlob Kastner. Professoren opdagede hurtigt den unge mands talent, og han brugte ham som assistent i sit laboratorium. Da Kastner i 1821 fik embede ved universitetet i Erlangen, fulgte Liebig med og indledte dér sin doktorafhandling, der fik titlen: "Angående forholdet mellem mineralernes og planternes kemi".
vis -
diskusjon -
historikk
- 11. juli
Et hjul er en genstand der er lavet til at dreje om en akse. De fleste hjul er runde, men især tandhjul kan i visse sammenhænge laves ovale eller med et eller flere udspring for en periodisk påvirkning af en enhed der skal bevæge sig. Personer der har set meget svensk TV i starten af 1980'erne vil vide at Sverige 1 og 2 som pausebillede viste en opstilling af et stort antal ovale tandhjul der indbyrdes passede sammen.
Hjul bruges til transport, hvor rullebevægelsen fjerner det meste af friktionen mellem byrden og underlaget. Læs mer...
vis -
diskusjon -
historikk
- 12. juli
Wikipedia:Dagens danske artikkel/12. juli 2005
vis -
diskusjon -
historikk
- 13. juli
da:Georg Brandes
vis -
diskusjon -
historikk
- 14. juli
da:Georg Brandes
vis -
diskusjon -
historikk
- 15. juli
Wikipedia:Dagens danske artikkel/15. juli 2005
vis -
diskusjon -
historikk
- 16. juli
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, der findes i havet omkring Antarktis. Dette lille rejelignende krebsdyr er hjørnestenen i det antarktiske økosystem i Sydhavet. Krill kaldes også ofte for lyskrebs, da de ved hjælp af bioluminiscerende organer kan udsende lys.
De rejelignende små krebsdyr lever i store stimer, der kan opnå tætheder på op mod 10.000 - 30.000 individer pr. m³. Opgjort i biomasse er den antarktiske krill det mest succesfulde dyr på planeten da de samlet udgør omkring 500 millioner tons. Krill lever af fytoplankton – hovedsageligt fotosyntetiserende alger. Dyrene gror til en længde omkring 6 centimeter og vejer op til 2 gram. De kan blive op til 6 år gamle.
Ud over at filtrere føden direkte fra vandet kan krill også skrabe algelag af undersiden af pakisen. Man kan observere mange individer der samtidigt svømmer lodret i vandet med hovedet nedad under en iskant mens de "græsser" af algelaget.
vis -
diskusjon -
historikk
- 17. juli
At oversætte er at omdanne teksten på et sprog, kilden, til en anden, målteksten. Blandt praktiserende gøres der generelt forskel mellem oversættelser, hvor kilde- og måltekst er skrevet og fortolkning og fortolkelse, hvor kilden og målsproget er talt. Med hensyn til analysering af de involverede processer (oversættelsesstudier) er det måske mere brugbart at betegne fortolkelse som en underkategori af oversættelse. Oversættelsesprocessen kan logisk deles op i to trin: Betydningen skal være afkodet fra kildesproget, samt denne betydning skal gendannes på målsproget.
For at opnå en præcis oversættelse kræver begge trin ofte viden indenfor både semantik og kultur af målsproget.
vis -
diskusjon -
historikk
- 18. juli
Sæbe er en blanding af natrium- og kaliumsalte med fedtsyrer. Det er ét af de vigtigste vaskemidler som bliver brugt til mange slags rengøring, specielt i forbindelse med den personlige hygiejne. Sæbe forhandles ofte i fast form, men flydende eller geleagtig sæbe findes også. Sæbe nedbrydes let i naturen, og den medfører derfor ikke varig forurening af f.eks. de vandløb, der modtager spildevand (se recipient). Syntetiske rensemidler har erstattet sæbe til brug ved tøjvask.
Sæber kan laves ud fra olier eller fedtstoffer, når man koger dem med en base som f.eks. natronlud eller kalilud ved 80°-100°C i en proces der kaldes forsæbning. Der sker hydrolyse af fedtstofferne og olierne, og derved opstår der limsæbe, som er en flydende blanding af sæbe, glycerin og vand. Ved tilsætning af salt kan urenhederne i limsæben fjernes, så sæben bliver renere. Den kaldes nu kernesæbe.
vis -
diskusjon -
historikk
- 19. juli
Et bogbind beskytter bladene i en bog. I antikken beskyttedes bøgerne, dvs. pergamentkodekserne, med skindfoderaler, ombundne med remme. Bogbind i nutidens forstand kendes derimod først fra den tidlige middelalder. Man har fundet ægyptiske papyrusbøger med bind lavet af kasseret papyrus og betrukket med ornamenteret læder.
I Europas klostre indbandt munkene håndskrifterne i træplader, som var betrukket med skind og beslået med søm med store halvkugleformede hoveder. De kostbareste skrifter fik dog bind af drevet metal, forsynet med relieffer eller med indlagte ædelstene, broderede stoffer eller endelig kunstfærdigt emaillearbejde.
Man anvendte allerede tidligt lædersnit til dekoration af bindenes sider; i slutningen af middelalderen begynder man at bruge graverede stempler til blindtryk. I det 15. århundrede synes bogbinderiet enkelte steder at være drevet som selvstændigt håndværk, men i øvrigt var bogtrykkerne længe efter bogtrykkerkunstens opfindelse tillige bogbindere og boghandlere.
vis -
diskusjon -
historikk
- 20. juli
Et spillekasino er en bygning, hvor der spilles hasardspil om penge. Spillerne gør indsatser mod hinanden og/eller kasinoet.
Kasinoer tilbyder typisk spil, som giver "huset" en økonomisk fordel på lang sigt mod at tilbyde spillerne mulighed for at opnå en stor gevinst på kort sigt. Spillerne får ofte en illusion om at have kontrollen over spillet ved selv at kunne vælge spillestrategi, men disse valgmuligheder eliminerer ikke spillernes handicap. Spillereglerne har nemlig indbygget matematiske odds, der sikrer kasinoet imod at udbetale det fulde beløb, som svarer til spillenes indsats. Så hvis der eksempelvis bliver spillet om, hvor mange øjne en terning viser efter et kast (hvor chancen for gevinst er 1 til 6), vil kasinoet måske udbetale 5,5 gange det væddede beløb og ikke de 6 gange indsatsen, som svarer til sandsynligheden i det lange løb. I visse spil udfordrer spillerne hinanden uden at have kasinoet som modstander, og her vil kasinoet tage en kommision eller "skat" af spillernes indsats.
vis -
diskusjon -
historikk
- 21. juli
Idag for 36 år siden satte det første menneske foden på Månens overflade. Rumfart betegner rejser eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner. Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.
Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.
Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.
Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.
vis -
diskusjon -
historikk
- 22. juli
Richard Phillips Feynman (11. maj 1918–15. februar 1988) (efternavnet udtales FEJN-man; /ˈfaɪnmən/ i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede, med uvurderlige bidrag til teorien for kvante elektrodynamik. Han var en inspirerende forelæser og amatørmusiker, han bidrog til udviklingen af atombomben, og blev senere medlem af den kommission der undersøgte Challenger ulykken. Feynman blev i 1965 sammen med Julian Schwinger og Sin-Itiro Tomonaga tildelt Nobelprisen i Fysik for sit arbejde med kvante elektrodynamikken.
Han er også berømt for sine mange eventyr, som beskevet i bøgerne Surely You're Joking, Mr. Feynman!, What Do You Care What Other People Think? og Tuva Or Bust!. Richard Feynman var på mange måder en excentriker og en fri fugl.
vis -
diskusjon -
historikk
- 23. juli
Myremalm er et rødbrunt jernholdigt mineral, der findes i forskellige former i hele Skandinavien og nordeuropa. I perioden ca. 500 fvt. til ca. 1600 har det været anvendt til jernudvinding her i landet. I middelalderen og senere har den hårde malm også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag kan man stadig se malmblokke i bl.a. Sct. Jacobs Kirke i Varde og Højby Kirke i Odsherred. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske Mýrr, der betyder et større vådområde med tørvebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, kær og moser. I Danmark findes malmen dog primært som bænke af hårde blokke ved åbrinker og på flade, fugtige jorder.
Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i Midt- og Vestjylland. Betingelserne for dannelse af myremalm er stort set kun til stede vest og syd for hovedopholdslinjen, altså i den del af landet, der lå blottet under sidste istid. De tre største forekomster ligger hhv. på Tinglev hedeslette, i Midtjylland og omkring Storåen. Der forekommer kun ubetydelige myremalms-forekomster på Fyn, Sjælland og øerne.
vis -
diskusjon -
historikk
- 24. juli
Smørrebrød består af en (evt. kun en halv) skive brød med en større eller mindre mængde pålæg ovenpå.
Forskelige klassiske varianter af smørebrød har navne - f.eks. Sol over Gudhjem (rugbrød, røget sild, purløg eller løg og en rå æggeblomme), Dyrlægens natmad(rugbrød, leverpostej, saltkød, løgringe og sky) og Stjerneskud (franskbrød, salat, tomatskiver, paneret rødspættefilet, rejer og kaaviar).
Smørebrødet har sin oprindelse i madkurven med "klemmer" - rugbrødsskiver lagt sammen om ost eller pølse, der blev bragt til arbejderne i marken. Det højtbelagte smørrebrød blev opfundet i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestaurenter dukkede op i København. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.
vis -
diskusjon -
historikk
- 25. juli
Titanic var et passagerskib, som startede sin jomfrurejse fra Southampton i England den 10. april 1912 med kurs mod New York i USA. Rejsen fik et tragisk endeligt 5 dage senere den 15. april, da Titanic kolliderede med et isbjerg.
Det sank få timer efter i farvandet omkring Newfoundland. Titanics telegrafist udsendte både det daværende nødsignal CQD og SOS og flere skibe kom til hjælp og reddede ca. 700 mennesker, hovedsagelig kvinder og børn.
1.512 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.
vis -
diskusjon -
historikk
- 26. juli
Satellit-tv er tv-modtagelse via satellit. Et tv-apparat modtager videosignalet via en parabol og en satellit-tuner.
Det første satellit-tv-signal blev sendt fra Europa via en Telstar-satellit til Nordamerika i 1962. Satellitten kredser i en stationær bane på 37.000 km om jorden. Aktuelle tv-satellitter er bl.a. Astra 19.2° Øst og Hotbird 13° Øst, der især dækker tyske, franske, italienske og engelske stationer. Sirius og Thor dækker de nordiske stationer.
Satellit-tv er ikke dækket af licensordning, men der findes adskillige abonnementsordninger. Samtidig vokser der en ny række tv-kanaler frem, der er baseret på Free to Air-princippet, dvs. at kanalen er ukrypteret.
Sidste skud på stammen er HDTV eller High Definition TV, der pt. formidles via satellit-tv.
vis -
diskusjon -
historikk
- 27. juli
Armenien (armensk: Հայաստան, Hayastan, Hayq) er et bjergrigt land, der grænser op til Georgien i nord, da:Aserbajdsjan i øst, samt en eksklave tilhørende Aserbajdsjan i syd, og da:Tyrkiet og Iran i syd. Landet ligger i det østligste Europa i Kaukasus. Armenien deltager aktivt i SNG-samarbejdet og er medlem bl.a. af FN, Europarådet, WTO og OSCE. Landet har i århundreder været korsvejen mellem øst og vest.
Munken Mesrop Masjtots opfandt i 405 et alfabet og blev stamfader til Armeniens eget skriftsprog. Bogstaverne i dette alfabet er bevarede op til vor tid og har medvirket til at der altid har eksisteret en lige linje i armeniernes kultur, lige fra Antikken over Middelalderen op til moderne tid.
vis -
diskusjon -
historikk
- 28. juli
Bornholm er én af Danmarks østligste øer og kaldes også for klippeøen. Grundfjeldet ligger nær jordoverfladen, hvorfor klippeforekomster er meget almindelige. Øen er en del af det gamle danske kerneland Skånelandene, og er den eneste, som stadig er dansk.
Øen har form som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten er ca. 30 km, altså 141,4 km i omkreds. Det gør øen velegnet til udflugtsmål med cykel. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er nemlig indrettet som cykelstier og snor sig fint gennem terrænet med svage stigninger. Rygter går, at jernbanen passerede forbi de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde, hvilket kan forklare de snoede linjer.
Alle større byer på øen ligger ved kysten og har en havn – med én undtagelse: Aakirkeby. Den største by på øen hedder Rønne og så følger ellers – med urets gang – Hasle, Allinge, Sandvig, Gudhjem, Svaneke og Nexø.
vis -
diskusjon -
historikk
- 29. juli
Vikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Det største historiske brud i dette tidsrum var kristendommens indførelse på Færøerne ved Sigmundur Brestisson fra 999. Den indledte vikingetidens afslutning og var samtidig afslutningen på Færøernes tid som fri bosætter-republik.
Navnet Kamban tyder i sig selv på en keltisk oprindelse. Grímur Kamban kan være kommet fra de britiske øer, hvor vikingerne allerede havde opnået deres herredømme, eller også var han en nordmand, som fik dette tilnavn af irske missionærer. De første mennesker, som på denne tid bosatte sig på Færøerne var under alle omstændigheder folk fra vikingernes omkringliggende magtområde mod syd og øst. Selv var de skandinaver, men foruden deres hustruer medbragte de utvivlsomt også et følge af keltiske slaver.
Grímurs bosættelse skal have ligget i Funningur på Eysturoy. Udgravninger har påvist yderligere vikingebopladser i nærheden og på de andre øer.
vis -
diskusjon -
historikk
- 30. juli
Stævningsskov er en naturtype (se også biotop), der opstår ved en systematisk og meget bevidst skovpleje. Tilsvarende begreber er løveng og græsningsskov.
Stævningsskoven er den tidligst kendte form for skovdrift i Danmark. Den kan spores tilbage til jægerstenalderen og i andre dele af Europa endnu længere tilbage. Stævningsskove er kendetegnet ved at være meget artsrige, i gennemsnit findes der f.eks. i Fyns stævningsskove, der dækker i alt 335 ha (1989), ca. 15 forskellige træarter pr. stævningsskov.
Stævningsskove er baseret på løvtræers evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af bævere, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Denne form for drift giver en meget lysåben lavskov med en yderst frodig bundvegetation. Stævningsskoven skal stævnes jævnligt ( med ca. 15 - 20 års intervaller ). Stævningsskove er derfor normalt flere 100 år gamle, selvom trævæksten umiddelbart ikke ser ret gammel ud.
vis -
diskusjon -
historikk
- 31. juli
Bibelen er en samling af de hellige skrifter som jødedommen og kristendommen bygger på.
Den kristne bibel er opdelt i Det Gamle Testamente (som tilsvarer Tanakh, eller den jødiske bibel)) og Det Ny Testamente. Dertil har en del protestantiske bibler også en sektion midt i mellem de to med såkaldt apokryfe skrifter - skrifter, der i den katolske og ortodokse bibel regnes til Det gamle testamente, men som ikke regnes for kanoniske af protestanter.
Bibelens bøger tilhører mange forskellige genrer og opdeles normalt i kapitler og vers. Denne opdeling er dog et senere fænomen - den var ikke i de oprindelige tekster. I den jødiske tradition opdelte man omkring det 5. århundrede f.Kr. torahen, de fem mosebøger, i ugentlige læsninger, der dog ikke svarer til de nuværende kapitler. Sidenhen, i de første århundreder e.Kr. kom versinddelingen til. Det Ny Testamentes skrifter havde ligeledes heller ikke oprindeligt kapitel- og versinddelinger, men i Codex Vaticanus fra det 4. århundrede e.Kr. finder man evangelierne inddelt i afsnit. Den nuværende kapitelinddeling går tilbage til 1200-tallet og blev udarbejdet af Stephan Langton, hvorimod den nuværende versnummerering først kom til i d. 16. århundrede, udarbejdet af Robert Etienne. I de første danske bibler findes ingen verstælling - den dukker først op i Resens bibel fra 1607.
vis -
diskusjon -
historikk