Nittedalsmordet

«Nittedalsmordet» er en skillingsvise som bygger på en faktisk hendelse som skjedde i Nittedal 19. september 1920. Dagen etter kunne man lese i Aftenposten at det var funnet «en rød Opelbil stående i veikanten». I bilen satt sjåfør Pedersen og «en ung dame», og begge var skutt gjennom hodet. Den unge damen var Pedersens forlovede. Pedersens lommebok og klokke var borte. Lommeboken skal akkurat denne dagen ha inneholdt 6 000 kroner, noe som var svært mange penger på den tiden.

Den 5. mars 1921 blir en Rolf Tollefsen fengslet for mordet, da 19 år gammel. Han manglet alibi og gikk bestandig med revolver på seg. Tollefsen tilsto imidlertid aldri, men han ble dømt til livsvarig fengsel, blant annet fordi han hadde Pedersens klokke og hadde strødd om seg med penger, ifølge vitner.

Nittedalsmordet har, sammen med lensmannsmordene på Vågård, blitt stående som en av de mest hårreisende kriminalsakene i Norge, før andre verdenskrig.

Om visa

Tekstforfatteren er ukjent, men den synges på melodien til visa om «Hjalmar og Hulda», forteller Per Johan Skjærstad som bakgrunnsstoff på platen hvor sangen er innspilt: Frem fra Glemselen kap. 4 med Helge Borglund.

Viseteksten

Mel.: Paa blomsterklædt bakke.

1. Mot Grønland en høstkveld en bil suste ud Med Valdemar Pedersen kjæk. Han kom for at træffe sin vordende brud, Marit saa vakker og spræk. Han holdt ved Olympen og gik ind i salen, Sa: «Marit, jeg reiser til Hakedalen, Saa faar du mig undskylde nu for ikveld, Imorgen er søndag, da møtes vi vel».
2. «Hør gutten min,» falt ham Marit i talen, «Den skuffelse blir mig for slem. Med glæde jeg følger dig til Hakedal, Saa kommer ved midnat vi hjem.» "Ak ven min, det maa du opgi," sa chaufføren, "For ute det regner og blaaser som Søren." Men Marit hun bad ham saa vakkert og blidt Og Valdemar sig føiet om lidt.
3. Saa bilet de raskt til Stortorvet ind, Det regnet og stormet saa vildt. Deroppe vandret med mordlyst i sind han, som hadde bilen bestilt. Forelsket i Marit var han alt længe, Visste at Valdemar bar fuldt op av penge I tegneboken og hadde saa lur Bestilt ham til denne ensomme tur.
4. Og bilen den bruste ivei som en vind, Forut sat det elskende par Og bakut sat skurken skuffet i sind. En strek ham i regningen var At Marit paa ferden med skulde drage, Usett han vilde ta Valdemar avdage Og siden skjøn Marit til hustru at faa, Men nu syntes planen at gaa rent istaa.
5. Over Sinerudsletten i styrtregn og blæst For bilen i susende fart. Ved rattet sat Valdemar kjæk i sydvest Med Marit han hvisket saa rart Om fremtiden fager, som skulde oprinde, Naar de sig i egteskab lyklig befinde. Den fremmede mand i skjægget ondt lo, Jeg ser, at jeg knalde ned maa begge to.
6. Fremad de for gjennem uveir og skog Og nærmet sig mot Hakedal, Da den fremmede mand sin revolver fremdrog Og det hørtes et drønnende knald. Tilbake sank Waldemar skutt i bakhodet. Marit skrek op mens flommede blodet, Saa blev hun selv udi tinningen skutt, Det hele sto paa i kun et minut.
7. Valdemars hode i dødsstunden laa Mot kjærestens skulder saa ømt, Saa sluttet de elskende hjerter at slaaa, For dem var nu livskalken tømt. Op for den morder og plyndret chaufføren, Bilen blev halvveis i grøften utkjøren, Saa satte det umenske fluksens paa sprang Mens uveiret tonet sin triste dødssang.
8. Om søndagen rædselsbudkspaet gaar Som lyn over Norges land Om de elskende, som midt i ungdommens vaar Blev skudt av den djævelske mand. Deres grusomme skjæbne alle beklager, Mens politiet sporer og jager Efter den morder saa hjerteløs fræk, Som har sat hele nationen i skræk.
9. Sidst i november blev anholdt en mand, I ham alle morderen saa, Men da han sit alibi bevise kan Som uskyldig betraktes han maa. Den morders opdagelse endnu vi haaber, De elskendes blod imot himmelen raaber Gjengjældelse for hin grufulde nat. Deres jordiske lykke den endte saa brat.