Åpne hovedmenyen
Natalie Zahle
Natalie Zahle 1827-1913.jpg
Natalie Zahle Foto: Christian Adolph Barfod Lønborg
Født11. juni 1827
As Sogn
Død11. august 1913 (86 år)
Vedbæk
Far Sophus Zahle
Beskjeftigelse Lærer
Nasjonalitet Danmark

Ida Charlotte Natalie Zahle (født 11. juni 1827 i As sogn i Danmark, død 11. august 1913 i Vedbæk) var en dansk forkjemper for kvinners rett til utdanning og selvstendighet.

Hun hadde selv fått sin utdannelse ved en «Højere Dannelsesanstalt for Damer» som var blitt opprettet i København av noen av tidens og byens kjente pedagoger.[1]

I 1851 grunnla hun en privatlærerinneutdannelse som senere utviklet seg til et lærerseminarium. N. Zahles Skole eksisterer fremdeles.

Skussmål fra elever og lærereRediger

Flere av elevene og lærerinnene ved Natalie Zahles Skole ga uttrykk for sin store beundring for Zahle. Den tidligere eleven Lis Jacobsen skrev at elevene så opp til henne:

«Man så på henne som en mester, og likevel kunne man snakke til henne som til en likestilt, ja, man kunne overhodet ikke snakke til henne på noen annen måte.»[2]

Lærerinnen Ida Falbe-Hansen skrev:

«Hun hadde en høvding-natur – men ikke en tyrann-natur; den friheten hun ga sine medarbeidere, den tilliten hun viste dem, var noe av det som forbauset de yngre mest når de begynte i skolens tjeneste.»[3]

Forbindelser til NorgeRediger

Natalie Zahles Skole hadde også mange norske elever[4]; blant annet gikk Constance Nygaard, født Wiel, og hennes søstre på denne skolen.[5]

Amalie Skrams senere ektemann Erik Skram bodde hos Natalie Zahle sammen med sin mor og sine søstre.[6] Eriks søster Henriette Skram (1841-1929) ble lærer ved skolen etter selv å ha vært elev der, og ble i 1900 Zahles etterfølger som skolens «overbestyrer».[7]

Natalie Zahle stod på vennskapelig fot med den norske dikteren Bjørnstjerne Bjørnson. De ble kjent da Bjørnson og hans familie bodde i København i 1867-1868.[8] I flere av sine brev til ekteparet Margrete og Gotfred Rode avslutter han med å be dem hilse Natalie Zahle.[9] Henriette Skram fortalte i sin biografi N. Zahle i sit Liv og sin Virken at vennskapet mellom Bjørnson-familien og Natalie Zahle ble stadig varmere og nærere. Det var ifølge Skram mange av tidens «kendte mænd» som besøkte skolen, men «merkedager i skolens annaler» ble først og fremst de dagene da Bjørnson kom på besøk.

«I begyndelsen kom han kun en enkelt gang og efter særlig indbydelse, men snart fandt han og hans hustru vei til frk. Zahle som husvenner, som kom og gik alt som det faldt. Navnlig mindes jeg svært godt vinteren 1868-69 da det blev en fast skik at de begge med sine to ældste sønner kom hver søndag til frokost efter gudstjenesten i Vartov. De hygget sig svært godt hos frk. Zahle, hvor dog forholderne endnu var saa smaa og beskedne at hun ikke raadede over nogen spisestue; en skolestue maatte tjene til det bruk, anretning og servering stod i forhold hertil, og naar man betænker, hvor mangt et hjem paa den tid heller end gjerne vilde slaa døren op paa vid gap for den „norske digterkonge“, blev Bjørnsons og hans hustrus glæde ved at være hos frk. Zahle paa én gang et talende vidnesbyrd om den hygge hun formaadde at sprede over sit beskedne hjem og om hendes vindende elskværdighet».[10]

Den 10. juli 1900 trykket Aftenposten følgende notis::

«Frk. Natalie Zahle,

den høit agtede Overbestyrerinde af "N.

Zahles Skole" i København, tog i Lørdags

Afsked med sin Skole og afsluttede saaledes

efter 49 Aars Virksomhed den store, betyd-

ningsfulde Gjerning, som hun har skabt

og med aldrig svigtende Tro til Sagens

Seier og aldrig trættet Energi gjennem tunge

og lette Tider ofret næsten hele sit Livs

Arbeide.

Frk. Zahle er nu 74 Aar. Flere af de

københavnske Blade bringer hende i Lørdags

en varm Tak for, hvad hun har været for

Danmark og mange af dets Kvinder.»[11]

ForfatterskapRediger

Natalie Zahle publiserte i 1872 manifestet Om den kvindelige Uddannelse her i Landet.[12] I 1914 utga hun erindringsboken Mit Liv på Det schønbergske Forlag.[13]

MinnesmerkerRediger

Ludvig Brandstrup har utført en skulptur av Zahle som står oppstilt i Ørstedsparken i København.

LitteraturRediger

  • Possing, Birgitte: Viljens styrke : Natalie Zahle, en biografi – København: Gyldendal (1992)
  • Simesen, Ingeborg: Nathalie Zahle – Det schønbergske forlag, København (1919)[14]

ReferanserRediger

  1. ^ Boyesen, Einar (1947). Hartvig Nissen 1815-1874 og det norske skolevesens reform. Oslo: Johan Grundt Tanum. s. 122. 
  2. ^ Lützen, Karin; Fjeldstad, Kjersti (oversetter) (1987). Hva hjertet begjærer: kvinners kjærlighet til kvinner 1825-1985. Oslo: Cappelen. s. 78. ISBN 8273500772. 
  3. ^ Lützen, Karin; Fjeldstad, Kjersti (oversetter) (1987). Hva hjertet begjærer: kvinners kjærlighet til kvinner 1825-1985. Oslo: Cappelen. s. 79. ISBN 8273500772. 
  4. ^ «(Bokanmeldelse:) Ingeborg Simesen: Natalie Zahle. Det Schjønbergske forlag, Kjøbenhavn». Trondhjems Adresseavis 1919.12.08. Norge; Sør-Trøndelag; Trondheim. 8. desember 1919. «Derfor er hendes skole blit uttryk for noget av det bedste og ædleste i dansk tænkemaate. Mange er ogsaa de norske kvinder som der har hæntet impulser av betydning for hele livet.» 
  5. ^ Heiberg, Kirsten (red.); Rudeng, Erik (1998). «Husfrue på Drammensveien. Fru Constance Nygaard». Skarpsno: fra løkke til fasjonabelt strøk. Oslo: Skarpsno vel. s. 60. 
  6. ^ Haavet, Pil; Aasen, Elisabeth (red.); Dahlerup (1993). «Amalie Skram og det litterære miljø i København». Amalie Skram: dikterliv i brytningstid. Bergen: Senter for humanistisk kvinneforskning, Universitetet i Bergen. s. 99. ISBN 8299233062. 
  7. ^ «Henriette Skram | Gyldendal - Den Store Danske». denstoredanske.dk (dansk). Besøkt 26. april 2017. 
  8. ^ Bull, Edvard (red.); Krogvig, Anders (red.); Gran, Gerhard (red.) (1923). «Bjørnson, Bjørnstjerne». Norsk biografisk leksikon. Oslo: Aschehoug. s. 635. 
  9. ^ Bjørnson, Bjørnstjerne; Koht, Halvdan (red.) (1921). Brytnings-år: brev fra årene 1871-1878. Kristiania: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. s. 34. «Hils fru Ploug og frøken Zahle! Ja, frøken Zahle, som var her og ikke søgte os! Det smærtede os.» 
  10. ^ «Ute og hjemme». Trondhjems Adresseavis 1914.10.11. Norge; Sør-Trøndelag; Trondheim. 11. oktober 1914. s. 4. 
  11. ^ Aftenposten 1900.07.10. Norge; Oslo. 10. juli 1900. 
  12. ^ Lützen, Karin; Fjeldstad, Kjersti (oversetter) (1987). Hva hjertet begjærer: kvinners kjærlighet til kvinner 1825-1985. Oslo: Cappelen. s. 55. ISBN 8273500772. 
  13. ^ Haavet, Pil; Aasen, Elisabeth (red.); Dahlerup (1993). «Amalie Skram og det litterære miljø i København». Amalie Skram: dikterliv i brytningstid. Bergen: Senter for humanistisk kvinneforskning, Universitetet i Bergen. s. 99–100. ISBN 8299233062. 
  14. ^ «(Bokanmeldelse:) Ingeborg Simesen: Natalie Zahle. Det Schjønbergske forlag, Kjøbenhavn». Trondhjems Adresseavis 1919.12.08. Norge; Sør-Trøndelag; Trondheim. 8. desember 1919. «Ingeborg Simesens bog aander av varm hengivenhet og dyp og egte forstaaelse. Av den blade stiger der frem en skikkelse saa edel, saa aandsmægtig og samtidig saa sympatisk at ingen vil kunne glemme den.» 

Eksterne lenkerRediger