Wikipedia

Heinrich Isaac

Heinrich Isaac (ca. 1450 – 26. mars 1517) var en sør-nederlandsk-østerriksk komponist. Han var en av sin tids betydeligste komponister, og som mange andre komponister bodde han en tid i Italia, Wien og Tyskland. I Italia var han domorganist i domkirken i Firenze og i Østerrike var han hoffkapellmester i Innsbruck.

Heinrich Isaac
Født1450[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
Flandern
Død26. mars 1517[2]Rediger på Wikidata
Firenze
BeskjeftigelseKomponist, organist Rediger på Wikidata
NasjonalitetGrevskapet Flandern
Heinrich Isaac på Commons
Illuminert chansonnier av Heinrich Isaac som viser begynnelsen av hans firstemmige motett Palle, palle, trolig skrevet i Firenze i 1480-årene og kopiert på denne tiden. «Palle» betyr baller og henspiller på Våpenskjoldet til Medici-familien, som han arbeidet for på den tiden.

Biografi rediger

Typisk for komponistene fra denne perioden er at lite er kjent om deres personlige liv, dette gjelder også for Isaacs. Det antas at han ble født rundt 1450 i hertugdømmet Brabant. Mellom 1480 og 1492 arbeidet han for Lorenzo de Medici i Firenze som organist i katedralen.

Deretter flyttet han til Innsbruck. Hans mest kjente melodi, Innsbruck. ich muss dich lassen, har en enkel, rørende melodi og forteller om hans avskjed fra denne byen.

I 1497 fikk han den mest prestisjefylte jobben en musiker kunne få, da keiser Maximilian I av det tysk-romerske rike utnevnte ham til hoffkomponist i Wien. Han beholdt denne stillingen frem til sin død i 1517, selv om han med jevne mellomrom reiste tilbake til Firenze, der han hadde giftet seg. Han døde til slutt i Firenze.

Isaac har etterlatt seg en rik arv, med messer, motetter, sanger og instrumentale stykker. Messene hans kjennetegnes av en stor besetning og lange melodilinjer, sangene hans er ofte lekne og har en verdslig karakter. I nyere tid har mange ensembler som spiller musikk fra den tiden revurdert hans musikk, og han sammenlignes stadig oftere med Josquin des Prez. Verd å melde er blant annet motettene Resurrexi, et adhuc tecum sum; Angeli, Archangeli; Optime Pastor (som ble skrevet for et politisk møte mellom den østerrikske kardinal Lang og Pave Leo X) og Tota pulchra es.

Kjente sanger er blant annet Mein Freund allein in aller Welt og Greiner Zancker som i dag anses aa være noe vulgær. Mange instrumentale stykker for ulike instrumenter er bevart. Heinrich Isaac ble av sine samtidige, sammen med Josquin des Prez, ansett for å være Europas fremste komponist.

Produksjon rediger

Selv om vi idag mener han er viktig, er det meste av hans produksjon blitt glemt for flere hundre år siden.

Hans produksjon var stor, han skrev 36 messer, et stort antall motetter og mange verdslige verk, korverk og lieder. Han har bl.a. skrevet melodien til den kjente salmen Nu hviler mark og enge, som opprinnelig var melodi til hans avskjedssang til Innsbruck Insbruck, ich muss dich lassen.

Verk rediger

Messer rediger

  1. Missa Argentum et aurum;
  2. Missa Chargé de deul (voor 1485);
  3. Missa Comme femme desvonfortée;
  4. Missa Comment peult avoir joie;
  5. Missa Comment peult avoir joie;
  6. Missa Een vrolic wesen;
  7. Missa Et trop penser;
  8. Missa Ferialis;
  9. Missa La Spagna (de Bassadanze, Castila);
  10. Missa Misericordias Domini;
  11. Missa O Praeclara (La mi la sol);
  12. Missa Quant j’ay au cueur;
  13. Missa Salva nos; # Missa T’meisken was jonck;
  14. Missa Une Musque de Biscaye;
  15. Missa Virgo prudentissima.

Alternatim-Messer rediger

  1. Missa de Apostolis (Magne Deus), 4v.;
  2. Missa de apostolis, 5v.;
  3. Missa de Apostolis, 6v.;
  4. Missa de Beata Virgine (I), 4v.;
  5. Missa de Beate Virgine (II), 4v.;
  6. Missa de Beata Virgine (I), 5v.;
  7. Missa de Beate Virgine (II), 5v.;
  8. Missa de Beate Virgine, 6v.;
  9. Missa de confessoribus, 4v.;
  10. Missa de confessoribus, 5v.;
  11. Missa de martyribus, 4v.;
  12. Missa de martyribus, 5v.;
  13. Missa de virginibus, 5v.; # Missa Paschale (I), 4v.;
  14. Missa paschale (II) (ad organum), 4v.;
  15. Missa paschale, 5v.;
  16. Missa paschale, 6v.;
  17. Missa solenne, 4v.;
  18. Missa solenne, 5v.;
  19. Missa solenne, 6v.

Motetter rediger

  1. Accessit ad pedes Jesu, 4v.;
  2. Alma redemptoris Mater, 4v.;
  3. Angeli, Archangeli, 6v.;
  4. Anima mea liquefacta est, 4v.;
  5. Argentum et Aurum, 4v.;
  6. Ave Ancilla trinitatis, 4v.;
  7. Ave Regina caelorum (I), 4v.;
  8. Ave Regina caelorum (II) 4v.;
  9. Ave sanctissima Maria, 4v.;
  10. Benedic Anima mea Domino, 4v.;
  11. Christus Surrexit, 6v.;
  12. Cum esset desponsata Mater, 4v.;
  13. Defensor noster asprice, 4v.;
  14. Dies est laetitiae, 4v.; # Discubuit jesus, 4(?) v. (Altus mangler);
  15. Ecce sacerdos magnus, 4v.;
  16. Gaude dei genitrix, 4v.;
  17. Gratias Refero tibi, 3v.;
  18. Hodie Deus Homo factus, 4v.;
  19. Hodie Scietis quia veniet, 5v.;
  20. Illumina oculos meos, 3v.;
  21. In Convertendo Dominus, 4v.;
  22. Inviolata, integra et casta, 5v.;
  23. Ista est speciosa, 4 (?) v. (bare Superius og Bassus);
  24. Judea et Jerusalem, 4v.;
  25. O Decus ecclesiae, 5v.;
  26. O Maria, Mater Christi, 4v.;
  27. Optime Divino, 6v.;
  28. Oratio Jeremiae Prophetae: Recordare, 4v.;
  29. Parce Domine populo tuo, 4v.;
  30. Prophetarum Maxime, 4v. (trolig komponert mellom 1484 og 1496 i Firenze);
  31. Quae est ista, 4v.;
  32. Quid retribuam Domino... Credidi, 4v.;
  33. Quid Retribuam tibi, Leo, 3v. (1510 / 1517, hyllest til Pave Leo X);
  34. Recordare Jesu Christe, 5v.;
  35. Regina Caeli laetare, 5v.;
  36. Salve Regina Misericordiae (II), 4v.;
  37. Salve Regina Misericordiae (III), 4v;
  38. Salve Virgo Sanctissima. 2. Ora precor Mater, 4v.;
  39. Sancta Maria Virgo, 4v.;
  40. Sancti Spiritus assit, 4v. (til Riksdagen i Konstanz, 1507);
  41. Spiritus Sanctus in te, 6v.;
  42. Sub tuum Praesidium, 4v.;
  43. Te mane laudum Carmine, 4v.;
  44. Tota pulchra es, 4v.;
  45. Tristitia vestra vertatur, 3v.;
  46. Veni Sancte Spiritus, 4v.;
  47. Verbum caro factum est, 4v.;
  48. Virgo prudentissima, 4v;
  49. Virgo prudentissima, 6v. (til Riksdagen i Konstanz, 1507. Tekst av Joachim von Watt (Vadian) eller Georg Slatkonia?).

Verdslige verk rediger

Verk med fransk eller nederlandsk tekstgrunnlag rediger

  1. Adieu fillette de regnon;
  2. An buos (richtig: Au bois?);
  3. Comment peult avoir joye (I) (= Et incarnatus der Missa Comment peult /Wohlauff, 4v. og Et in Spiritum der Missa Comment peult /Wohlauff 6v.);
  4. Comment peult avoir joye (II) (= Pleni der Missa Comment peult /Wohlauff, 4v og Patrem der Missa Comment peult /Wohlauff 6v.;
  5. Digau a les donzelles. (Pour vostre amour.);
  6. En l’ombre. (Il n’est plaisir.);
  7. Et je boi d’autant;
  8. Et qui la dira;
  9. Fille vous aves mal gardé;
  10. Gracieuse plaisante (en bearbeidelse for klaver er bevart);
  11. Helas que devera;
  12. Helogierons nous;
  13. J’ay pris amours;
  14. J’ay pris amours, 4v. (I);
  15. J’ay pris amours, 4v. (II);
  16. Je ne puis vivre;
  17. Le Serviteur;
  18. Maudit soit c’il qui trouva;
  19. Mon pere m’a donnè mari;
  20. O Venus bant;
  21. Par ung chies do cure;
  22. Par ung jour de matinee. (Hab mich lieb);
  23. Pour vous plaisirs. (Parcere prostratis);
  24. Serviteur suis. (Je suys malcontent);
  25. Tart ara.

Verk med italiensk tekstgrunnlag rediger

  1. A La Battaglia (1485 – 1489);
  2. Corri fortuna;
  3. Fammi una gratia, amore:
  4. Fortuna desperata;
  5. Fortuna desperata in mi (I);
  6. Fortuna desperata in mi (II);
  7. Hor’ e di maggio;
  8. (La) Martinella (I):
  9. La Martinella (II);
  10. La Morra. (Dona gentile);
  11. La Piu vagha et piu bella;
  12. La Spagna;
  13. Lasso, quel ch’altri fugge (basspartiet er tapt);
  14. Lieto et contento amore;
  15. Morte che fai?:
  16. Ne piu bella di queste (1485 / 1495);
  17. Palle, palle (1485 / 1495);
  18. Questo Mostrarsi adirata (Tekst: Angelo Poliziano; 1485 / 1495);
  19. Sempre giro piangendo;
  20. Un di lieto giamai (Tekst: Lorenzo de Medici, 1485 / 1495);

Verk med tysk tekstgrunnlag rediger

  1. Ach Hertzigs K.;
  2. Ach, was will doch mein Hertz;
  3. Al mein mut;
  4. Bruder Conrat (=Agnus III der Missa Carminum.);
  5. Christ ist erstanden;
  6. Christus ist erstanden;
  7. Der Hund;
  8. Der Welte fundt;
  9. Ein Vrolic Wesen;
  10. Erkennen thu mein traurigs G’müt;
  11. Erst weiss ich (Carmen);
  12. Es het ein Baur;
  13. Es wolt ein meydlein (Dich mutter Gottes);
  14. Freundtlich und mild;
  15. Greiner, Zancker, Schnöpfitzer;
  16. Ich stund an einem Morgen;
  17. In Gottes Namen fahren wir (I);
  18. In Gottes Namen fahren wir (II);
  19. In meinem Sinn (I);
  20. In meinem Sinn (II);
  21. In meinem Sinn (III);
  22. I(nn)sbruck, ich muss dich lassen (I);
  23. Kein Ding auff erd (også tilskrevet Wolfgang Grefinger);
  24. Kein Frewd hab ich;
  25. Las Rauschen;
  26. Maria Junckfrow hoch gebor’n;
  27. Mein Freud allein;
  28. Mein Mütterlein;
  29. O weiblich Art (Ach weiplich Art);
  30. O werdes Glück;
  31. Suesser Vatter;
  32. Suesser Vatter (Die zehn gebot);
  33. Wann ich des Morgens;
  34. Was frewet mich;
  35. Wohlauff, gut G’sell (=Qui tollis der Missa Comment peult / Wohlauff I,II) Contrafact;
  36. Zart liepste Frucht;
  37. Zwischen Perg und tieffe Tal;

Verk med latinsk tekst rediger

  1. Genitile Spiritus;
  2. Nil prosunt lacrimae;
  3. Quis dabit capiti meo;
  4. Sub cujus patula (Klagesang ved døden til Lorenzo de Medici (1492) av Angelo Poliziano);
  5. Quis dabit pacem (Klagesang ved døden til Lorenzo de Medici (1492), basert på Senecas Hercules Oetaeus (vs. 1514-45; 1580-86)).

Quodlibets rediger

  1. De tous biens playne /Et qui luy dira;
  2. Donna di dentro / Dammene un pocho /Fortuna d’un gran tempo;
  3. Fortuna desperata / Bruder Conrat;
  4. Fortuna desperata / Sancte Petre;
  5. Sanctus (Fortuna desperata);
  6. Sustinuimus pacem / En L’ombre / une Musque.

Tekstløse verk og verk hvor språket ikke kan defineres rediger

  1. Carmen in fa (=Pleni der Missa Lalahe);
  2. Carmen in fa;
  3. La la hö hö (=Gloria der Missa Lalahe);
  4. La mi la sol (= Patrem und Et unam sanctam der Missa O praeclara) 1502 komponert som prøvestykke for Ercole d’Este;
  5. My my (Rondeau?);
  6. Fire tekstløse trestemmige og to tekstløse firestemmige Carmina;

Bibliografi rediger

  • Manfred Schuler: Zur Überlieferung des "Choralis Constantinus" von Heinrich Isaac. In: Archiv für Musikwissenschaft, 36. Jahrg., H. 1. (1979), S. 68-76

Referanser rediger

  1. ^ Gemeinsame Normdatei, GND-ID 11855588X, besøkt 13. august 2015[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ Trove, Trove person-ID 1179456, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ KANTO, KANTO ID 000184911, oppført som Isaac, Heinrich, noin[Hentet fra Wikidata]

Litteratur rediger

Eksterne lenker rediger

Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Heinrich_Isaac&oldid=23695346»