Format: Kart (Pl. I) Dato / Date: 1658 (original) / 1899 (nytrykk) Kartograf / Cartographer: Olof Naucler (1626-1706) Utgiver / Publisher: Trondhjems Historiske Forening (1899) Sted / Place: Trondheim

Wikipedia: <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Olof_Naucler" rel="noreferrer nofollow">Olof Naucler</a> (1626-1706) [norsk]

Yngvar Nielsen: <a href="https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061012007" rel="noreferrer nofollow">Kampen om Trondhjem 1657-1660</a> (Trondhjem 1897)

Henry Berg: <a href="https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014033108025" rel="noreferrer nofollow">Trondheim før Cicignon - gater og gårder før reguleringen 1681</a> (Trondheim 1951)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim [digitalisert versjon] Arkivreferanse / Archive reference: Original hos Statsarkivet i Trondheim - Privatarkiv etter Kristian Koren: Karter og topografiske tegninger vedk. Trondhjem og Trøndelag. Utgitt av Trondhjems historiske forening ved Kristian Koren (1899) - F-L001

Bakgrunn:

Historiker <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Kristian_Brinch_Koren" rel="noreferrer nofollow">Kristian Brinch Koren</a> (1863-1938) fikk mens han var Statsarkivar i Trondheim låne den svenske kartograf Olof Nauclers originale kart over Trondhjem 1658 fra Universitetsbiblioteket i Helsingfors. Dette regnes som det eldste kart over Trondheim, og viser bl.a. middelalderens gatenett i byen før Cicignons byregulering i 1681.

Svenskene var i Trondheim 1658 som en følge av at Sverige hadde tilegnet seg Trondhjems len gjennom <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Roskilde" rel="noreferrer nofollow">Freden i Roskilde</a>. Trondhjems by ble gjenerobret i november 1658 under ledelse av generalmajor <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Georg_Reichwein_(1593%e2%80%931667)" rel="noreferrer nofollow">Georg von Reichwein</a> (1563-1667).

Mens kartet var på utlån til Statsarkivaren fikk han utferdiget en kopi, som oppbevares hos Statsarkivet i Trondheim. Denne kopien ble utstilt ved den historiske utstilling i anledning Trondhjems 900-års jubileum i 1897. I 1899 ble kopien reprodusert og utgitt av <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Trondhjems_Historiske_Forening" rel="noreferrer nofollow">Trondhjems Historiske Forening</a> (Plate I) sammen med en del andre kart og tegninger, med den følgende forklarende følgetekst av Kristian Koren:

Trondhems Stad medh the näst omliggiande platzer geometrice delinierat åhr 1658 af OLAO S. NAUCLERO.

I "Folkebladet" (Kra.) for 1894, S. 35-38, meddelte Professor GUSTAV STORM Kopier af de ogsaa i nærværende Hefte Pl. V og VI gjengivne Tegninger af Domkirken og Erkebispegaardens Taarn, som er udførte af OLOF NAUCLERUS og nu tilhører Kongl. Bibliotheket i Stockholm. Heraf tog jeg en Tid efter Foranledning til at sende Bibliothekar HARALD WIESELGREN en Forespørgsel, om der i samme Bind som disse Tegninger ogsaa skulde findes andre vedk. det nordenfjeldske Norge. Navnlig tænkte jeg mig en Mulighed, om end ringe, for at der kunde være bevaret en Tegning af Steinvikholm Slot, som skjønt længst forladt, endnu i 1658 maa have været temmelig vel bevaret. Bibliothekarens Svar skuffede vistnok Forhaabningerne i saa Henseende; men han var saa venlig at tilføie, at Universitetsbibliotheket i Helsingfors besad Landshøvdingen LORENTZ CREUTZ' Arkiv fra den korte Tid, han i 1658 opholdt sig i Trondhjem for som Regjeringskommissær at tage Lenet i Besiddelse, og i det fandtes bl.a. en Plan af Trondhjems Stad.

Med megen Velvillie fik jeg udlaant fra Helsingfors til Brug i herværende Statsarkiv et Bind indeholdende disse Papirer, deriblandt ogsaa Kartet over Trondhjem, som efter hvad man alt paa Forhaand kunde antage, viste sig at være tegnet af OLOF NAUCLERUS.

I Kartet har Kjendskabet til Trondhjems ældre Topografi vundet et Grundlag, som det hidtil har manglet, og som langt overgaar, hvad man tidligere har været henvist til, nemlig de to kobberstukne Grundrids af Byen i PUFENDORFS CARL X GUSTAVS Historie (Pl. III og IV).

Kartet var i Kopi udstillet paa den historiske Udstilling hersteds i 1897 (se Katalogen, No. 4). Det er paa Pl. I gjengivet i Originalens Størrelse; men da dens Farver er for ujevnt falmede til at kunne reproduceres, har man maattet nøie sig med at komme saa nær deres antagne oprindelige Valør som muligt.

OLOF (OLAUS) NAUCLERUS var Søn af Kyrkoherden i Enköping SIMON OLAI NAUCLERUS og født 1626. Han studerede i Upsala, men tog i 1657 Ansættelse i Bergvæsenet som medhjælper under Markscheider THOMAS HEDRÆUS og blev i 1658 befordret til Undermarkscheider. S. A. fik han Ordre til at ledsage LORENTZ CREUTZ til Trondhjem for som Landmaaler at deltage i Fastsættelsen af Lenets Grænser mod de søndenfor og nordenfor liggende Dele af Norge. Sammen med Landshøvdingen er han ankommen til Trondhjem 10 Mai, og har fulgt ham paa Befaringerne af Grænserne mod Nordland i sidste Halvdel af Maaneden og mod Akershus Stift sidst i Juni og først i Juli s. A. Derpaa vendte de tilbage til Trondhjem, og i Løbet af Sommeren har saa NAUCLERUS udarbeidet Grundplanen af Byen og sine øvrige Karter og Tegninger. Under Byens Beleiring, som begyndte i de første Dage af Oktober, har der vel været liden Leilighed til saadant Arbeide. Efter Kapitulationen 11 Decbr. har han antagelig fulgt den afmarcherende Garnison, som i Begyndelsen af Januar 1659 var tilbage i Herjedalen. Om hans senere Liv vides, at han i 1665 blev Overmarkscheider ved Stora Kopparberget i Dalarne, tog Afsked 1699 og døde i 1706.

I Handlingar rörande Skandinaviens Historia, D. 28 og 30 (Stockh. 1847-49) er trykt en Beretning om Trondhjems Beleiring i 1658 og en Række Breve baade fra LORENTZ CREUTZ og fra Guvernøren CLAS STIERNSKÖLD, som efterfulgte ham, til Kong CARL GUSTAV. Ingen af dem nævner dog NAUCLERUS, og Professor YNGVAR NIELSEN, som sidst har skildret Begivenhederne i sin Afhandling: Kampen om Trondhjem 1657-1660, i Videnskabsselskabets Festskrift 1897, kjender ham heller ikke uden fra Professor STORMS ovennævnte Meddelelse i Folkebladet. Og den er igjen grundet paa DANIEL TILAS Optegnelser ang. Pl. V og VI.

Af et Brev fra TILAS til Biskop GUNNERUS (se nedenfor) fremgaar, at der endnu kort før 1770 var bevaret ”flere geographiske ritningar öfwer ortens (d. e. Trondhjems) belägenhet”, som skrev sig fra NAUCLERS Haand, og desuden omtaler STIERNSKIÖLD i sine Breve nogle Karter, som uden mindste Tvivl ogsaa ere tegnede af ham. Saaledes sender han 4 Septbr. Kongen baade ”en afritning om denna Stadens Situation”, altsaa et tilsvarende Kart til det her reproducerede, som CREUTZ havde taget med sig, og ”Trondhjems Läns Land Kart”. Om det sidste tilføier han, at det vistnok ikke er aldeles korrekt, men at man dog deraf kan se Grænseskjellet, som nu senest er gjort, og Landets omtrentlige Beliggenhed forøvrigt; han skal dog lade forfærdige et bedre. I et senere Brev af 25 Septbr. Skriver han, at det sidst i Hastværket blev glemt at medsende Tegningen af Grænsen mellem Nordlandene og Namdalen, og at den derfor sendes nu.

Et af disse Karter er sikkerlig bevaret, idet der i det svenske Rigsarkiv blandt Acta historica, i en Pakke udenpaaskrevet: CARL X GUSTAVS Tid, Danska Kriget, Trondhjems Amt, findes en ”Geographisch Afritning Oppå En deel af Trondhiembs Leehn. Afritat Anno 1658”. Det ligner i Udførelsesmaaden fuldstændig Kartet over Trondhjem, og er saaledes ogsaa af den Grund at tilskrive NAUCLERUS, skjønt han ikke har sat sit Navn derpaa. Det omfatter Namdalen og hele Indtrøndelagen til og med Trondhjem, og kan saaledes godt være det Kart, som STIERNSKIÖLD omtaler i sit sidste Brev.

NAUCLERUS’ Kart over Trondhjem er visselig i alt væsentligt korrekt. Hans Afstand mellem Domkirken og Munkholmen, som B. A. BLOM paa sit Kart af 1830 opgiver til 4300 Alen, er saaledes 4485 Alen; efter nyere Maalinger er den ikke fuldt 4200 Alen. Men det maa beklages, at han ikke paa eller til Kartet har givet en oplysende Text, navnlig indeholdende Gadernes Navne, et Savn, som det faar blive Fremtidens Sag at udfylde.

Af de faa Lokaliteter paa Kartet, som er navngivne, kan nogle trænge nærmere Forklaring og Oplysninger.

Kongsgaarden (den gamle Erkebispegaard) har sin Borgmur bevaret i fuld Stand: LORENTZ CREUTZ siger i sit første Brev til Kongen, at den er 12 Fod høi og 6 Fod tyk. Paa MASCHIUS’ Prospekt af Trondhjem 1674, hvoraf Partiet omkring Domkirken og Erkebispegaarden nedenfor er gjengivet i Ætsning, sees saavel Gaardens Østmur som Pallisaderne eller Gjerderne ned mod Elven. Ligesaa gjenfinder man de to Bygninger, som paa Kartet er aflagte langs Østmuren. Over dem ser man paa Billedet et langt Tag, tilhørende Erkebispegaardens nuværende Vestfløi; men nogen dertil svarende Bygning finder man paafaldende nok ikke aflagt paa NAUCLERS Kart. Den midterste, noget fremspringende Del af Vestfløien bærer som bekjendt Erkebiskop OLAF ENGELBREKTSØNS Vaaben indhugget over Indgangsdøren og skulde derfor være opført af ham. Imidlertid er der ingensomhelst Grund til at tro, at NAUCLER har begaaet nogen Feil her, og man maa saaledes antage, at Vestfløien med Undtagelse af dens sydligste Del, som bærer Aarstallet 1753, først er opført i Aarene mellem 1660 og 1674.

Af de to Bygninger mod Nord, hvori Erkebisperne og Lensmændene har boet, sees trods Kartets lille Maalestok den vestre, som rigtigt er, at være smalere end den østre. NAUCLERUS har saaledes gaaet meget nøiagtig frem ved Udarbeidelsen af sit Kart.

Kungsträgårdhen øst for Domkirken sees ogsaa paa MASCHIUS’ Prospekt. Han har tillige aftegnet det firkantede Lysthus (D), som laa østligst i Haven. Baade den og Lysthuset findes aflagte paa Karter over Byen fra 1680aarene. Havens Beliggenhed i Forhold til og saavidt langt fra Kongsgaarden er noksaa paafaldende, og den kan derfor neppe oprindelig være anlagt af eller til Brug for Erkebisperne eller senere Lensmændene, som residerede der. Hvem isaafald den Anlæg skyldes, vil vel vanskelig kunne afgjøres. Dominikanerklostret (ved det nuværende THOMAS ANGELLS HUS) og den yngre, af HARALD HARDRAADE anlagte Kongsgaard, som indtog Strækningen langs Elven Øst og Sydøst for Domkirken, men forøvrigt neppe nævnes efter 1453, kunde begge her komme i Betragtning. Ogsaa Kannikerne havde en Have, nævnt allerede i Middelalderen.

Krogh vestenfor Byen, nær den nuværende Arildsløkke, er uden Tvivl Navnet paa den Mand, som dengang eiede Stedet, nemlig BERENT (BERNHARDUS) VON KROGH, Stamfaderen for denne norsk-danske Slægt. Han kom som Kaptein til Danmark i 1644 og til Trondhjem antagelig først i 1650aarene. Her blev han (uvist naar) Stadskaptein, i 1663 Stadsmajor og fik i 1661 Privilegium paa at holde Vinkjælder (Værtshus). Han døde omtr. 1676. I de ældste Skattemandtal for Trondhjem (Rækken begynder 1679, men af de nærmest følgende Aargange mangler flere) nævnes dels Major VON KROGHS, dels hans efterlevende Enke ALIDA (ALCHEN) VON BOLTENS (død 1688) ”Hus og Løkke ved Ilen,” og altid umiddelbart forud for Arildsløkken, som altsaa har været Naboeiendom til KROGHS Sted. I Skattemandtallene staar hans Hus først blandt Eiendommene i Ilen, som forøvrigt er meget faa i Antal, og da det desuden ifølge Kartet synes at have været den eneste mere fremtrædende Bygning paa denne Kant i 1658, kunde man maaske antage, at KROGH er den første mere fremstaaende Trondhjemsborger, som har bygget sig et Hus, naturligvis kun til Sommerophold, i Ilen. Noget mere bestemt vides dog ikke derom. Hans Enkes, og vel ogsaa hans Gaard i Byen, laa ifølge Skattemandtallene i Domkirkesognet.

Begrafningsplatzen, hvoraf man har fundet Spor under Gravninger i de senere Aar, laa ved den nuværende Asylveit i Kvartalet mellem Dronningens og Sandgaden. Den er anlagt før 1636 til Brug for Frue Menighed paa den saakaldte indre Hospitalsløkke. I en Jordebog for Hospitalet af 1643 (Ms. 284 4to i Videnskabsselskabets Bibl.) opgives dens Størrelse saaledes: Længden mod Øst 91 og mod Vest 74 Alen, Bredden ”op til Veien paa Løkken” (mod Syd) 55 ½ og ”ned til Spelen” (d. e. Veien paa Nordsiden, langs Søen) 70 Alen.

Blokhuset paa Bratøren nævnes flere Gange i 1658, saavel før som under Beleiringen.

Munkholmen er ubefästet. I den ovennævnte Beretning om Beleiringen fortælles, at Beleirerne der opførte et Batteri, færdigt 8. Oktbr. Det blev Begyndelsen til de senere Fæstningsanlæg her, som man allerede satte igang i 1659.

Wäderqvarnen paa Baklandet, hvoraf den samtidig med Kristiansten anlagte Møllenberg (”Mühlenberg”) Redoute eller Skanse og efter den i vore Dage en Bydel har faaet Navn, laa ifølge den svenske Beretning om Beleiringen paa ”Qvarneberget, som elliest kallades den swensche högen”. Stedets norske navn Møllebjerget forekommer i Byens Privilegier af 18. Novbr. 1670. Her anlagde i 1658 Beleirerne sin første Skanse, hvad der vel har været en Aarsag til, at Møllen blev ødelagt (den sees paa den kobberstukne Grundtegning af Byen Pl. III, men ikke paa Fremstillingen af Beleiringen Pl. IV). I det Privilegium, som Borgermester og Raad 26. Marts 1659 gav BOYE PETERSEN paa en ny Mølle ved Ilelven, heder det nemlig, at de ved Byen tidligere værende Møller nu befindes at være ruinerede og øde formedelst Vandløb og Byens seneste Beleiring. Angaaende Svenskhaugen maa bemærkes, at det er Navnet paa den Høide, hvor Kristiansten blev anlagt i 1681. (9 paa Pl. IV).

Rudhammar, som forekommer flere Steder paa Kartet, betyder Karudsdamme.

Sydligst paa Kartet ved Veien, som fører fra Broen over Elven, er aflagt et Hus paa det Sted, hvor Vollan nu ligger. Denne Gaard, det tidligere Elgesæter Kloster, hvis Bygninger forøvrigt, som bekjendt, ikke laa her, men ved Klosterdalen, blev i 1559 henlagt som Avlsgaard under Kongsgaarden, paa Pl. III gjengivet med: Pratum Regium (E), og brugtes følgelig af Lensherren. I 1661 kaldes den derfor ligefrem Trondhjems Ladegaard.

Paa Ladehammeren ser man paa Kartet noget ganske tilsvarende til, hvad der findes paa de kobberstukne Planer, og som paa Pl. III kaldes et ”Fyrtaarn til Veiledning for Søfarende”, paa Pl. IV Wahlkasen. Dette Ord maa være det samme som det svenske Vårdkase, som paa norsk betyder Varde (til at sætte Ild paa som Signal).