Wikipedia

Christiania Arbeiderforening

Christiania Arbeiderforening var en del av Thranebevegelsen og den nest eldste av arbeiderforeningene i Norge. Foreningen ble stiftet på et møte ledet av Marcus Thrane i Dragsalen ved Vaterlands bru 28. mars 1849.

Stiftelsen rediger

Marcus Thrane skrev selv om stiftelsen i Arbeider-Foreningernes Blad:[1]

 For at faa en Forening dannet i selve Hovedstaden reiste jeg fra Drammen Tirsdag 27de Marts. En af Formænderne i Drammens Forening fulgte med for at gaa omkring og opfordre saamange Arbeidere som muligt til at indfinde sig til en Forsamling. Onsdag den 28de Marts holdt jeg Foredrag paa Drag-Salen ved Vaterlands Bro. Der indskrev sig kun omtrent 30 Medlemmer, saa Omkostningerne for Salens Leie ikke ganske dækkedes. Denne Forsamling var mindre end behagelig; thi vist Halvparten af Tilhørerne vare mere eller mindre beskjænkede. … Jeg bestemte et nyt Møde til den følgende Dags Aften. … Der integnede sig ikke mange Medlemmer den Aften; men der blev indsat nogle Formænd, som lovede at gjøre deres Bedste. Af disse Formænd har een især været meget ivrig for den gode Sag; og havde han ikke været ivrig, vilde den i Kristiania dannede Forening forlængst være gaaet overstyr. 

Medlemsforhold rediger

Foreningen hadde ved stiftelsen 30 medlemmer[2]. Medlemstallet økte kraftig. I Arbeider-Foreningernes Blad for 23. februar 1850 meldes det at Kristiania Forening teller over 900 medlemmer. 18. mai 1850 rapporterte Arbeider-Foreningernes Blad at det i Kristiania Arbeiderforening var 1030 medlemmer.

Ifølge de offisielle listene som ble laget i juli og august 1851, hadde foreningen da 663 medlemmer, som fordelte seg på 267 håndverkssvenner, 13 mestere, 145 «andre håndverkere», 19 forskjellige erhverv fra «Småborgerskapet», 4 studenter, 63 arbeidere og 126 uten stilling, men blant dem er det sannsynligvis mange dagarbeidere[3].

Kontingent rediger

Kontingenten var fra starten 1 skilling per måned. Opprinnelig skulle halvparten av kontingenten sendes inn til hovedbestyrelsen, men da Arbeider-Foreningernes Blad allerede like etter starten gikk med overskudd, fikk foreningene beskjed om at de kunne beholde hele kontingenten. Senere måtte dette omgjøres og en tredjedel av kontingenten sendes inn.[4]

Organisasjon rediger

Valg av ledere ble gjennomført enten gjennom skriftlig avstemning eller på møter i foreningens lokaler. Foreningens øverste ledelse som ble valgt i 1850 var en «overformann» og 2 «viseoverformenn».[5] Senere ble det valgt både styre og etter sentralmøtet i 1850 lå det til foreningen også å velge et sentralstyre for hele landet.[6] Tidvis ble medlemmer som ikke hadde betalt kontingenten sin strøket.[7]

Vedtekter rediger

Foreningens vedtekter ble godkjent sommeren 1851.[8][9]

Foreningens fane rediger

«Kristiania. De som ville deeltage i den til 17de Mai paa Langvig arrangerede Fest, (hvorved Foreningens Fane vil blive afsløret) ville behage at møde i Foreningens Lokale Kl. 4 Eftermiddag, for at man derfra samlet kan begive sig i Prosession udover till Ladegaardsøen. Nærmere Underretning kan erholdes i Foreningens Lokale, hvor en Liste er nedlagt til Paategning.»[10]

Leseselskap rediger

Sommeren 1849 ble det stiftet et leseselskap innen Arbeiderforeningen. I en meddelelse fra Overformannen hadde en ikke ubetydelig del av medlemmene sluttet seg sammen til et leseselskap. Dette hadde allerede i august leid seg et værelse hvor medlemmene kunne komme sammen for å samtale og lese aviser. Med tiden håpte man å få skaffet seg en liten boksamling. Den 12. august 1849 ble det avholdt et møte i leseselskapets lokaler for å velge styre for leseselskapet. Leseselskapets lokaler lå da i Mikkelsgården i Grensen.[11]

«I Kristiania Arbeiderforenings Leselokale holdtes Søndag den 28de Oktober en Fest, hvori omtrent 70 Personer deltoge, deriblandt 16 Medlemmer af Haandværkersangforeningen. For lokalet, hvortil Foreningen har kjøbt de nødvendige Møbler, betales 30 Spd. aarlig. Af Blade holdes Morgenbladet, Kristiania-Posten og Krydseren. Dertil har et Medlem af Bestyrelsen overladt endeel Bøger til Afbenyttelse. Kristiania Arbeiderforening tæller nu omtrent 400 Medlemmer og Læseselskabet 158.»[12]

Våren 1850 hadde leseselskapet 240 Medlemmer. Kontingenten var den første måned 6 Skilling og siden hver måned 4 Skilling. Lesesalen var åpen fra klokken 8 om morgenen og de blader som fantes var: Kristiania-Posten, Morgenbladet, Intelligentssedlerne, Krydseren og Skillingsmagasinet. Dessuten var det anledning til å lese enkelte utenbys blader som Drammens Adresse, Norsk Ugeskrift, Nordstjernen, Fredrikshalds Budstikke, Smaalenenes Amtstidene, Kongsberg Adresse, og Fredriksstad Ugeblad, samt de svenske bladene Reform og Folkets Røst.[13]

Leseselskapet flyttet våren 1850 til Hanskemaker Halléns gård i Øvre Slotsgate.[14]

I 1850 fikk medlemmene av leseselskapet anledning til å låne bøker i Deichmanske Bibliotek. Videre ble det annonsert: «Første Søndag i Mai vil Hr. Riffling begynde en Række af Forelæsninger, der ville fortsætte to Gange ugentlig nemlig Søndag fra Kl. 6 til 8 og Thorsdag fra Kl. 8 til 10 Aften.»[15]

Andre pinsedag 1850 ble det holdt en fest for omtrent 80 av leseselskapets medlemmer for å innvie de nye lokalene. «Skaaler for Fædrelandet, for Arbeiderforeningernes Stifter, for de 4 største Foreninger (Kristianias, Kongsbergs, Drammens og Kragerøes) og flere andre Skaaler udbragtes under livlige hurraraab. Skræddersvend Eriksen forærede Foreningen et Portrait i forgyldt Ramme af den bekjendte Robert Blum, der i Aaret 1848 leed Martyrdøden i Wien for sine demokratiske Bestræbelser, hvilken Gave modtoges med den meest levende Erkjendtlighed. Den hyggeligste og muntreste Tone herskede under hele Festen, der endte Klokken 12.»[16]

Øvrige arbeiderforeninger i det som i dag utgjør Oslo rediger

«I tillegg til dette må vi legge merke til at det fantes en del mindre foreninger i omlandet rundt byen. I «Oslo» - det som nå heter Gamlebyen - var det en forening med 66 medlemmer, omtrent like sterkt håndverkerdomminert som byforeningen. Litt lenger unna fantes det flere småforeninger i Aker, med en blanding av husmenn, tjenestefolk og småbrukere, som ikke skiller seg tydelig ut fra andre østlandske bygdeforeninger. Bare på Sagene var det en forening med særpreg. Den hadde 162 medlemmer. Bare rundt 20 prosent av dem var håndverkere, mot 50-60 prosent fabrikkarbeidere. Særlig mange var knyttet til Bentse Brug, som blant annet omfattet papirfabrikk. Men det var også en del fra Akers Mek. Verksted og fra et par av de nye spinneriene.»[17]

«I Pibervigen i Kristiania har der dannet sig en Arbeiderforening bestaaende af 86 Medlemmer, deels Haandværkere, deels Arbeidere. Som Indtredelsespenge indkom til Hovedkassen den 13de Juni fra denne Forenings Medlemmer 2 Spd 60 Sk.»[18]

Aktiviteter rediger

Møter rediger

Søndag den 17. juni 1849 holdes det et arbeidermøte på Sagene der en arbeider leser høyt de første 7 numrene av Arbeider-Foreningernes Blad. Man blir videre enige om å invitere Thrane til å komme til byen for å holde møte.[19] Søndag den 8. juli holdt Thrane et møte på Sagene der det ble tatt inn 100 nye medlemmer slik at foreningen tilsammen hadde 243 medlemmer.[20]

I februar 1850 ble det holdt to møter der arbeiderpetisjonen ble lest opp og det ble tegnet 242 nye medlemmer slik at foreningen tilsammen har omtrent 700 medlemmer. Mange av medlemmene av Haandværkssvendens Centralforening er enige om å slutte seg til Arbeiderforeningen.[21]

«Søndagen den 6te Oktober Kl. 5 Efterm. agter et Medlem af Arbeiderforeningen at holde et foredrag i Halléns Gaard. Ved Indgangen erlægges 2 Sk. per Persona.»[22]

«Kristiania. Til Minde om Demokraten og Folketaleren Robert Blum, der af den østerrigske Regjering blev anklaget for Oprør, dømt til Døden og skudt i Wien den 9de November 1848, holdt endeel af Kristiania Arbeiderforenings Medlemmer en Festivitet i Løverdags Aftes. Efterat P.W. Bergh havde betraadt Talerstolen og oplæst de biografiske Notitser man havde om Blum, holdt han et Foredrag. Efter Foredraget udbragtes Mindeskaalen, under dyb Taushed. Derefter udbragtes ved et Foredrag af Thrane en Skaal for de londonske Bryggere! - samt en for den tyrkiske Sultan, som den eneste der med Beredvillighed gav de ungarske Flyktninge Tilfluktssted. Robert Blum er født den 10de November, og da Klokken havde slaget 12, udbraktes med et Par Ord en Skaal for Robert Blums Fødselsdag, som et Symbol paa at Friheden aldri døer. Man fornøiede sig derefter nogle Timer med Sang og Dands.»[23]

P.W. Bergh holder vinteren 1851 en rekke foredrag, således for eksempel søndag den 23. mars et foredrag med tittelen"Jernbaneglæder" der det koster 2 Skilling i inngangspenger og halvparten går til Arbeiderforeningen.[24]

"Kristiania. Søndagen den 4de Mai, precise Kl. 4 (fire), holder jeg et Foredrag over "Adskilligt som er vært at lægge paa Hjertet."Dette er det sidste af de 12 anmeldte Foredrag. Idet jeg hjertelig takker for det talrige Besøg og det Bifald jeg har modtaget ved Afholdelsen af disse Foredrag, tillader jeg mig at bemærke, at de om 6 a 7 Uger ville blive udgivne i Trykken, i en Bog paa 5 a 6 Ark stort Octav, og som for Subscribenterne vil koste 1 Mk. Da blot nogle faa Exemplarer vil blive trykte over det subscriberede Antal, tillader jeg mig ærbødigst at anmode Alle og Enhver, som ønske at erholde Bogen, at tegne sig i Arbeiderforeninens Lokale og paa Sentralkontoret, hvor Subscriptionslister ere nedlagde. P.W. Bergh"[25]

«Kristiania. Søndagen den 29de Juni Kl. 5 holder Stud. Jur. Rasmussen Foredrag i Arbeiderforeningens nye Lokale, Vognmand Olsens Gaard ved Youngs Torvet, hvori han vil søge at paavise det Gavnlige og Hensigtsmessige i en Tilslutning af alle Næringsdrivende til de i Landet oprettede Arbeiderforeninger.»[26]

«Kristiania Søndag den 20de Juli Kl. 5 holdes Foredrag af en af dem, som er sluppen ud af Arresten. Kl. 6 Generalforsamling. Mødet ønskes talrigt, da Sager af Vigtighed vil komme under Behandling.»[27]

«Kristiania. Søndagen den 17de August holdes Foredrag af et Fruentimmer og af E. Pedersen.»[28]

Sparekasse rediger

I Arbeider-Foreningernes Blad for 20. april omtales muligheten for å få opprettet en sparekasse i foreningen. I utgaven fra 18. mai omtales det at 20 allerede har meldt sin interesse.

I slutten av juni holdes møte for å diskutere vedtekter for sparekassen.[29]

«Kristiania. Søndag den 30te April oplæstes og vedtoges Lovene for den oprettendes Sparekasse. Det lader nu til at denne Indretning endleig vil faa Fremgang. Indskud modtages hver Søndag Eftermiddag.»[30]

Sparekassens lover (vedtekter) trykkes i Arbeider-Foreningernes Blad 3. august 1850.

«Sparekassens Bestyrelse opfordrer herved Medlemmerne til nu ved Sommerarbeidets Begyndelse at gjøre Indskud i Kassen, om end Smaae, for at ikke denne til Hjælp og Betryggelse for Fremtiden iværksatte Indretning af Mangel paa Deeltagere skal gaa overstyr.»[31]

Sangforening rediger

Til opprettelsen af en Sangforening melder det seg 38 deltagere i juni 1850.[32]

St. Hansaften 1851 reiser sangforeningen til Hønefoss for å holde sangerfest.[33]

Sankthansfeiring 1850 rediger

«Kristiania. Santhansaften feiredes af en stor Deel af Arbeiderforeningens Medlemmer paa Gaarden Egeberg. - Kl. 7 samledes Deeltagerne paa Slotspladsen, og drog derfra i en Masse af 3 a 4000 Mennesker i en Prosesjon, ledsaget af Hornmusik, over Torvet gjennem Storgaden, Grønland og Oslo. Underveis udbragtes et hurra for Lighed og Broderskab, for Sandhedens Seier m.m. - Festen vedvarede til Kl. 3 om Morgenen og tilbragtes med Sang og Dands, Fyrværkeri og Kanonade. - For de ærede Deeltagere bekjentgjøres, at efterat alle Udgifter ved Festen vare dækkede, blev et Beløp af omtrent 10 Spd. tilovers, hvilke Festkommiteen fand hensigtsmæssigt at burde anvendes til endeel af de Omkostninger der udfordres til det berammede Arbeidermøde.»[29]

Ball rediger

«Kristiania. Arbeiderforeningen holder Bal den 14de Oktober. Entreen bliver 60 Sk. per Par. De Medlemmer af Foreningen der ønske at deeltage, behage at tegne sig snarest muligt paa en i Læselokalet nedlagt Liste. Det bemærkes, at kun et bestemt Antal Par ville komme til at deeltage i dette Bal.»[34]

«Kristiania. Paa Grund af den Omstændighed at den engang averterede Bal til den 14de Oktober indtræffer i Flyttetiden, er man kommen overeens om at udsætte den til Mandagen den 21de Oktober, og vil den da blive holdt paa Klingenberg, i den store Sallon, saafremt et tilstrækkelig Antal Deeltagere tegne sig. Billetter kan erholdes, hver Dag i Ugen, i Arbeiderforeningens Lokale i Halléns Gaard, for 60 Sk. Parret (36 Sk. for en Mandsperson og 24 Sk. for en Dame). Det bemærkes, at den sidste Tid for Billetternes Erholdelse er fastsat til Tirsdagen den 15de Oktober.»[22]

Syke- og understøttelseskasse rediger

I et møte 27. oktober 1850 ble det besluttet å opprette en Syge- og Understøttelseskasse.[35]

«- Til Sygekasse har tegnet sig et saavidt stort Antal Medlemmer, at den med Sikkerhed kan antages at ville komme i Gang. Man kan tegne sig hver Søndag efter Kl. 3.»[23]

I begynnelsen av januar vedtas vedtektene for Understøttelsekassen."[36] I midten av februar blir det valgt styre for sykekassen.[37]

Søndagsskole rediger

«Kristiania. Arbeiderforeningens Søndagsskole begynder 30te Marts; man samles paa Ankerløkken Kl. 7 Form.»[38]

Teater rediger

«Kristiania. Søndagen den 8de Desember Kl. 4 holder P.W. Bergh et Foredrag, hvori han vil forsøge at udvikle Theaterets Betydning i Samfundet, som Dannelsesanstalt og Skole for Moralen.»[39]

«Kristiania. I localet gives 7de April en dramatisk Aftenunderholdning af Foreningens Medlemmer. Ingen Uvedkommende tilstædes Adgang. For Deeltagere ligger i Localet en Liste til Paategning.»[38]

«Mandagen den 7de April, Kl. 8 Aften, gives i Foreningens Lokale en dramatisk Aftenunderholdning af følgende Indhold: 1. Prolog af P.W. Bergh; 2. Bedeklokken af H. Herz; 3. Taarepilene paa St. Helena; 4. Tømmersvenden af Wessel; 5. Gaffelen af Wessel: 6. Grevinde Platers Minde; 7. Supplikanten af Heiberg, og 8. Epilog. Nogle Medlemmer af Sangforeningen udføre, inden Forestillingens Begyndelse, en af P.W. Bergh i Anledning af Dagen forfattet Sang.»[40]

«I Foreningen gives 2den Paaskedag, Kl. 7 Aften, en dramatisk Aftenunderholdning af følgende Indhold:

1ste Afdeling
1. Sang, firstemmig, af Bergh.
2. Prolog af Bergh.
3. Bedeklokken, af Bergh.
4. Mosters Pølser, af Wessel.
2den Afdeling
5. Taarepilene paa St. Helena.
6. «Min Søn om Du vil i Verden frem», af Abrahamsen.
7. Emilie Platers Minde.
8. Gasellen, af Wessel.
3die Afdeling
9. Grenaderen ved Napoleons Grav.
10. Supplikanten, Vaudeville i een Monolog, af J. L. Heiberg.
Billetter, a 24 Sk., erholdes indtil Løverdag Middag i Foreningens Lokale. Kun 80 Billetter udstedes, og kun Medlemmer af Foreningen have Adgang. Efter Forestillingen holdes Bal.»[41]

Mandag 12. mai 1851 holder P.W. Bergh og noen medlemmer fra Kristiania Arbeiderforening «en dramatisk Aftenunderholdning i 4 Afdelinger» i Drammens Arbeiderforening. Ved samme anledning holder Bergh 2 foredrag som han tidligere har holdt i Kristiania «Hvad man veed og hvad man ikke veed», og «Hvad jeg troer og hvad jeg ikke troer».[25]

«Arbeiderforeningens Theater. Anden Pintsedag gives: «Bonden i det russiske Dampbad» og «En lille Forstyrrelse i et Bogtrykkeri». Til Slutning dandses en spansk Nationaldans af Emma Nielsen. Man haaber et talrigt Besøg da Indtækten anvendes til Foreningens Bedste. Billetterne erholdes i Lokalet. Indgangen aabnes Kl. 7 1/2 og Begyndelsen skeer Kl. 8 precis»[42]

Referanser rediger

  1. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 12. mai 1849
  2. ^ Ousland, Gunnar: Fagorganisasjonen i Norge bind 1. Tiden Norsk Forlag. Oslo 1949 side 24.
  3. ^ Koth, Halvdan: Det norske arbeiderpartis historie 1887–1937 bind 1. Det norske arbeiderpartis forlag 1937 side 21 (Artikkelen av Arne Ording: Arbeiderbevegelsen fram til 1887)
  4. ^ Zachariassen, Axsel (1962). Fra Marcus Thrane til Martin Tranmæl. Oslo: Arbeidernes opplysningsforbund. s. 19, 23. 
  5. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 4. mai 1850
  6. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 17. august 1850
  7. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 21. desember 1850
  8. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 9. august 1851
  9. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 31. mai 1851
  10. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 17. mai 1851
  11. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 11. august 1849
  12. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 17. november 1849
  13. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 9. mars 1850
  14. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 20. april 1850
  15. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 27. april 1850
  16. ^ Arbeiderforeningernes Blad 1850.05.25. NO. 1850-05-25. 
  17. ^ Bull, Edvard (1985). Arbeiderbevegelsens historie i Norge. Oslo: Tiden norsk forlag. s. 147. ISBN 82-10-02751-4. 
  18. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 16. juni 1849
  19. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 7. juli 1849
  20. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 14. juli 1849
  21. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 2. februar 1850
  22. ^ a b Arbeider-Foreningernes Blad 5. oktober 1850
  23. ^ a b Arbeider-Foreningernes Blad 16. november 1850
  24. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 22. mars 1851
  25. ^ a b Arbeider-Foreningernes Blad 3. mai 1851
  26. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 28. juni 1851
  27. ^ f 19. juli 1851
  28. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 16. august 1851
  29. ^ a b Arbeider-Foreningernes Blad 29. juni 1850
  30. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 7. juli 1850
  31. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 26. april 1851
  32. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 16. juni 1850
  33. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 7. juni 1851
  34. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 21. september 1850
  35. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 2. november 1850
  36. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 4. januar 1851
  37. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 8. februar 1851
  38. ^ a b Arbeider-Foreningernes Blad 29. mars 1851
  39. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 7. desember 1850
  40. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 5. april 1851
  41. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 19. april 1851
  42. ^ Arbeider-Foreningernes Blad 29. mai 1852
Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Christiania_Arbeiderforening&oldid=21686455»