Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2017

Moderne rekonstruktion af et vikingeskib.
Moderne rekonstruktion af et vikingeskib.

Vikingetiden er en periode i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Det var en tid, hvor nordboere udforskede Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre.

Nordboerne bosatte sig på Grønland og Newfoundland samt i områder i det nordlige og østlige Europa, så langt som til Tyrkiet. Selv om vikingerne ofte betragtes som brutale plyndringsmænd, var deres invasioner bl.a. gengældelse af kristne missionærers indgreb, eller at de var motiveret af overbefolkning, ubalanceret handel og mangel på landbrugsjord. I perioden bosatte nordboerne sig særligt i de nære områder. Der, og hvor de var mest massivt til stede, har vikingerne sat varigt præg på kulturen.

Blandt vikingernes største teknologiske landvindinger var vikingeskibene, der med sejl kunne tilbagelægge store afstande over åbent hav. Derudover har de brugt forskellige gennemskinnelige krystaller (solsten) og mineraler til at navigere efter solen. ► Læs mere