Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 5, 2019

Portræt af Adele Bloch-Bauer I af Klimt
Portræt af Adele Bloch-Bauer I af Klimt

Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt og det første af to portrætter, Klimt malede af Bloch-Bauer. Maleriet er 138×138 cm, og det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.

Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et vehavende medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt. Portrættet blev malet i Wien og blev bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.

Maleriet har ført en omskiftelig tilværelse, idet Adele Bloch-Bauer bad sin mand om at testamentere det til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død. Imidlertid måtte han flygte efter Nazi-Tysklands annektering af Østrig i 1938. Besættelsesmagten solgte billedet til det Østrigske Nationalgalleri. Der måtte en retssag til, før Bloch-Bauers niece Altmann i 2000 blev anerkendt som ejer af maleriet. I 2006 blev det solgt på auktion for en rekordsum på 135 millioner dollars. ► Læs mere