Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 30, 2007

Ungdomshuset

Ungdomshuset, blandt brugerne kaldet Ungeren, på Nørrebro i København var i årene 1982-2007 kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Huset, der lå på Jagtvej 69, blev opført i 1897 som Arbejdernes Forsamlingsbygning og var som sådan kendt bevaringsværdigt af Skov- og Naturstyrelsen, en status som dog blev huset frataget af Kulturarvstyrelsen i 2001. I 1999 blev huset solgt af Københavns Kommune til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken Faderhuset. Siden Faderhuset i efteråret 2006 bad politiet rydde Ungdomshuset, har miljøerne i og omkring byens fristeder, protesteret med mange aktioner.

Ungdomshuset blev ryddet ved en aktion, der begyndte ved 7-tiden om morgenen den 1. marts 2007. De følgende dage var præget af spontane protester og uroligheder, hvor mange blev anholdt. Den 5. marts ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil den 6. marts ved 23-tiden. Læs mere…