Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 29, 2014

Carl Bloch
Carl Bloch

Carl Bloch (23. maj 1834 – 22. februar 1890) var en dansk kunstmaler. Bloch indtager en væsentlig og betydningsfuld plads i dansk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede. Han spændte vidt både med hensyn til teknik og motiver. Særligt kendt er hans religiøse og historiske malerier, heriblandt flere altertavler samt værker som Christian II i fængsel på Sønderborg Slot. Foruden hans malede værker har han efterladt et fornemt grafisk værk af både stor teknisk og æstetisk værdi.

I sin samtid blev han regnet for en af Danmarks største malere, men i tiden efter hans død var dommen over hans kunst mere forbeholden og kritisk, hvilket skyldtes nye strømninger i kunsten. Bloch må betragtes som den sidste store i rækken af senromantiske historiemalere. Fra slutningen af 1990'erne steg Blochs anseelse igen. Trods fald i anseelse i kunstkredse efter sin død opnåede Bloch stor popularitet i kirkelige kredse, især i Indre Mission og det danske skolevæsen, ligesom mange, formentlig religiøse, hjem anskaffede sig reproduktioner af hans kunst. ► Læs mere