Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 21, 2024
![Irma-butik på Ordrupvej i marts 2024.](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Irma_Ordrupvej%2C_marts_2024.jpg/120px-Irma_Ordrupvej%2C_marts_2024.jpg)
Irma er et dansk madmarked grundlagt i 1886, som siden 1982 har været ejet af Coop. Kæden er i dag Danmarks ældste og Europas næstældste, men har siden 2023 været under lukning.
Kæden bestod i 2022 af 68 butikker, hvoraf langt størstedelen ligger i Hovedstadsområdet; resten i større sjællandske provinsbyer. Butiksnettet er meget broget – fra store supermarkeder til mindre butikker i nærområderne. Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel, bl.a. var det den første kæde, der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år har haft en markant satsning på økologiske varer.
Som led i en sammenlægning af butiksformater internt i Coop, lukker Irma endeligt i 2024, og butikkerne bliver undervejs ombygget og erstattet med 365discount, den nye supermarkedskæde Coop eller Brugsen. ► Læs mere