Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 20, 2017

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede).
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede).

Heimdall eller Hejmdal er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi. Han har en fantastisk hørelse, og optræder af den grund i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og overvåger, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. I det sidste slag skal han kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden. Heimdall vil være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.

Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personifikation af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folklore og mytologi.► Læs mere