Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 17, 2018

Skt. Peders Kirke i Næstved
Skt. Peders Kirke i Næstved

Næstved er en gammel dansk købstad på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 43.234 indbyggere (2017) er det Danmarks 15. største by. Næstved er hovedby i Næstved Kommune.

Næstved blev grundlagt i 1135 og blev købstad i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Næstved Festuge. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. ► Læs mere