White Winds er Andreas Vollenweiders fjerde studioalbum, utgitt i 1984.[1]

White Winds, med undertittelen Seeker's Journey, inneholder Vollenweider sine komposisjoner for elektriske harpe. Albumet er litt mer eksperimentelle enn hans tidligere album, musikkstilen kan best beskrives som new age eller chillout. De beroligende tonene ligger enkelte ganger nærmere moderne jazzinstrumentalisme og blir til og med lett funky på spor som "Flight Feet & Root Hands".

I tillegg til Vollenweiders harpe er det slagverk, fløyte, cello og en mengde synthesizere. Albumet er et godt eksempel på den sveitsiske artisten sound på 1980-tallet.[2][3][4]

Kunsten på forsiden av plateomslaget er også utført av Andreas Vollenweider.[1]

Spor rediger

  1. "The White Winds/The White Boat (First View)" - med Walter Keiser og Pedro Haldemann - 1:49
  2. "Hall of the Stairs/Hall of the Mosaics (Meeting You)" - med Walter Keiser, Pedro Haldemann, Elena Ledda og Jörg-Peter Siebert- 5:06
  3. "The Glass Hall (Choose the Crystal)/The Play of the Five Balls/The Five Planets/Canopy Choir" - med Walter Keiser, Pedro Haldemann og The Stars Of Faith - 7:38
  4. "The Woman and the Stone" - med Walter Keiser og Pedro Haldemann - 4:25
  5. "The Stone (Close-up)" - med Walter Keiser, Pedro Haldemann og Corin Curschellas - 3:01
  6. "Phases of the Three Moons" - med Walter Keiser, Pedro Haldemann og Patrik Demenga - 2:46
  7. "Flight Feet & Root Hands" - med Walter Keiser og Pedro Haldemann - 3:39
  8. "Brothership" - med Walter Keiser og Pedro Haldemann - 3:22
  9. "Sisterseed" - 1:33
  10. "Trilogy (At the White Magic Gardens)/The White Winds" - med Walter Keiser, Pedro Haldemann, Elena Ledda og Jörg-Peter Siebert - 3:24

Referanser rediger

  1. ^ a b «White Winds». Andreas Vollenweider & Friends (engelsk). Besøkt 18. oktober 2021. 
  2. ^ «White Winds - Andreas Vollenweider | Songs, Reviews, Credits | AllMusic» (engelsk). Besøkt 18. oktober 2021. 
  3. ^ LLC, SPIN Media (mai 1985). SPIN (engelsk). SPIN Media LLC. 
  4. ^ «White Winds (Seeker's Journey) by Andreas Vollenweider» (engelsk). 17. september 1984. Besøkt 18. oktober 2021.