Tróndur í Gøtu (født omkring 945, død 1035 i Gøta) (IPA: [ˈtɹœndʊɹ ʊi ˈgøːtʊ], norrønt: Þrandr æ Gǫtu), også Tróndur Gøtuskegg og Gøtutróndur, var en stormann på Færøyene i vikingtiden. Han holdt hus i Gøta. Han er sammen med Sigmundur Brestisson den sentrale skikkelsen i Færøyingesaga.

Tróndur í Gøtu
Tróndur løfter Mjølner i motstand mot kristningen
Født945Rediger på Wikidata
Færøyene
Død1035Rediger på Wikidata
Færøyene
BeskjeftigelseOppdagelsesreisende Rediger på Wikidata
FarTorbjørn Gøtuskegg
NasjonalitetKongeriket Danmark

Han var sønn av Torbjørn Gøtuskegg (død før 970) og hans kone Guðrun, som var søster av Svínoyar-Bjarni. Farbroren var Sigmundur den eldre, som var far til Brestir og Beinir Sigmundsson.

Færingesagaen beskriver Tróndur í Gøtu slik:

Trond var en høj mand med rødt hår og rødt skæg, fregnet og barsk af udseende, med en skummel tankegang, durkdreven og lumsk i alle sine planer, uselskabelig og ond over for almindelige mennesker, men honningsød over alle, der stod over ham, men altid svigefuld i sit hjerte.

Hedningen Tróndur spiller i sagaen rollen som den onde, mens Sigmundur Brestisson, som forkynte kristendommen på Færøyene, er den gode. Tróndur blir Sigmundurs drapsmann. Sagaen er nedskrevet på Island i tidlig kristen tid. I nyere tid har det også blitt tegnet et annet bilde av Tróndur í Gøtu; han blir hedret av færøyske separatister som en færøying som forsøkte å holde øyene utenfor utenlandsk innflytelse.[1]

Referanser

rediger
  1. ^ Simonsen, Kim (2010). «Færøske erindringssteder og erindringspolitik – mellem trauma og sakralisering. Nationalisme og kristendom i færøsk erindringskultur, set gennem brugen af Færø Saga i nyere mindehøjtideligheder». Den Jyske Historiker (på dansk) (124): 75–97. ISSN 0109-9280.