Tenk når engang den tåke er forsvunnet

salme

Tenk når engang den tåke er forsvunnet (Tænk naar engang den Taage er forsvunden) er en salme av Wilhelm Andreas Wexels fra 1841 som bestod av 8 fire-linjers vers. Den ble først utgitt i skriftet Religiøse Digte fra 1845.

Død og begravelseRediger

Salmen er mye brukt som begravelsessalme. Den handler om døden og de mange ubesvarte spørsmål som følger i kjølvannet av livets slutt. På Wexels tid var det høy barnedødelighet. I hans egen søskenflokk var det to gutter og to jenter som levde opp. Moren, Bolette Cathrine, døde i 1809 da Wilhelm Andreas var 12 år gammel. Da han var 15 år døde den eldre broren i København, hvor de to studerte sammen.

Første verset av salmen lød slik:

 Tænk, naar engang den Taage er forsvunden,
Som her sig sænker over Livet ned,
Naar Dagen, evig klar, er hist oprunden,
Og Lys omstraaler hvert af mine Fjed!
 

I Norsk Salmebok er denne strofen gjengitt slik:

 Tenk når engang den tåke er forsvunnet,
Som her seg senker over livet ned,
Når dagen evig klar er der opprunnet,
Og lys omstråler meg med himmelsk fred!
 

Salmen er også oversatt til svensk. Det skjedde første gang av Carl Olof Rosenius under tittelen Tänk när en gång den dimma är försvunnen.

Biografen Egil Elseth viser i sin biografi at det er melodien til den svenske dikteren Carl Wilhelm Böttigers dikt Tänk någon gång, när du en blomma plockar som har gitt form og struktur til Wexels salme.

Slik står salmen i «Religiøse Digte», 1845:

Tænk, naar engang den Taage er forsvunden,
Som her sig sænker over Livet ned,
Naar dagen, evig klar, er hist oprunden,
Og Lys omstaaler hvert af mine Fjed!
Tænk, naar engang er løst hver jordisk Gaade,
Besvaret hvert «Hvorfor» jeg grundet paa,
Men kunde ei med al min grublen raade,
Tænk, naar jeg Herrens Vei skal klart forstaae!,
Tænk, naar engang hver Hjertesorg er slukket,
Hver Vunde lægt, og stillet hvert et Savn,
Hver Smertens Taare visket af, og Sukket,
Det dybe, qvalt i Kjærlighedens Favn!
Tænk, naar engang med utildækket Øie
Jeg ham skal see, hvem her jeg troede paa!
Tænk, naar jeg hist mit Knæ skal for ham bøie,
Naar jeg med Tak for hans Aasyn staae!
Tænk, naar engang jeg uden Synd skal leve,
Hver Tanke reen, hver Gjerning uden Brøst,
Naar aldrig jeg behøver meer at bæve
For Muligheden af en syndig Lyst!
Tænk, naar engang hvert Hjertebaand, som knytted
Til Mennesker mig her i Støvets Land,
Har Jordens Kaar med Himmerigs ombyttet,
Og intet Sjelene adskille kan!
Tænk, naar engang i Himlenes gyndne Sale
Jeg med den Ven, jeg her paa Jorden fandt,
I Lyset om et evigt Liv skal tale
Og – om det Liv, der som en Drøm forsvandt!
Du blide Tanke! tal du i mit Hjerte,
Hvergang mig Veien tykkes lang og slem!
Du sødt skal dæmpe hver en bitter Smerte,
Og lokke Smilet gjennem Tanken frem.

Innspillinger (i utvalg)Rediger

  • Misjonsskolens kor, Dir.: Ole Ledang. Oppgitt som «norsk folketone». Arr.: Leland – B. Sæteren. Innspilt 2. juli 1958. Utgitt på EP-platen RCA REP 330.
  • Randulf Saunes, sang. Bjarne Larsen, fiolin, Kjell Krane, klaver. Utgitt på singlen Philips 353 171 PF i 1960.

LitteraturRediger

  • Egil Elseth: Wilhelm Andreas Wexels (1999)

Eksterne lenkerRediger