Loffare-visa

«Loffare-visa» er et skillingstrykk. Alf Prøysen samlet det inn til sin visespalte i «Magasinet for alle» på 1950-tallet.

Teksten

1.Nu vil jag ut loffa, hör du min lilla ven,
litt högre upp mot norden, der vil jag skjuta frem,
men förend jag drar från dig, du min flicka lill
et farvell jag bjuda dig vill.

2.För trodde jag bestandig at loffa det var synd,
men nu har jeg fått andre tanker hvilket herlig fynd,
ja nu er jag förvissat om at loffa det er bra
for noe arbeid vil jag inte ha.

3.Tre måneder har jeg varit på Göta stora bruk,
men nu er jag så hongrig, at det gnager i min buk.
Jag agter mig til bönderna för der at tigge mat
for til arbete er jag blitt for lat.

4.'Og når jeg kommer ind på en bondegård så stor,
hvor gamle og unge står rundt mig og glor.
Og frua sir til tösa: Gå og melka våran ko
emedan jag gir loffarn et par sko.

5.Så levde jag daglig i herlig stas og fjas
så folk de kunne gjerne tro at jeg kom i fra kalas.
Mens bonden går bak fjöset sitt for der å måka skit
sitter jag så fint hos fruen og it.

6.Hvor herligt det er at på landeveien gå
at se på bonden plöie og harve og at så,
jeg strekker meg i skyggen mens solen skinner varm,
og jag drömmer jag har flickan på min arm.

Kilder

• De gamle visene 2 med Alf Prøysen, Forlaget For Alle, Oslo 1973