Indeksfond

fond som forsøker å gjenspeile en utvalgt referanseindeks

Indeksfond er verdipapirfond som forsøker å replikere utviklingen i en markedsindeks. Fondets forvalter forsøker i størst mulig grad å gjenskape avkastningen til fondets referansesindeks. Indeksfond har typisk lave kostnader; både forvaltningshonorar og kostnader forbundet med handel. Forskning har vist at indeksfond ikke er dårligere enn aktiv forvaltning.

Børshandlede fond (også kalt ETF, eller Exchange-traded Fund) er nært beslektet med indeksfond.

Teoretisk begrunnelse rediger

En markedsindeks sier hvilken avkastning investorene som helhet i det aktuelle markedet oppnår (før kostnader). For at en investor skal gjøre det bedre enn indeksen må, per definisjon, en annen gjøre det dårligere enn indeksen.

I sin søken etter å slå markedet, altså å gjøre det bedre enn gjennomsnittet, pådrar investorene seg kostnader som forvaltningshonorarer og transaksjonsrelaterte kostnader. Investorene som helhet oppnår markedsavkastningen minus sine kostnader.

En investor som eier en kopi av markedsindeks med lavere kostnader enn gjennomsnittsinvestoren vil, per definisjon, oppnå høyere avkastning enn gjennomsnittsinvestoren,

Empirisk forskning har vist at svært få aktivt forvaltede fond klarer å oppnå bedre risikojustert avkastning enn billige indeksfond. Dette skyldes forvaltningshonorarer og handelsdrevne kostnader. Typisk vil 80-90 prosent av fondene gjøre det dårligere enn billige indeksfond etter en tiårsperiode. Gevinsten ved å velge et «vinnerfond» er i snitt langt mindre enn tap ved å velge et «taperfond».

Prinsipper for valg av indeksfond rediger

Lavest mulige totale kostnader:

- lavest mulig forvaltningshonorar

- minst mulig handel (omløpshastighet på porteføljen)

Størst mulig spredning (flest mulig aksjer/verdipapirer, bransjer, land og regioner)

Eksterne lenker rediger