Étienne-Hubert de Cambacérès

fransk prest

Étienne-Hubert de Cambacérès (født 11. september 1756 i Montpellier i Frankrike, død 25. oktober 1818 i Rouen) var en av den katolske kirkes kardinaler, og var erkebiskop av Rouen 18021818.[5][6] Han ble utnevnt til kardinal i januar 1803 av pave Pius VII, med Santo Stefano al Monte Celio som tittelkirke.

Étienne-Hubert de Cambacérès
Étienne-Hubert Cambacérès.JPG
Født11. sep. 1756[1]Rediger på Wikidata
MontpellierRediger på Wikidata
Død25. okt. 1818[1][2][3]Rediger på Wikidata (62 år)
RouenRediger på Wikidata
Beskjeftigelse Politiker, katolsk prest (1780–)[4]Rediger på Wikidata
Embete Katolsk erkebiskop (1802–), kardinal (1803–), medlem av Sénat conservateur, Peer of France, katolsk biskop (1802–)Rediger på Wikidata
Utdannet ved Université de MontpellierRediger på Wikidata
Far Jean-Antoine de CambacérèsRediger på Wikidata
Søsken Jean-Jacques-Régis de Cambacérès, Jean-Pierre-Hugues CambacérèsRediger på Wikidata
Nasjonalitet FrankrikeRediger på Wikidata
Gravlagt Katedralen i RouenRediger på Wikidata
Utmerkelser Storkors av ÆreslegionenRediger på Wikidata
Våpenskjold
Étienne-Hubert de Cambacérèsʼ våpenskjold

ReferanserRediger

  1. ^ a b Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ www.cambaceres.fr[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ www2.fiu.edu[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ Catholic-Hierarchy.org, katolsk hierarki ID camb, besøkt 29. januar 2021[Hentet fra Wikidata]
  5. ^ Publications de la Société d'histoire contemporaine Volume 21 Guillaume André René Baston, Société de l'histoire contemporaine, Julien Loth - 1899 "Mgr Étienne-Hubert de Cambacérès fut nommé le 9 avril 1801 au siège métropolitain de Rouen, et sacré à Paris le n avril, jour de Pâques, par le cardinal-légat. Il arriva à Rouen le 14 mai de la même année et descendit à l'hôtel de la ..."
  6. ^ Revue de l'Institut Napoléon Issues 94-101 Institut Napoléon 1965 "Papiers d'Etienne-Hubert, cardinal de Cambacérès (1756- 1818), frère du duc de Parme : pièces diverses sur sa carrière ecclésiastique entre 1770 et 1805 (7)."

Eksterne lenkerRediger