Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 6, 2015

Mariagerfjord Rensningsanlæg
Mariagerfjord Rensningsanlæg

Mariagerfjord Rensningsanlæg er et rensningsanlæg indviet i 2013. Anlægget ligger nord for Hadsund i Himmerland på en ca. 7,5 ha. stor grund og ejes af det kommunale forsyningsselskab Mariagerfjord Vand A/S. Anlægget renser årligt mellem fem og seks mio. spildevand fra hele kommunen. Det var første gang siden midten af 1990'erne, at der etableredes et så stort rensningsanlæg i Danmark.

I dag er der fire eksisterende rensningsanlæg i Mariagerfjord Kommune. Anlæggene i Mariager, Oue og Assens nedlægges og erstattes af det nye rensningsanlæg i 2014-2016. Procestankene med hver en diameter på 45,7 meter er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også en ny drifts- og administrationsbygning og et nyt ledningsnet i kommunen. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. kr. ► Læs mere