Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2013

Islands flag
Islands flag

Island er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet. Landet har 321.857 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík.

Island er vulkansk og geotermisk aktivt. Det indre af landet består hovedsageligt af en højslette af sand og lava, bjerge og gletsjere, hvorfra en række gletsjerfloder løber mod havet. Island opvarmes af Golfstrømmen og har et tempereret klima.

Landet var fra 1262 til 1918 del af først Norge og senere Danmark, inden det blev selvstændigt i 1918. Indtil det 20. århundrede ernærede islændingene sig primært ved fiskeri og landbrug, og landet var et af de fattigste i verden. Industrialisering af fiskeriet var med til at sikre en stærk vækst i økonomien, og i slutningen af det 20. århundrede var Island et af de rigeste lande i verden. En meget ekspansiv økonomisk politik og risikofyldte investeringer betød, at landet blev særlig hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008, hvor landets banker systematisk brød sammen, hvilket medførte betydelig social uro.► Læs mere