Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2008

Mary Wollstonecraft
Mary Wollstonecraft

Mary Wollstonecraft (1759 - 1797) var en britisk feminist, forfatter og filosof. I løbet af sin korte karriere skrev hun romaner, afhandlinger, en rejseskildring, en bog om den Den Franske Revolutions historie og en børnebog. Hun drev desuden en pigeskole og skrev Thoughts on the education of daughters (Tanker om døtres uddannelse). Hun er bedst kendt for sin bog A Vindication for the Rights of Women (Et forsvar for kvindernes rettigheder, udkom første gang på dansk 1801-1802), hvor hun argumenterede for at kvinden ikke fra naturens hånd er underlagt manden, men at det kan virke sådan på grund af manglende uddannelse. Hun mente derfor at kvinder og mænd burde have de samme økonomiske, politiske og sociale rettigheder. Hun argumenterede for at mænd og kvinder burde blive behandlet som fornuftsvæsener og forestillede sig et samfund baseret på denne fornuft. Blandt det store publikum og specielt blandt feminister har Wollstonecrafts liv fået større opmærksomhed end hendes tekster på grund af hendes ukonventionelle og ofte stormomsuste personlige forhold. Efter to vanskelige forhold til Henry Fuseli og Gilbert Imlay giftede hun sig i 1797 med filosoffen William Godwin og blev mor til Mary Shelley, den senere forfatter til Frankenstein. Hun døde i barselseng 38 år gammel og efterlod sig flere ufærdige manuskripter. Læs mere