Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 25, 2013

Udskæring fra den oprindelige Urnes stavkirke er et eksempel på kunst i vikingetiden
Udskæring fra den oprindelige Urnes stavkirke er et eksempel på kunst i vikingetiden

Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8. århundrede til omkring 1100. De bevarede kunstværker omfatter både materielle værker, som udskårne træfigurer, metalsmykker, indhuggede sten og billedtæpper samt litterære værker, fx digte. Vikingetidens kunst byggede i høj grad på jernalderens med videreførelse af elementer som dyremotiver og stiliserede figurer. Med øget international kommunikation ses også øget udenlandsk inspiration med keltiske og romanske elementer.

Nogle elementer holdt ved et godt stykke efter vikingetiden, heribland skjaldekunst, der især blev videreført af islandske skjalde som Snorre Sturlasson. Sammen med runesten er billeder de vigtigste kilder til de før-kristne myter og ritualer i vikingetidens religion, da scener fra yngre fortællinger ofte kan genfindes på billeder. ► Læs mere