Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 24, 2010

Bedřich Smetana
Bedřich Smetana

Bedřich Smetana (1824 - 1884) var en tjekkisk komponist, der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes nu i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin opera Den solgte brud og for den symfoniske cyklus Má vlast ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands historie, legender og landskab.

Smetana var en begavet pianist og gav sin første offentlige optræden i en alder af seks år. Efter skolegangen studerede han musik i Prag. Efter ikke at have slået igennem her tog han til Göteborg, hvor han begyndte som lærer og korleder og begyndte at skrive store orkesterværker.

I begyndelsen af 1860'erne vendte Smetana tilbage til Prag. I 1866 fik hans første to operaer, Brandenburgerne i Bøhmen og Den solgte brud, premiere på Prags nye teater; sidstnævnte opera opnåede stor popularitet. Samme år blev Smetana teatrets chefdirigent, men årene under hans ledelse var præget af kontroverser. Ved udgangen af 1874 var Smetana blevet fuldstændig døv og brugte nu al sin tid på at komponere. Hans bidrag til tjekkisk musik blev i stigende grad anerkendt og hædret, men et mentalt sammenbrud tidligt i 1884 førte til indlæggelse og hans efterfølgende død. ► Læs mere