Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 14, 2019

Stevie Wonder
Stevie Wonder

Stevie Wonder (født 1950) er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller. Den blinde Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt vidunderbarn brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret "Fingertips", hvor han sang og spillede mundharmonika. Hans store stemmepragt, det indlevende sangforedrag og det karakteristiske mundharmonikaspil var fra starten Stevie Wonders kendemærke.

Samtidig viste han sig allerede i en tidlig alder som en af populærmusikkens allerstørste kompositoriske talenter. Stevie Wonder har skrevet en lang række hits som "Sir Duke", "Superstition", "Superwoman (Where Were You When I Needed You)", "Lately", "Happy Birthday", "You Are the Sunshine of My Life", "As", "Isn't She Lovely", "I Just Called to Say I Love You", "I Wish" og "So What the Fuss". Han var en af de kunstnere, der i 1970'erne var med til at sprænge skabelonen for sange i populærmusikken med numre på op til 7-8 minutter. Wonder har været en stor inspirator for adskillige musikere, og mange af hans numre er blevet genindspillet af andre sangere. ► Læs mere