Uke 1
Almindelig cykel med den karakteristiske diamant-ramme. Foto: Andre Engels.

En cykel er almindeligvis et pedaldrevet køretøj, hvor en let ramme forbinder to eger-opspundne hjul. Der findes dog mange cykeltyper, som ikke holder sig inden for denne beskrivelse - f.eks. handicapcykler der drives af armkræfter, vandcykler uden hjul og ladcykler med tre hjul.

Den der bidrager til en cykels fremdrift kaldes for en cyklist. Selve ordet "cykel" er en forkortet udgave af bicykel, der i 1868 er hentet fra det engelske ord "bicycle", der betyder to-hjul. (Oprindeligt græsk: Cyklus = ring/kreds).

Det er omstridt, hvem der opfandt cyklen, men der er enighed om, at Karl von Drais' sparkecykel fra 1817, udgør et afgørende gennembrud. Denne grundmodel, hvor rytteren sad overskrævs, og sparkede sig frem ved at sætte fødderne på jorden, er siden blevet videreudviklet med bl.a. pedaler, kædetræk, luftringe, friløb og gear.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 2
Kort af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret med gult

Københavns brand 1728 er den største brand i Københavns historie. Den rasede fra onsdag aften den 20. oktober 1728 til lørdag morgen den 23. oktober. Den fortærede ca. 28% af byen (målt på matrikelnumre) og gjorde op mod 20% af Københavns befolkning hjemløse. Hele 47% af matriklerne i den middelalderlige del af byen forsvandt på de ca. 60 timer ilden hærgede, og branden blev dermed en væsentlig årsag til, at der ikke er mange spor i det nutidige København af middelalderens København.

Det ligger ikke helt fast, præcis hvornår branden begyndte, men stedet er derimod sikkert. Næsten lige ud for VesterportLille Sankt Clemens Stræde. Og på hjørnet ud mod Vestervold lå et hus på matriklen Vester Kvarter 146. I dag munder Frederiksberggade ud i Rådhuspladsen på omtrent samme sted. Tilbage i 1728 var huset ejet af Signe, enke efter Boye Hansen. Blandt lejerne af huset var marketender (restauratør) Peder Rasmussen og hustruen Anne Iversdatter. Netop hos marketenderen gik det galt, da der brød ild løs på loftet.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 3
Et samlet mahjongsæt. I dette tilfælde medfølger der foruden terninger også jetoner der kan bruges til at holde regnskab med stillingen.

Mahjong (eller májiàng (pinyin), flere andre stavemåder er almindelige) er et firpersonersspil af kinesisk oprindelse. Det spilles med ofte smukt dekorerede brikker der traditionelt er fremstillet af ben og bambus men også kan være af plastic.

Mahjong spilles normalt med 144 (136 hvis bonusbrikker ikke anvendes) brikker der typisk er lidt tykkere end dominobrikker.

Der er brikker med numeriske værdier fra 1 til 9 inden for tre kulører: cirkler, bambus (eller pinde) og skrifttegn (også kaldet tegn eller tal) Hver brik forekommer i fire eksemplarer, så dette giver i alt 108 kulørbrikker.

Uden for kulørerne findes to grupper af såkaldte honnørbrikker: Drager og vinde. Der er tre slags drager, kaldet rød drage, hvid drage og grøn drage. Vindene er der fire af, repræsenterende verdenshjørnerne øst, syd, vest og nord. Med fire eksemplarer af hver brik giver det 28 honnørbrikker.

Til spillet bruges også to terninger. Til at holde regnskab med scoren anvendes undertiden særlige pointpinde med forskellige værdier. Der kan også bruges møntlignende jetoner. Sommetider anvendes en øst-markør til at holde styr på hvis tur det er til at være giver.

Spillet har en vis (overfladisk) lighed med kortspillet rommy eller 500.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 4
Planbygningen og Mastekranen.

Holmen er det almindeligt anvendte navn for en række øer i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager. Disse øer var i mange år hovedbase for den danske orlogsflåde og har gennem tiden været kaldt Nyholm, Orlogsværftet, Flådens Leje og Flådestationen eller Flådestation København, men faktisk har den aldrig heddet Flådestation Holmen, selv om dette navn blev brugt af mange uden for søværnet. I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. I dag har søværnet kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, som i stedet er åbnet for offentligheden med boligbyggeri, forskellige offentlige institutioner, fx Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Rytmisk Musikkonservatorium, samt det nye operahus på Dokøen.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 5
Et lyn

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og (jord eller hav) eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk 30.000 °C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem. Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 6
Diverse religiøse symboler

Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter.

Nu om dage bruges ordet 'religion' i mindst tre betydninger: trosretning, fænomen og fag.

I alle de traditionelle menneskekulturer man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion.

I afsnittet religionsudvikling er religion beskrevet primært som et kulturelt fænomen. Men religion har også en individuel side, hvor religion bliver til drivkraften i den enkelte persons liv.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 7

Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406453) var den sidste og mest magtfulde af de hunniske konger. Han regerede datidens største rige i Europa fra fra 434 til sin død. Riget strakte sig fra Centraleuropa til Sortehavet og fra Donau til Østersøen. På den tid var han én af de alvorligste fjender for både det østromerske og det vestromerske rige. Han trængte ind på Balkan to gange og omringede Konstantinopel den anden gang. Han gik ind i Gallien og nåede så langt som til Orleans, før han blev afvist i slaget ved Chalons, og han drev den vestromerske kejser Valentinian 3. ud af hovedstaden Ravenna i 452.

Selv om riget brød sammen ved hans død, er han blevet en sagnagtig skikkelse i Europas historie. I store dele af Vesteuropa huskes han som indbegrebet af grusomhed og grådighed. Omvendt er der fortællinger, der hylder ham som en stor og ædel konge, og han spiller en vigtig rolle i tre nordiske sager.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 8
Skakbrikker

Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' - konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Målet med spillet er at vinde ved at sætte modparten mat (også kaldet skakmat), hvilket sker ved at angribe dennes konge på en sådan måde, at angrebet ikke kan pareres.

Skak er en "mental kampsport", hvor spillerne benytter de strategiske og taktiske elementer, som spillereglerne giver mulighed for, og kræver derfor brug af abstrakt deduktion.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 9

Cherokee-indianerne eller cherokeserne, som de ofte kaldes på dansk, er en stamme af oprindelige amerikanere. Stammen var en af de fem civiliserede stammer og boede, da spanierne kom til Amerika i det, der i dag er det sydøstlige USA. Cherokeserne er den eneste af de nordamerikanske stammer, der har deres eget skriftsprog. I dag anerkender USA's regering tre separate grupper af cherokesere, "The Cherokee Nation" med hovedstad i Talequah i Oklahoma, "United Keetoowah Band of Cherokee Indians", ligeledes med hovedstad i Talequah, Oklahoma, samt "Eastern Band of Cherokee Indian" med hovedstad i byen Cherokee i North Carolina. Herudover findes der mindre grupper, der er anerkendt af de statslige, men ikke de føderale myndigheder i Georgia og Alabama . Endelig findes der mindre, ikke anerkendte grupper i blandt andet Arkansas, Tennessee, Missouri og Californien.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 10

The Beatles var en af de mest indflydelsesrige musikgrupper i 1960'erne. Udover at være en kommerciel kæmpesucces var gruppen også stilsættende hvad angår design, markedsføring og rent musikalsk. Gruppen var fire drenge fra Liverpool, der både var venner, men også konkurrenter, der bestandigt forsøgte at overgå hinanden. Kernen i gruppen var komponisterne Lennon og McCartney, der sammen skrev en lang stribe hitsange, som næsten alle blev indspillet af gruppen selv. Gang på gang op igennem deres karriere satte gruppen nye rekorder for, hvad der var opnåeligt indenfor populærmusiken. Gruppen blev i starten betragtet som et teenagefænomen med vildt hår og skrigende fans. Deres turnéer blev temmeligt kaotiske pga. horder af fans som blokerede lufthavne og gader, når gruppen besøgte en by.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 11

Baseball er et amerikansk boldspil lidt i stil med rundbold. Baseball spilles med et træbat (eller et aluminiumsbat i ungdomsrækker) og en hård læderbold med en kerne af kork og gummi.

En kamp forløber ved, at de to hold skiftes om at være "inde" og "ude". Indeholdet sender en spiller frem, der skal forsøge at slå til den bold, som en af udeholdets spillere kaster. Hvis det lykkes en spiller at ramme bolden med battet, skal han løbe rundt mellem fire baser på en diamantformet bane. Hvis han kommer sikkert til den fjerde base, scorer han et point. Udeholdet forsøger at få indeholdets løbere slået ud, før de når at score.

Sporten er mest udbredt i USA, hvor den kaldes "the national pastime". Imidlertid vinder den flere og flere tilhængere i Japan samt mange latinamerikanske lande. Fra d. 3. til d. 20. marts 2006 vil den første udgave af World Baseball Classic finde sted. Denne landsholdsturnering er det første forsøg på at gøre baseball til en international sport.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 12

Maria Skłodowska-Curie (7. november 18674. juli 1934) var en polsk-fransk kemiker og fysiker. Hendes fødenavn er Maria Skłodowska.

Marie Curie blev født i Warszawa, som dengang var en del af det russiske rige. Begge hendes forældre var lærere, og hun fik sin første undervisning i fysik og kemi af sin far. Hun afsluttede gymnasiet med udmærkelse. På hendes tid var det ikke muligt for kvinder at studere på universiteter i Polen eller andre steder i det russiske kejserrige. Hun ville have foretrukket at studere ved Sorbonne i Paris, men det rakte familiens økonomi ikke til. Hun fik i stedet arbejde og lavede en aftale med sin storesøster, Bronya, om hjælpe hende med at studere medicin ved Sorbonne. Når Bronya var færdiguddannet, skulle hun så gengæld hjælpe Marie. Således blev det, og i 1891 begyndte Marie som 24-årig at læse fysik og matematik på Sorbonne. Hun studerede flittigt og fik en grad i fysik efter 2 år og i matematik året efter. Det var oprindeligt hendes plan at rejse hjem til Polen efter endt læreruddannelse, men hun mødte Pierre Curie og blev gift med ham i 1895. Pierre var allerede da en internationalt kendt fysiker, som bl.a. havde arbejdet med krystaller og sammen med sin bror Jacques opdaget piezoelektricitet. I 1895 blev han doktor på en afhandling om magnetisme, som indeholder Curies lov.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 13

Kristian Sophus August Erslev (28. december 185220.juni 1930) var en dansk historiker. Egentlig var han døbt Christian, men den form ses ikke brugt offentligt, men forekommer dog konsekvent i kirkebøgerne også siden. Erslev, der var professor i historie ved Københavns Universitet fra 1883 til 1916 og rigsarkivar fra 1916 til 1924, betragtes af mange som kildekritikkens fader. Han blev urnebegravet på Frederiksberg Kirkegård. Erslev blev født i København som søn af forlagsboghandler Jacob Erslev og Jacobine Marie, født Castenschiold. Da han blev født, boede familien Gothersgade 28, men da han blev døbt 19. juni skete det "paa Frederiksberg", som kirkebogen fra Trinitatis Kirke noterer.

Den 1. januar 1881 blev Erslev stipendiat ved Gehejmearkivet og 1. marts 1883 blev han professor i historie ved Københavns Universitet efter Frederik Schierns død. Året før var Erslevs gamle læremester, professor Caspar Paludan-Müller, død og var blevet afløst som professor Rostgardianus af Johannes Steenstrup. I meget blev Erslevs virksomhed inden for historisk metode de kommende år præget af et opgør med Paludan-Müllers metode, mens Steenstrup i højere grad videreførte dennes arv.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 14
Thailands flag

Thailand (tidligere Siam) er et kongedømme i Sydøstasien. Det grænser til Burma (Myanmar), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma og den japanske besættelse under 2. verdenskrig har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år 500 grundlagde mon-folket Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. Så vidt vides kom de første thaifolk til landet fra det, der i dag er det sydlige Kina. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, Sukothai, ved de nordlige bredder af Chao Phraya-floden. Under kong Ramkamhaengs styre 1283-1317 blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog blev indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 15
Richard Feynman

Richard Phillips Feynman (11. maj 191815. februar 1988) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede, med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik. Han var en inspirerende forelæser og amatørmusiker, han bidrog til udviklingen af atombomben, og blev senere medlem af den kommission der undersøgte Challenger-ulykken. Feynman blev i 1965 sammen med Julian Schwinger og Sin-Itiro Tomonaga tildelt Nobelprisen i Fysik for sit arbejde med kvanteelektrodynamikken.

Han er også berømt for sine mange eventyr, som beskevet i bøgerne Surely You're Joking, Mr. Feynman! (Det er vel deres spøg, hr. Feynman!), What Do You Care What Other People Think? (Hvad skulle det bekymre dig hvad andre mener?) og Tuva Or Bust!. Richard Feynman var på mange måder en excentriker og en fri fugl.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 16
Myre på mostue.

Myrerne er en af de mest succesrige grupper af insekter, og de har særlig interesse, fordi de lever i avancerede samfund. De tilhører ordenen Hymenoptera, og de er særligt nært beslægtede med hvepsene, nemlig familierne vespidae og scoliidae. De ældste myrer er fundet i lag, som tilhører den sidste del af kridttiden. Myrerne kan kendes på følgende, fysiologiske træk: de har følehorn med et skapt, albueagtigt knæk, og de har et kugleformet kropsled, pedicelet, der er dannet af de første bagkropsled (hos hvepsene er den samme del sammenvokset med brystet). Desuden er de fleste myrer vingeløse, men det varierer mellem kasterne inden for samfundet og ikke mellem arterne.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 17

ETA (Euskadi Ta Askatasuna (Baskerlandet og Frihedenbaskisk)) er en voldelig, baskisk selvstændighedsbevægelse, som især i det nordlige Spanien kæmper for et selvstændigt, socialistisk Baskerland, separeret fra Frankrig og Spanien, de to lande, der i øjeblikket kontrollerer Baskerlandet. ETA bliver af Spanien, Frankrig, EU og USA betragtet som en terrororganisation. ETAs motto er Bietan jarrai, der betyder "fortsæt begge". Mottoet refererer til de to figurer i ETAs symbol, slangen (der symboliserer hemmeligholdelse og snuhed), der snor sig om en økse (der symboliserer styrke). Organisationen blev startet i 1959, og udviklede sig hurtigt fra en gruppe, der ønskede at fremme den traditionelle baskiske kultur, til en paramilitær separatist-gruppe. ETA har indledt en "permanent våbenhvile" fra 24. marts 2006.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 18
Alanis Morissette under en koncert i Brasilien d. 26. september 2003

Alanis Morissette (født 1. juni 1974) er en canadisk Grammy-vindende sangerinde og skuespillerinde. Hun stammer fra Ottawa i Canada, og hendes forældre er skolelærerere. Hun har desuden to brødre, hvoraf den ene er hendes tvillingebror. Allerede som meget ung sprang hun ud som sangerinde og sangskriver, og som 9-årig skrev hun sin første sang. Hun er hovedsageligt kendt for sit tredje album, Jagged Little Pill, som er blevet solgt i ikke mindre end 30 million eksemplarer på verdensplan.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 19
Springvandspladsen i Hjørring.
Springvandspladsen i Hjørring.

Hjørring er den største by i Vendsyssel, Nordjyllands Amt med et indbyggertal på 24.789. Den er hovedby i Hjørring kommune og i det 1970 nedlagte Hjørring Amt.

Hjørring er en gammel amtsby, derfor er der gode uddannelsesmuligheder samt et stort sygehus. Desuden har Hjørring også en af verdens største fodboldturneringer, nemlig Dana Cup. Omkring byen findes nogle af Danmarks bedste strande, Løkken og Tversted og Hjørring er også hjemby for Hjørring revyen. Byen har desuden et stort militært reparationsværksted, HMAK, som ligger i byens sydlige del. Hjørrings placering gør, at den i mange århundreder har været samlingspunkt for egnen, både kultur- og handelsmæssigt.
Les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 20
Ole Rømer

Ole Rømer (25. september 1644 - 19. september 1710) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør. Selvom Rømer var et enestående multitalent, som udrettede meget i sin levetid, så er hans opdagelse af lysets endelige hastighed dog den bedrift, som han især huskes for.

Rømers metode gik ud på at observere Jupiters måne Io i mere end et år. Io har en rotationstid omkring Jupiter på omkring 42½ time, og logisk set burde man altid måle denne tid. Men Rømer fandt ud af, at Io nogle gange dukkede frem for tidligt og andre gange dukkede op for sent i forhold til de forventede tidspunkter.

Dette forhold tilskrev han Jordens rotation omkring Solen. De gange, han målte en for tidlig opdukken, måtte Jorden være tættere på Jupiter, og de gange, han målte en for sen opdukken, måtte Jorden være længere væk fra Jupiter. Denne forskel skyldes, at lyset tager en vis tid om at nå os fra Io. Rømer målte at lyset er omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge distancen på halvdelen af jordens rotationsdiameter.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 21
Vestgavlen af Nidarosdomen

Nidarosdomen er Norges vigtigste kirke. Den er i dag en luthersk domkirke og menighedskirke og betragtes både som Norges nationalhelligdom og som kroningskirke (selv om der ikke længere foretages kongekroninger i Norge). I den norske grundlov blev det fastslået at Kongeriget Norges regent skal krones i Trondheim. Nidarosdomen blev sidst benyttet som kroningskirke i 1906, da Haakon 7. blev kronet. Efter afskaffelsen af kroningsceremonien er regenten blevet velsignet i kirken. De norske kronregalier opbevares i kirken.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 22
Charlotte Corday
Charlotte Corday

Charlotte Corday (27. juli 176817. juli 1793), myrdede i 1793 den franske revolutionære leder Jean-Paul Marat ved et knivattentat og blev få dage efter henrettet i guillotinen for mordet.

Mordet på Marat var en betydningsfuld begivenhed i den tidlige del af den franske revolution, og at han ikke længere kunne øve indflydelse bidrog nok til, at revolutionen løb løbsk i Dantons og Robespierres jakobinske rædselsregime. Corday er bemærkelsesværdig ved at kunne se, hvad der var på vej, og ved at sætte sit liv ind og trodse alle konventioner i forsøg på at standse det, men det lykkedes hende ikke, og hun kom måske endda utilsigtet til at befordre netop det, hun troede at forhindre.

Charlotte Corday kan med sin målbevidsthed, karakterstyrke og foragt for sin personlige skæbne minde en del om Jeanne d'Arc 362 år tidligere. Det fremgår af de billeder, der findes af hende, at hun var en ung, særdeles tiltrækkende kvinde, og hendes skrifter og optræden efter mordet vidner både om dybde i tanken og om en helt enestående sindsro, om end man ikke kan se bort fra en vis overdreven, romantiserende idealisme. Hun gjorde et voldsomt indtryk på dem, som kom i kontakt med hende under fængslingen, retssagen og ved henrettelsen. Selv bøddelen i Paris, Sanson, hvis gemyt nok hørte til de mindre følsomme, var stærkt påvirket og lod måske af den grund en anden foretage henrettelsen.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 23
Gulag fanger på arbejde
Gulag fanger på arbejde

Gulag er oprindeligt et russisk akronym for: "Glavnoje Upravlenie Lagerej". Det kan oversættes med: "Centraladministrationen for Arbejdslejrene". I det tidligere Sovjetunionen var Gulag navnet på det direktorat, som administrerede de russiske fangelejre og straffekolonier. Lejrene blev almindeligt kendt under navnet Gulaglejrene eller bare Gulag. Gulag blev synonym for alle aspekter af den sovjetiske undertrykkelse og udnyttelse af fanger, der blev brugt og behandlet som regulære slaver. Senere er Gulag blevet brugt generelt som synonym for arbejds- og straffelejre, også uden for sovjetunionen, f.eks. er den amerikanske Guantanamo-base blevet kaldt for "vor tids gulag". les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 24
Sattelitfoto af Grønland
Sattelitfoto af Grønland

Grønland er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa. Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).

Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning 17. januar 1979 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979.

Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som udøvende myndighed.

Op gennem 1980'erne og de første år af 1990'erne fik hjemmestyret overført ansvaret for en række meget store og komplicerede områder. Les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 25
den himmelske freds plads i dag.
den himmelske freds plads i dag.

Demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads i 1989 var en serie af demonstrationer, hvor studenter demonstrerede for demokrati i Kina. Demonstrationerne fandt sted mellem 15. april og 4. juni 1989, og endte voldeligt, da 27. division af Folkets Befrielseshær anvendte magt for at genetablere ro og orden i hovedstaden.

Den 4. maj marcherede ca. 100.000 studenter og arbejdere fredeligt gennem Beijing i protest mod styrets korruption og krævede demokratiske reformer. Den 20. maj erklærede styret undtagelsestilstand, men demonstrationerne fortsatte. Efter rådslagning mellem lederne i kommunistpartiet beordrede styret militæret til at anvende magt for at stoppe opstanden. Tropper og tanks fra Kinas 27. division marcherede ind på Den Himmelske Freds Plads. Efter de voldelige begivenheder foretog styret en lang række anholdelser for at undertrykke de tilbageværende tilhængere af bevægelsen, begrænsede adgangen for udenlandsk presse, og sørgede for kontrolleret dækning i den kinesiske presse. Den voldelige undertrykkelse af protestaktionen på Den Himmelske Freds Plads resulterede i massiv international fordømmelse af det kinesiske styre. Les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 26
Radiohuset på Rosenørns Allé 22. Radiohusets hovedindgang er beligende i Høj Fløj. Bag Høj Fløj, flugtende med Worsaaesvej, ligger Ny Fløj, der blandt andet huser de tekniske kontrolcentraler; DCR og Radio Continuity samt afviklingsstudier. Lav Fløj, der ligger til højre for hovedindgangen bruges primært til kontorer. Bag Lav Fløj ligger Radiohusets Koncertsal.
Radiohuset på Rosenørns Allé 22. Radiohusets hovedindgang er beligende i Høj Fløj. Bag Høj Fløj, flugtende med Worsaaesvej, ligger Ny Fløj, der blandt andet huser de tekniske kontrolcentraler; DCR og Radio Continuity samt afviklingsstudier. Lav Fløj, der ligger til højre for hovedindgangen bruges primært til kontorer. Bag Lav Fløj ligger Radiohusets Koncertsal.

Radiohuset ligger på Frederiksberg - Rosenørns Allé 22. Huset blev bygget i en tid, hvor radio var ved at rejse sig fra pionerstadiet til et decideret massemedie. Derfor blev behovet for større faciliteter for Statsradiofonien også mere og mere tiltrængt.

Statsradiofonien nåede at have sæde flere steder i København, før det nye radiohus blev en realitet. Radiohuset på Frederiksberg er også den første af Statsradiofoniens bygninger, der er bygget udelukkende til radiospredning. De tidligere hovedsæder talte blandt andet Stærekassen der blev bygget til at huse både Det Kongelige Teater og det nye radiomedie. 22 lokaler i Axelborg (på Vesterbrogade overfor Tivoli) dannede også i en periode rammerne for den statslige radiosending. Ingen af de steder var dog velegnede til at producere og sende radio. Les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 27
Eremitageslottet, set fra vest, i den nedgående sol
Eremitageslottet, set fra vest, i den nedgående sol

Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) ligger, på det højeste punkt på Eremitagesletten, i Jægersborg Dyrehave nord for København.

Eremitagen har aldrig været tænkt til residens, men blot som et sted hvor kongen under sine parforcejagter kunne holde taffel. I både det nuværende slot og forgængeren fandtes der tidligere en "taffelmaskine", der kunne hejse bordet op fra kælderen til spisestuen, således at kongen og hans gæster kunne indtage middagen uden tjenere, eller "en ermitage" (i ensomhed), deraf navnet på slottet.

Området omkring slottet var blevet indhegnet af Christian 5., som Jægerborg Dyrehave, så han kunne gå på jagt i området. Indhegningen medførte, at befolkningen i området blev tvangsforflyttet. Blandt andet blev landsbyen Stokkerup nedlagt, så der i dag kun er byens gadekær tilbage nedenfor slottet.

Før Eremitageslottet blev bygget var det meningen, at arkitekten Lauritz de Thurah skulle have restaureret forgængeren, Hubertushuset. Dette var blevet opført i 1694 af Ole Rømer og arkitekt Hans van Steenwinckel 3. på tomten fra en af de nedlagte gårde i Stokkerup og blev brugt af Christian 5. under hans parforcejagter. Imidlertidig fandt de Thurah, at slottet i 1734 var så medtaget at han udførte tegninger for et nyt jagtslot og fik godkendt dem. Slottet blev opført 1734-36 under Christian 6. Christian 6. kom imidlertidig ikke til at bruge slottet ret meget, bl.a. fordi han også ophævede parforcejagten. Da hans søn, Frederik V, som 23-årig bliver konge genoplives parforcejagten og den medfølgende festivitas på slottet. Den livlige aktivitet fortsætter under Christian VII, mens Struensee havde den reelle magt i kongeriget. Efter Struensees henrettelse sænkede stilheden sig over Eremitagen, og bygningerne forfaldt stille og roligt...
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 28
Hasle kirke
Hasle kirke

Hasle Kirke ligger i Hasle, en forstad til da:Århus, nord for Viborgvej. De ældste dele af kirken er opført i granitkvadre med marksten og kløvet kamp indvendig. Murene er dog siden blevet repareret med teglsten og formodentlig omsatte. Et af de oprindelige vinduer ses på skibets nordside, hvor det udvendigt står som en niche. Norddøren ses der ingen spor af, men syddøren er en velbevaret portal med billedkvadre.

Koret og skib er romanske og stammer fra midten af 1100-tallet. Senere er det sengotiske tårn føjet til mod vest, og mod syd blev et våbenhus opført 1871-72 som erstatning for et tidligere i bindingsværk. I tårnets udvendige sydvestlige hjørne ses en hjørnekvader med et noget mærkværdigt motiv. Mod syd ses i ca. 3 cm højt relief en kvinde (til venstre) og en mand (til højre) set frontalt. Manden, der har et kraftigt overskæg, er iført kofte med korte ærmer og bærer en flad hue med bånd eller lignende. Han synes med sin højre hånd at tage fat om den yderste fold i kvindens struttende skørt. Kvindens højre arm fortsætter om på den vestvendte side af kvadren, hvor hendes hånd holder en ringlignenede genstand, som befinder sig i munden på et væsen med menneskekrop – uden arme – og et dyrehoved. Væsenet er iført skørt.

Der er flere tolkningsmuligheder for hjørnekvaderen. Mouritz Mackeprang hældede til at tolke den som en illustration til en historie om "den dumme djævel", mens T. Hinrichsen ser det som en djævel i æselskikkelse, som snapper efter ringen, som han tolker som et symbol på ægtepagten mellem manden og kvinden. Der er også knyttet et sagn til hjørnekvaderen: Den skulle være opsat til minde om, at to mænd havde overfaldet og dræbt en tredje.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 29

Corfitz Ulfeldt f. 10. juli 1606Hagenskov slot ved Assens, d. mellem 14. og 20. februar 1664. Søn af rigskansler Jakob Ulfeldt og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift 9. oktober 1636 med Christian 4.’s og Kirsten Munks datter Leonora Christina. Opkaldt efter farbroderen.

Efter Christian 4.s død styrede Ulfeldt Danmark i flere måneder, inden svogeren Frederik 3. blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt. Rigshofmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget 1648 alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvor hans finansadministration blev gransket. Kongen underskrev 1651 et dokument i hvilket en hel række anklager blev rettet mod rigshofmesteren, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 30
En orienteringsløber gør klar til at klippe en post.

Orienteringsløb er en sportsgren, hvor det gælder om at navigere gennem et ukendt terræn ved hjælp af kort og kompas. Sporten udøves i organiseret form både til fods, på ski, til hest og på mountainbike.

Orienteringsløberen får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt. Løberen får også en beskrivelse af, hvilke terrængenstande posterne findes ved samt et skærmnummer, så løberen kan sikre sig, at han har fundet den rigtige post. Løberen dokumenterer, at posten er fundet med et kontrolklip eller ved elektronisk registrering. Selve posten er markeret i terrænet med en trefløjet skærm, hvor hver side er delt i en hvid og en orange trekant.

Hovedudfordringen i orienteringsløb er at holde et højt løbetempo, men samtidigt bevare mental ro og overblik nok til at kunne aflæse kortet, navigere gennem ukendt terræn og samtidigt vælge den hurtigste rute mellem posterne. For at udfordre løberne vil banelæggeren stile mod at lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder løberen skal bruge. Orienteringsløb findes i et antal variationer, f.eks. pointløb, stafetløb, natløb, mm.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 31
Den I. Olympiades Lege

Sommer-OL 1896 hedder formelt Den I. Olympiades Lege, og det var det første sommer-OL i moderne tid - de første lege siden den romerske kejser Theodosius I forbød de antikke olympiske lege i 393 e.Kr. som led i en kristen kampagne mod hedenskab.

På en kongres i Paris i 1894 arrangeret af Pierre de Coubertin blev den Internationale Olympiske Komite (IOC) dannet, og den græske hovedstad Athen blev valgt som værtsby for det første OL. Grækerne havde ikke meget erfaring med at arrangere idrætsstævner, og i begyndelsen havde de også økonomiske problemer, men fik de hele klar til tiden.

Efter datidens målestok var arrangementet enormt og havde det størte internationale deltagerantal for et idrætsstævne indtil da. På trods af, at mange af datidens topnavne manglede, var legene en folkelig succes i Grækenland. Det sportslige højdepunkt for grækerne var Spiridon Louis' hjemmebanesejr i maratonløbet, men den mest vindende deltager ved legene var den tyske bryder og gymnast Carl Schuhmann.

Efter legene blev de Coubertin og IOC anmodet om efterfølgende fortsat at afholde legene i Athen. Det var bl.a. den græske kong Georg og nogle af de amerikanske deltagere i Athen, der fremkom med forslaget. Men sommer-OL 1900 var allerede blevet tildelt Paris, og hvis man ser bort fra de olympiske mellemlege 1906, vendte OL ikke tilbage til Grækenland før sommer-OL 2004 i Athen.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 32
Kungsportsavenyn, Göteborgs hovedgade

Göteborg, (da. Gøteborg) ligger på begge sider af Göta älvs sydlige udløb i Kattegat ved den svenske vestkyst, og er med en halv million indbyggere Sveriges næststørste og Skandinaviens femtestørste by.

Der har boet mennesker i området ved Göta älvs udløb i tusinde af år. På grund af vedvarende plyndringer fra søfarende blev samfundet i 1100-tallet tvunget til at flytte ca. 40 km op ad Göta älv, hvor de grundlægger Lödöse, der i dag anses som forløberen for Göteborg. Den ældste dokumentation for navnet Lödöse vi har kendskab til, kommer fra historieværket Gesta danorum, Saxos Danmarkshistorie, fra slutningen af 1100-tallet, hvor byen omtales. Der er senere referencer til Lödöse i de islandske sagaer.

I byens midte ligger den ældste del af Göteborg med Gustav Adolfs torv og Stora Hamnkanalen, der er den eneste tilbageværende rest af det oprindelige kanalsystem i Göteborg. Her finder man også en række af byens historiske bygninger, bl.a. det gamle arsenal Kronhuset fra 1600-tallet, Kristina kyrka ligeledes fra 1600-tallet og Ostindiska kompaniets hus fra 1700-tallet.

Hovedgaden er Kungsportsavenyn, der i daglig tale bare kaldes Avenyn, og forbinder Kungsportsbron med Götaplatsen hvor man finder Göteborgs museum, Göteborgs stadsteater, Konsthallen og Göteborgs konserthus.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 33

Sir Cliff Richard (født Harry Rodger Webb, 14. oktober 1940) er en sanger fra England. Han har gennem over 50 år haft stor popularitet, og han kendes af sine mange fans blot under sit fornavn.

Med sin gruppe The Shadows dominerede han den britiske populærmusik i de sene 1950'ere og tidlige 1960'ere, før The Beatles slog igennem. En bekendelse til kristendommen og efterfølgende blødgøring af hans musik førte til, at hans image ændrede sig fra rock til pop. Selv om han aldrig oplevede særlig stor gennemslagskraft i USA, forblev Cliff en vigtig personlighed inden for populærmusik, film og tv i Storbritannien.

Gennem de seneste seks årtier har mange af Cliffs singler været på hitlisterne, og han har rekorden (sammen med Elvis Presley) som den eneste, der har haft singler på den britiske hitliste i alle sine aktive årtier (1950'erne2000'erne). Ifølge hans webside har han solgt 250 millioner plader i løbet af sin karriere.

Han blev født i Indien, men flyttede med sin familie til Storbritannien efter Indiens uafhængighed i 1947.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 34
Et bøgeparti i den Jyske Skovhave

Den Jyske Skovhave er et arboret i Rold Skov. Skovhaven blev i hemmelighed grundlagt i årene 1886-1902, hvor den forstbotanisk interesserede skovrider Hintz ledede Buderupholm Stats­skovdistrikt. På det tidspunkt var det blevet muligt at købe frø fra nordvestamerikanske granarter som tsuga, douglas og sitka. Hintz benyttede enhver lejlighed til at plante disse nye trætyper, trods direkte forbud fra sine foresatte i datidens Skovstyrelse. I de første år gravede han endda de spæde træer op med rod og gemte dem, når der kom inspektioner fra Århus.

Det er disse træer, som i dag er blevet til mere end 100-årige kæmper - blandt andet har Den Jyske Skov­have Danmarks største træ, målt i volumen: en grandis, som Hintz plantede i 1896. Træet er i dag 43,5 m højt og indeholder over 32 kubik­meter træ.

Skovrider Hintz’s initiativ blev i 1940’erne videreført af den nye statsskovrider Jens Hvass. Han så hurtigt de små klynger med store, fremmed­artede træer, og ideen var skabt: gennem de næste 30 år tilplantede Hvass området med over 100 forskellige træer og buske fra hele den nordlige halvkugle. Også skovrider Hvass så i årevis bort fra formaninger fra sine foresatte, og som årene gik, forstummede protesterne. Ved indvielsen i 1970 sagde den daværende skovdirektør, at hele projektet var gennemført uden ledelsens vidende, men der var alligevel stor ros til de “uregerlige” skovridere.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 35
Saltsydehytte på Læsø

Læsø er den største ø i Kattegat. Øen strækker sig over et areal på 101,22 km2 og har 2.091 indbyggere (2006). Den ligger cirka midtvejs mellem Frederikshavn og Göteborg. Øen er blandt andet kendt for saltsydning og sine tangtage. Øen et populært feriemål for især danskere, tyskere, nordmænd og svenskere. Gennem feriesæsonen er der mulighed for at overnatte på de mange hoteller foruden på øens vandrehjem og to campingpladser.

Blandt seværdighederne på øen er Torvald Hansens 17 meter høje udsigtstårn, rekonstruktionen af en saltsydehytte fra middelalderen, Læsø Museum og de mange naturområder, øen også er kendt for. Gennem mange år var øen desuden kendt for den såkaldte "bi-krig", som stod mellem henholdsvis biavlere, der foretrækker den gule bi og avlere, der foretrækker den brune bi.

Læsø er i dag en selvstændig kommune, hvilket den vil fortsætte med at være efter kommunesammenlægningen, som træder i kraft 1. januar 2007. Både før og efter denne kommunesammenlægning udgør øen Danmarks mindste kommune. Øen har ligesom andre småsamfund i Danmark oplevet en generel tilbagegang i befolkningen gennem de sidste 10 til 20 år. Sammen med øen Anholt er den en del af det danske ørkenbælte. Den har tre byer: Byrum, Vesterø og Østerby, hvor Byrum er den største. De fleste kommer til Læsø via færgeforbindelsen fra Frederikshavn, som anløber Læsø i Vesterø Havn.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 36
Ingapirca-ruinerne i Ecuador

Inkariget var et indiansk menneskesamfund, som eksisterede 1100-1533 og hvor solen blev tilbedt som en guddom. Inkaerne boede oprindelig i Peru og Bolivia i Sydamerika.

Det første inkafolk bestod af en indianerstamme nær Cuzco, som i det 12. århundrede oprettede bystaten Qosqo (Spansk: Cuzco). Det skete under ledelse af den første inkahøvding, Manco Capac, som bl.a. indførte de første love og desuden blev tilbedt som søn af solguden; af den grund blev de efterfølgende inkaherskere ligeledes regnet for solens sønner. Historikere mener, at Manco Capac var høvding for nogle hulefolk, som han ledte fra Titicaca-højlandet til Cuzco for at slå sig ned som agerbrugere. Selvom Manco Capac regerede i 40 år blev det først en af de senere inkakejsere, som satte gang i udvidelsen af inkariget.

Ifølge inkaerne selv var Manco Capac sammen med sin søster og kone Mama Ocllo sendt ned til jorden af solguden (som blev regnet for den højeste gud). Solguden sendte disse to mennesker til jorden ved Titicaca-søen, hvorfra de ledede en gruppe andre mennesker. Manco Capac og Mama Ocllo fik en stav, som de skulle gå rundt med, indtil den sank i jorden. Efter at de havde vandret i lang tid sank staven i jorden ved Cuzco; her blev inkaernes hovedstad grundlagt, og det er Cuzco stadig kendt for den dag i dag.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 37
Den unge Kierkegaard
Den unge Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard var en dansk teolog, filosof og psykolog. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til den kristne eksistentialisme.

Det er karakteristisk, at værkerne fra forfatterskabets første fase er udgivet under pseudonymer, men i Efterskriften vedkender Kierkegaard sig samtlige sine værker. Ved hjælp af pseudonymerne har han ladet de teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk mod hinanden på en måde, som har gjort ham til en af eksistentialismens fædre. Endvidere menes det også, at pseudonymerne netop gjorde at forståelsen af hans værker blev op til "hin enkelte" at tage stilling til, eftersom argumentationen "ikke" var fremført af Kierkegaard selv. Samtidig med dette arbejde udgav han en række religiøse "taler", som blev samlet i 1845 under titlen Atten opbyggelige Taler. De blev udgivet under hans eget navn, bl.a. for at vise, at han først og fremmest opfattede sig selv som religiøs og kristelig forfatter.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 38

Jacob Christian Hansen Ellehammer (født 14. juni 1871 i Bakkebølle; død 20. maj 1946) var en dansk opfinder og flypioner. Han påbegyndte i 1905 en række forsøg med en motordreven flyvemaskine på øen Lindholm (i Smålandsfarvandet). Allerede den 12. september 1906 lykkedes det ham at hæve sig fra jorden med sin flyvemaskine, der var bygget som todækker (2 bæreflader). Ellehammer må derfor anses for at være den første, der i Europa fløj med en motordreven flyvemaskine. Desværre blev rekorden ikke anerkendt, fordi hans fly var tøjret til en pæl, så den ikke fløj frit, men i en cirkel.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 39
Richard Wagner

Wilhelm Richard Wagner (22. maj 1813 i Leipzig - 13. februar 1883 i Venedig) var en indflydelsesrig tysk komponist, dirigent, teoretiker og skribent. Han er primært kendt for sine operaer (eller musikdramaer som han senere skulle komme til at kalde dem). Hans værker, især dem fra den senere periode, er kendetegnet ved deres brug af kontrapunkt, deres fyldige harmonik og orkestrering og den veludviklede brug af ledemotiver: musikalske temaer der er associeret med bestemte personer, steder eller begivenheder i operaen.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 40
Observatorium Tusculanum i dag

Observatorium Tusculanum var trods det latinske navn et lille dansk observatorium, grundlagt i 1704 af Ole Rømer i landsbyen Vridsløsemagle.

Observatoriet skulle fungere som et "tvilling"-observatorium til observatoriet i Rundetårn i København. På den måde kunne Rømer sammenligne observationerne fra de to lokationer. Angiveligt var der fri sigt melem de to steder, så der kunne kommunikeres fra det ene observatorium til det andet ved hjælp af lyssignaler ved nattetide. På den måde kunne de astronomiske ure hvert sted synkroniseres. les mer
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 41
Tower of London

Londons historie går cirka to tusinde år tilbage. I det tidsrum har London oplevet den sorte død, er blevet ødelagt flere gange af ildebrand, har været udsat for borgerkrig, luftbombardementer og terrorisme, men er alligevel blevet en verdens finansielle og kulturelle hovedstæder.

Geoffrey af Monmouths middelalderlige mytologi fortæller at London blev grundlagt af Brutus af Troja i bronzealderen, og var kendt som Caer Troia, Troia Nova eller Nye Troja, hvilket blev forvansket til Trinovantum (trinovanteserne var stammen, der beboede området før romerne).

Londinium blev grundlagt af romerne efter romernes erobring af Britannien i år 43 e.Kr., anført af kejser Claudius.

I det 19. århundrede blev London verdens største by og hovedstad i det Britiske Imperium. Indbyggertallet steg fra 1 million i 1800 til 6,7 millioner hundrede år senere. I det tidsrum blev London en global politisk, finansiel og handelsmæssig hovedstad.

I 2004 anslog man i London Plan, udgivet af Londons borgmester, at indbyggertallet ville nå 8,1 millioner i 2016, og fortsætte med at stige derefter. Af den grund vil man bygge tættere, og opføre flere højhuse. Desuden er der forslag om store udvidelser af det offentlige transportnetvæk. Der er dog stadig problemer med at få økonomien i et projekt som Crossrail til at hænge sammen. Les mer…
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 42

Adolf Eichmann var en højtstående embedsmand i Nazityskland og tjente som Obersturmbannführer i SS. Han var i høj grad ansvarlig for transporten af og drabene på millioner af mennesker under Holocaust, hovedsageligt jøder. Han organiserede identifikationen og transporten af mennesker til de forskellige koncentrationslejre.

Eichmann blev i 1960 fanget af israelske agenter (Mossad) i Argentina, hvor han havde boet under navnet Ricardo Klement, og førtes til Israel. Her blev han retsforfulgt, dødsdømt og hængt. læs mere
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 43

Tori Amos (født Myra Ellen Amos den 22. august 1963) er en amerikansk sangerinde og sangskriver. Hun har siden sit første album udkom i 1988 udgivet 11 albums, hvilket har resulteret i 12 millioner solgte plader. Senest har hun desuden i samarbejde med iTunes udgivet 45 tidligere ikke-udgivede sange.

Tori Amos begyndte allerede som 2-årig at spille klaver og som 5-årig at komponere sin egen musik. Det førte til, at hun allerede som 5-årig fik et stipendium til at komme på Peabody Conservatory of Music, som er en del af Johns Hopkins University. Hun mistede dog stipendiet igen som 11-årig, ifølge eget udsagn, fordi hun hovedsageligt interesserede sig for rock- og pop-musik og ikke kunne lide at spille efter noder. Hun fortsatte dog med musikken og som i 1977 vandt hun en talentkonkurrence. Efter det begyndte hun så småt at blive kendt i området omkring Washington D.C. og i 1980 udgav hun så sin første single efter at have vundet en konkurrence om at skrive en sang til baseballholdet Baltimore Orioles. Den blev dog udgivet under hendes rigtige navn, da det først var senere, hun tog navnet Tori. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 44

Falck A/S (tidl. Falcks Redningskorps) er en dansk redningskoncern stiftet i 1906 af Sophus Falck under navnet Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S. I 1963 fusionerede selskabet med Zone-Redningskorpset (stiftet 1923) og blev videreført under navnet De Danske Redningskorps (ofte kaldt Falck-Zonen), der blev benyttet frem til 1977, hvor man gik over til Falcks Redningskorps. I 2004 valgte man, at navnet kort og godt skulle være Falck.

Indtil 1988 var virksomheden ejet af Sophus Falcks efterkommere, men blev i april 1988 solgt til forsikringsselskabet Baltica. I dag ejes virksomheden af et konsortium bestående af primært ATP og Nordic Capital
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 45

Bandy er en boldsport på isbane, hvor spillet udkæmpes mellem to hold, hver med 11 skøjteløbende spillere, der forsynet med krumme stave, efter fastlagte regler, skal føre en massiv lille bold af gummi ind i modstandernes mål.

Bandy blev første gang spillet i Danmark i 1895, men sporten er aldrig slået rigtigt an.

Sporten har længe været domineret af Sverige og Rusland, der ses som de ultimative arvefjender, og skiftes til at vinde verdensmesterskaberne.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 46

Christina María Aguilera (født 18. december 1980) er en amerikansk pop-sangerinde og sangskriver. Hun debuterede i underholdningsindustrien i en relativt tidlig alder, efter hun havde indsunget tittelnummeret til filmen, Mulan. Hun opnåede stor anerkendelse fra anmelderne såvel som høje salgstal med sit debutalbum, Christina Aguilera (1999), hvoraf fire numre blev hitsingler. Desuden bidrog albummet til, at hun vandt en Grammy Award - noget der også blev hjulpet på vej af et latino pop-album, et album med julesange, udgivet i samme periode samt hendes medvirken på soundtracket til filmen Moulin Rouge!.

Hendes andet studiealbum, Stripped (2002), hvor hun i højere grad havde indflydelse på den kunstneriske proces, fortsatte tendensen og solgte godt, mens anmeldelserne dog ikke levede op til debuten. Hendes tredje studiealbum, Back to Basics blev udgivet i august 2006. Albummet blev modtaget med høje salgstal og positive anmeldelser.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 47
Central Park set fra oven

Central Park er en park på Manhattan i New York City, USA. Den er 4 km lang og 800 m bred, og med sine omkring 25 milioner besøgende årligt er Central Park den mest besøgte by-park i USA. Dens medvirken i mange film og tv-serier har desuden placeret den blandt de mest berømte parker i verden. Den administreres af byens park-udvalg, kaldet "New York City Department of Parks and Recreation".

Central Park grænser mod nord op til West 110th Street, mod vest af Eighth Avenue, mod syd af West 59th Street og mod øst af Fifth Avenue. Disse gader (der omgrænser parken) bliver til dagligt omtalt som henholdsvis "Central Park North, "Central Park West" og "Central Park South" - Fifth Avenue bliver i denne sammenhæng kaldt ved sit formelle navn.

Parken blev udformet af Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux, som senere skabte parken Brooklyns Prospect Park. Selvom Central Park gennemgående ser naturlig ud, er næsten alt i den nøje placeret. Den har flere kunstige søer, lange vandrestier, to skøjtebaner, et naturreservat og områder tilegnet forskellige sportsgrene samt legepladser. Parken er en velbesøgt oase for trækfugle og er derfor også populær hos fuglekiggere. Den 10 km lange vej, som omgrænser parken er populær blandt joggere, cyklister og rulleskøjteløbere - især i weekenden og om aftenen efter 19.00, når parken lukkes for motoriseret trafik.
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 48
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø

New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand imellem det 13. og 15. årh. og etablerede den maorianske kultur. Det Maorianske navn »Aotearoa« bliver oversat med »Land of the long white cloud« (»Den lange hvide skys land«). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky polyneserne så i horisonten ved NZ, da de nærmede sig.

New Zealand er lidt større end Storbritannien. Landet består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer: Stewart Ø og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. New Zealand og Danmark ligger således næsten præcis på hver sin side af kloden. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 49

Jean Henri Dunant (8. maj 1828 i Genève30. oktober 1910 i Heiden), også kendt som Henry Dunant eller Henri Dunant, var en schweizisk forretningsmand og social aktivist. Hans liv var fyldt af store kontraster - fra at blive født ind i en velstående familie til at ende livet på et hvilehjem, fattig og glemt af omverdenen. Under en forretningsrejse i 1859 blev han vidne til lidelserne efter slaget ved Solferino i det nuværende Italien. Han nedskrev sine minder og erfaringer fra dette i Minder fra Solferino; en bog, som blev en stor inspirationskilde og som lagde grunden til stiftelsen af Den Internationale Røde Kors-komite (ICRC). Geneve-konventionen af 1864 var også baseret på Dunants idéer, og i 1901 fik han Nobels fredspris sammen med franskmanden Frédéric Passy. Les mer..
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 50

Nordre älv er en 16 km lang svensk elv, der udspringer af Göta älv ved byen Kungälv, hvorfra den løber nord om øen Hisingen for via Nordre älvsfjorden at løbe ud i Kattegat. I Nordre älv finder man øerne Sävtuvan ved elvens begyndelse og derefter Fästningsholmen, Ragnhildsholmen, Tjuvholmen og Munkholmen. På nordsiden af elven ligger byerne Kungälv, Kornhall og Ytterby og på sydsiden findes Hakered, Björnlanda og Brunstorpsnäs.

Området har en historie, der går tilbage til stenalderen og det spillede en central rolle ved flere begivenheder i vikingetiden og middelalderen. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 51
I forgrunden til venstre ses britiske bombeskibe. Dernæst den britiske linje, den dansk-norske linje og København bagest.

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede og i begyndelsen af 1801. Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde. Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande. Imidlertid var Danmark-Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og Frankrig. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk


Uke 52

Spækhuggeren (Orcinus orca) er ikke bare en hval, men også den største delfinart i verden. Det er det næstmest udbredte pattedyr på jorden (næst efter mennesker) og findes i alle jordens have, fra de isnende arktiske regioner til varme tropiske have. Det er også et af de mest fleksible rovdyr, der spiser fisk,havskildpadder, havfugle, hajer, sæler, søkøer og endda andre tandhvaler. Sammenlagt placerer det spækhuggeren øverst i den maritime fødekæde. Spækhuggere er ligeledes kendt for at angribe bardehvaler, især gråhvaler og blåhvaler.

Spækhuggeren er et imponerende havpattedyr med et frygtindgydende ry, der går så langt tilbage som til Gaius Plinius Secundus' udgivelse af Naturalis Historia i år 77. Der har ikke været nogen rapporterede tilfælde af angreb på mennesker i naturen, bortset fra et enkelt tilfælde hvor en dreng i Alaska blev ramt, men ikke bidt, mens han svømmede. Der har dog været isolerede tilfælde, hvor tilfangetagne spækhuggere har angrebet deres trænere i delfinarier og akvarier. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk