Wikipedia

Vincent Stoltenberg Lerche

norsk maler
(Omdirigert fra «Vincent Stoltenberg Lerche (født 5. september 1837)»)

Vincent Stoltenberg Lerche (1837–1892) var en norsk maler og forfatter. Han brukte selv ofte navnetrekket Vinc. St. Lerche.

Vincent Stoltenberg Lerche
Født5. september 1837
Tønsberg
Død28. desember 1892 (55 år)
Düsseldorf i Tyskland
BeskjeftigelseSkribent, kunstmaler, illustratør, tegneserieskaper Rediger på Wikidata
Utdannet vedKunstakademie Düsseldorf (1857–)[1]
SøskenValborg Lerche
BarnHans Stoltenberg-Lerche
NasjonalitetNorge
FeltKunstmaler
UtdannelseElev av Friedrich Wilhelm Schadow, Carl Müller og Hans Gude i Düsseldorf
Elev avWilhelm von Schadow, Karl Müller, Hans Gude
Vincent Stoltenberg Lerche på Commons
«Oldsaksgranskeren». Maleri fra 1865
Katolsk prosesjon fra 1876

Familie rediger

Han var sønn av skipsreder Vincent Stoltenberg Lerche (1809–1994) og Jane Matthew Døderlein (1804–1860). Faren giftet seg på nytt etter morens død, og blant hans fem yngre halvsøstre var Norges første kvinnelige teolog, Valborg Lerche.[2]

Kunstnerisk virksomhet rediger

Lerche er særlig kjent som arkitekturmaler samt for malerier og illustrasjoner som viser humoristiske scener. Han var utdannet i Düsseldorf og fikk blant annet undervisning av Hans Gude. Han var en av kunstnerne som illustrerte Asbjørnsen og Moes Norske Folke- og Huldre-Eventyr i Udvalg som ble utgitt i 1879, og som senere har blitt utgitt på nytt en rekke ganger.

Lerche har levert flere skisser og tegninger til det svenske Ny Illustrerad Tidning, hvor han var medarbeider. Han skrev også flere bøker som han selv illustrerte. Også som forfatter utviste han sans for hverdagslivets komikk. Boken Med Blyanten. Löse Blade af en Malers Skizzeböger. Ny samling er en samling reiseskildringer og humoresker fra inn- og utland som ifølge forfatterens eget etterord er nedtegnet i Düsseldorf i 1874. Den første "skissen" i denne boken bærer tittelen Studentertog og Kunstnerfarter, og innledes slik:

 Det var i 1856, og Studentertoget til Upsala skulde gå for sig. Det havde kostet mig Möie nok at få Lov til at være med om den Ting, så meget mere, som jeg just på den Tid, det blev bestemt, til stor Forargelse for en hel Del uvedkommende Slægt og Venner havde fået sat igjennem min Beslutning at forlade Brödstudiets sikre, magelige og macadamiserede Vei, der förer til mindre vel aflagte Embeder, til tarvelig Familieforsörgelse, og hvis man ikke dör i Forveien, til en Pensionering, både med Hensyn til Fædrelandet, Kommunen og Binæring af et velvilligt og gavmildt Storthing kjærligen belyses og glimrende belönnes.

Dette lange Perspektiv, med en del andre indbydende små Sideudsigter, som f. Ex. haud til Examen, en lang Forlovelse, en Distriktslægepost i Nordland, en Skibspart for sine sammensparede Skillinger, Polskpas med Lensmanden, Præsten og Landhandleren, megen Toddy og Drukning på Söen i Embeds Medför, var jeg tilböielig til at opgive for en så usikker Fremtid som at – blive Maler! Latterlig! 

Lerches hang til å gjøre seg morsom på sine medmenneskers bekostning sees både i bilder og bøker fra hans hånd. I Med Blyanten skriver han for eksempel, i kapittelet "Fra Düsseldorf til Nordkap":

 Jeg har nemlig en sörgelig Begavelse til at se det latterlige hos mine Medmennesker, men det er först i senere År, jeg hr begyndt at gjöre mig denne Begavelse skatskyldig. I min Ungdom indbragte det mig alt andet end Fordel at tegne Karrikaturer af fornöielige og fornöiede Medmennesker. Jeg har endog undertiden været nærved at undergå en Lynchjustits i den Anledning. Jeg mindes således en Gang på en af de Smådampskibe, som farer mellem Stæderne i Kristianiafjorden. Der var temmelig fuldt af Passagerer ombord, og måtte derfor spises i to Omgange i den temmelig trange Kahyt. Blandt mine Medreisende befandt sig også en ung Herre, som jeg kjendte af Udseende. Han «stod» etsteds i Butik, og han var i egne og muligens også i en hel Del Tjenestepigers og Husjomfruers Öine en ren Adonis – for andre mindre partiske Dommere ialfald «et meget pent ungt Menneske». Han var kalvbent, og havde som sådan naturligvis en sand Passion for lyse snævre Benklæder – det har kalvbente Folk altid. Han havde en Smule krum Ryg, men altid meget fine Bonjourer, og hans ualmindelig store Hoved med en Rigdom af stridt mörkt Hår var altid særdeles velfriseret, med både Luseallé og brændte Lokker. Han havde endvidere en temmelig stor Næse, som, skjönt tyk i Enden, dog gjorde en vis Fordring på at være krum, et Par store, intetsigende og gloende brune Öine af en tynd Kaffefarve, og en liden rosenröd Mund, der, når den åbnedes, viste to skjævtstående blanke Fortænder. Dertil havde han som alle, der «står» i Butikker, meget store og meget röde Labber, men de var udenfor Embedet altid beklædte med lyse Handsker, og så havde han en Måde at tale på og en Dialekt, som var aldeles ubetalelig – kort sagt, han var en sådan Fyr, om hvilken Damer, som frekventerer Klingenbergballerne og Fredriksborg uvilkårligt måtte udråbe: «Å Jösses, å nyderlig han er!» 

Bibliografi (utvalg) rediger

  • Med Blyanten. Löse Blade af en Malers Skizzeböger– J.W. Cappelens Forlag, Kristiania, 1873
  • Med Blyanten. Löse Blade af en Malers Skizzeböger. Ny Samling – J.W. Cappelens Forlag, Kristiania, 1874
  • Små billeder for store börn, Forlagt af den Norske Forlagsforening/M. Koch's Art. Anstalt, Düsseldorf, 1875
  • Små billeder for store börn, Ny Samling. Forlagt af den Norske Forlagsforening/M. Koch's Art. Anstalt, Düsseldorf, 1879
  • Fra det gamle Hiørneskab. Skisser fra en Smaaby i Firtiaarene – Kristiania, 1893

Referanser rediger

  1. ^ Norsk Forfatter-Lexicon 1814-1856[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ «Valborg Lerche – Norsk biografisk leksikon». Store norske leksikon (norsk). Besøkt 11. mars 2017. 

Eksterne lenker rediger

Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Vincent_Stoltenberg_Lerche&oldid=24400533»