Klaus Rifbjerg

Klaus Rifbjerg
Klaus Rifbjerg ved en opplesning i 2009 Foto: Hreinn Gudlaugsson
Født		15. desember 1931 Amager
Død		4. april 2015 (83 år)
Utdannet ved		Princeton University (1950–1951)
Beskjeftigelse		Forfatter, journalist, forlagsmann
Nasjonalitet		Dansk
Utmerkelse		12 oppføringer Det Danske Akademi, Nordisk råds litteraturpris (1970), Rungstedlundprisen (2009), Svenska Akademiens nordiske pris (1999), Kritikerprisen (1965), Søren Gyldendal-prisen (1969), Det Danske Akademis Store Pris (1966), De Gyldne Laurbær (1966), Holger Drachmann-legatet (2013), Danske Dramatikeres Hederspris (1966), Blicherprisen (1985), Modersmål-Prisen (2001)
Klaus Rifbjerg på Commons

Klaus Rifbjerg (født 15. desember 1931 på Amager, død 4. april 2015^[1]) var en dansk forfatter, journalist, kritiker og forlagsmann.

Han skrev dikt, romaner, noveller, teaterstykker, hørespill, revymanus, barnebøker og filmmanus, og har fått en sentral plass i moderne dansk litteratur. Rifbjerg debuterte i 1956 med diktsamlingen Under vejr med mig selv og beskrev sin barndom mange ganger i sitt store forfatterskap. Med Amagerdigte, som kom ut i 1965, slo han en ny tid an og var på forkant med 1970-tallets enkelhet. Boken viser blant annet forfatterens store kjærlighet til det alminnelige. Et annet stort litterært verk er Den Kroniske Uskyld.

Rifbjerg var allment anerkjent som en stor behersker av det danske språket, men også en som fornyet og utviklet det. I 1967 ble han tildelt De Gyldne Laurbær, og i 1970 fikk han Nordisk råds litteraturpris. Han fikk Modersmål-Prisen i 2001.

I en periode var han direktør på danske Gyldendals Forlag. Han var en tid bosatt i Spania.

Innhold

BibliografiRediger

1956 Under vejr med mig selv (dikt)
1957 Efterkrig (dikt)
1958 Den kroniske uskyld (roman)
1960 Konfrontation (dikt)
1961 Camouflage (dikt)
1962 Voliere (dikt)
1962 Weekend (film)
1962 Gris på gaflen (revy)
1963 Portræt (dikt)
1963 Hvad skal vi lave? (revy)
1964 Bo-i-ing 64! (collage)
1964 Og andre historier (noveller) – tatt opp i den danske Kulturkanonen.
1965 Amagerdigte (dikt)
1965 Diskret ophold (skuespill sammen med Jesper Jensen)
1965 Udviklinger (skuespill)
1965 Sommerkrig (film)
1966 Operaelskeren (roman)
1966 Der var engang en krig (film)
1966 Hvad en mand har brug for (skuespill)
1967 Fædrelandssange (dikt)
1967 Arkivet (roman)
1967 Rif (antologi)
1968 Lonni og Karl (roman)
1968 Voks (skuespill)
1969 Anna (jeg) Anna (roman)
1969 Rejsende (noveller)
1970 Marts 1970 (roman)
1970 Mytologi (dikt)
1970 År (skuespill)
1970 I medgang og modgang
1971 Lena Jørgensen, Klintevej 4, 2650 Hvidovre (roman)
1971 Leif den Lykkelige jun. (roman)
1971 Narrene (skuespill)
1971 Til Spanien (reiseskildring)
1971 Svaret blæser i vinden (skuespill)
1972 Dengang det var før (kronikker)
1972 R.R. (roman)
1972 Rifbjergs lytterroman
1972 Brevet til Gerda (roman)
1972 Den syende jomfru og andre noveller (noveller)

1973 Dilettanterne (roman)
1973 Scener fra det daglige liv (dikt)
1973 Spinatfuglene (roman)
1974 Du skal ikke være ked af det, Amalia (roman)
1974 25 desperate digte (dikt)
1974 En hugorm i solen (roman)
1974 Privatlivets fred (filmmanus sammen med Franz Ernst)
1974 Sommer (noveller)
1975 Tak for turen (roman)
1975 Vejen ad hvilken (roman)
1975 Den søndag (dikt)
1976 De beskedne 1-4 (hørespill)
1976 Kiks (roman)
1976 Det korte af det lange (noveller)
1976 Twist (roman)
1976 Stranden (dikt)
1977 Et bortvendt ansigt (roman)
1977 Deres Majestæt!
1977 Drengene (roman)
1978 Dobbeltgænger eller Den korte, inderlige men fuldstændig sande beretning om Klaus Rifbjergs liv
1978 Tango eller Syv osmotiske fortællinger (noveller)
1978 Værtshuset Kong Hans (sammen med Inge Rifbjerg, Lene og Sven Grønlykke)
1979 Livsfrisen (dikt)
1979 Joker (roman)
1979 Voksdugshjertet (roman)
1980 Det sorte hul (roman)
1980 Vores år 1-2 (fjernsynsteaterstykker)
1981 De hellige aber (roman)
1981 Spansk motiv (dikt)
1982 Kesses krig (ungdomsbok)
1982 Mænd og kvinder (noveller)
1982 Jus (roman)
1982 Landet Atlantis (dikt)
1982 Sangen om sengen (skuespill)
1983 Hvad sker der i kvarteret (roman)
1983 En omvej til klostret (roman)
1983 Patience (roman)

1984 Det svævende træ (dikt)
1984 Udenfor har vinden lagt sig (dikt)
1984 Falsk forår (roman)
1985 Harlekin skelet (roman)
1985 Borte tit (noveller)
1986 Som man behager (ungdomsbok)
1987 Byens tvelys (dikt)
1987 Japanske klip (reiseskildring)
1987 Engel (roman)
1988 Septembersang (dikt)
1989 Det svage køn (noveller)
1989 Det ville glæde (roman)
1989 Linda og Baronen (barnebok)
1990 En udflugt (dagbok/essay)
1991 150 korte og meget korte tekster (dikt og aforismer)
1991 Rapsodi i blåt (roman)
1991 Den hemmelige kilde (barnebok)
1991 Bjerget i himlen (dikt)
1992 Krigen (dikt)
1992 Karakterbogen (essays)
1993 Vi bliver jo ældre (noveller)
1994 Hjemve (barnebok)
1994 Synderegistret (essays)
1994 Kandestedersuiten (dikt)
1994 Hundrede års forfatterportrætter (essays)
1994 Facitlisten (essays)
1995 Spinatfugl (erindringer)
1996 Berlinerdage (reiseskildring)
1996 Divertimento i moll (roman)
1996 Leksikon (dikt)
1997 Andre tider (noveller)
1998 Terrain vagues (dikt)
1999 Billedet (roman)
1999 Kort sagt (noveller)
1999 Sådan: en livsreportage (erindringer)
1999 Digtere til tiden (essays)
2000 Huset – eller hvad der gjorde indtryk på mig i det tyvende århundrede (essays)
2000 Det handler om (artikler og essays)
2001 Regnvejr (roman)
2002 Nansen og Johansen (roman)
2005 Esbern (roman)

Priser og utmerkelser (utvalg)Rediger

Årstall	Priser
2013	Holger Drachmann-legatet
2006	Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat
2001	Publicistprisen
1999	Svenska Akademiens nordiske pris
1997	Herman Bangs Minnelegat
1994	Adam Oehlenschläger legatet
1988	Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat
1985	Blicherprisen
1981	Victor B. Andersens Hæderslegat
1976	Jeanne og Henri Nathansens Minnelegat
1970	Nordisk råds litteraturpris
1967	De Gyldne Laurbær
1966	Danske Dramatikeres Hederspris
1966	Det Danske Akademis Store Pris
1965	Kritikerprisen (Danmark)
1964	Emil Aarestrup-medaljen
1962	Otto Benzons Forfatterlegat
1962	Morten Nielsens Mindelegat

KulturkanonenRediger

Novellesamlingen Og andre historier er tatt opp i den danske kulturkanonen under litteratur.^[2] I sin begrunnelse for valget sier Kanonutvalget blant annet:

	Værket samler sig især om den hudløse modtagelighed hos børn på grænsen til puberteten, ængsteligt og fascineret stående over for kønnets mysterium. Ofte undersøger historierne selve det spørgsmål, hvorfor noget huskes og nedtegnes i erindringen, mens andet forsvinder i glemslen. ... Fortællingerne inddrager provokerende og modigt barnets og den unges ucensurerede sansninger, de fortæller også det, som kan forekomme ækelt eller frastødende, og som ved værkets udgivelse forekom udfordrende for den borgerlige normalbevidsthed.
– Kanonutvalget for litteratur^[2]