Knud Karl Krogh-Tonning

norsk teolog
(Omdirigert fra K. K. Tønning)

Knud Karl Krogh-Tonning (født 31. desember 1842 i Stathelle, død 19. februar 1911 i Kristiania) var en norsk teolog. Han ble teologisk kandidat i 1867 og bekledte siden en rekke stillinger som lærer og prest, sist som sogneprest i Gamle Aker (18861900).

Knud Karl Krogh-Tonning
Knud Karl Krogh-Tonning.jpg
Født31. des. 1842[1]Rediger på Wikidata
StathelleRediger på Wikidata
Død19. feb. 1911[1]Rediger på Wikidata (68 år)
Kristiania
Beskjeftigelse Prest, teolog[2]Rediger på Wikidata
Nasjonalitet NorgeRediger på Wikidata

Krogh-Tonning begynte tidlig å drive vitenskapelige studier og skrev en rekke bøker. I 1883 tok han doktorgraden på en avhandling «Om den ældste kirkelig apologi overfor det græsk-romerske hedenskabs tænkning». Krogh-Tonning var sterkt engasjert i utgivelsen av bokverket Vidnesbyrd af Kirkefædrene som utkom i 19 bind fra 1880 til 1897.

Gjennom årene fjernet han seg mer og mer fra den lutherske kirken, og til slutt frasa han seg av samvittighetsgrunner presteembetet. Samme år reiste han til Århus, hvor han gikk inn i den katolske kirken. I 1905 utnevnte kurien ham til romersk æresdoktor.

BibliografiRediger

  • »Den kristelige Troslære i dens Grundtræk« (1870)
  • Teologisk Tidsskrift:
    • »Om Pascal’s Pensées« (Ny Rk., I, 1871)
    • »Studier over de gammellutherske Dogmatikeres Apologi for Skriftens guddommelige Oprindelse« (Ny Rk., II og III, 1872 og 1873)
  • »Ord og Sakrament« (1878)
  • »Troslære til Brug ved højere Religionsundervisning« (1880)
  • »Troslære til Brug ved højere Religionsundervisning« (1880)
  • »Vidnesbyrd af Kirkefædrene« (bd. 1-17, 1880—91)
  • »Kristelige Vidnesbyrd om Absolutionen« (1881)
  • »Det kirkelige Embede og dets Funktioner« (1881)
  • »Om den ældste kirkelige Apologi over for det gr.-rom. Hedenskabs Tænkning« (1882)
  • »Guds Ord og Bøn« (1884)
  • »Den christelige Dogmatik« (bd. 1-4, 1885-94)
  • »Kristelig Opdragelseslære« (1887)
  • »Kirken og Reformationen« (1892)
  • »Die Gnadenlehre und die stille Reformation« (1894)
  • »Den kirkelige Opløsningsproces« (1896)
  • Thomas fra Aquinos Lære De gratin Christi et de libero arbitrio i »Kristianias Videnskabelige Selskabs Skrifter« (1892)
  • »Kirkeaaret« (1904)
  • »Hugo Grotius und die religiösen Bewegungen« (1904)
  • »Essay« (1906)
    • I. »Platon als Vorläufer des Christenthums«
    • II. »Leibniz als Theolog«
  • »En Konvertits Erindringer« (1906) (selvbiografi)
  • »Der letzte Scholastiker« (1904)
  • »Katholisches Christentum« (1906)
  • »Die heilige Birgitta von Schweden« (1907)

ReferanserRediger

  1. ^ a b Gemeinsame Normdatei, besøkt 12. mai 2014[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ Gemeinsame Normdatei, besøkt 25. juni 2015[Hentet fra Wikidata]

Eksterne lenkerRediger