Åpne hovedmenyen
Hans Poelzig
Hans Poelzig.jpg
Født30. april 1869[1][2][3][4]
Berlin[5][6]
Død14. juni 1936[1][2][3][4] (67 år)
Berlin[7][6]
Gravlagt Alter Friedhof Wannsee
Ektefelle Marlene Moeschke-Poelzig
Barn Ruth Poelzig, Peter Poelzig
Utdannet ved Technische Universität Berlin
Beskjeftigelse Arkitekt[8], universitetslærer
Nasjonalitet Tyskland
Medlem av Deutscher Werkbund

Hans Poelzig (født 30. april 1869 i Berlin, død 14. juni 1936 samme sted) var en tysk maler, arkitekt, scenekunstner og professor. Det er særlig hans bidrag til ekspresjonistisk arkitektur og Neue Sachlichkeit som huskes i dag.

FamilieRediger

 
Hans Poelzig, 1927

Han var gift med billedhuggeren og arkitekten Marlene Moeschke, og var far til arkitekten Peter Poelzig, skuespillerinnen Ruth Poelzig og skuespilleren og teaterdirektøren Jochen Poelzig.

  1. ^ a b Encyclopædia Britannica Online, 9. okt. 2017, Hans Poelzig, biography/Hans-Poelzig
  2. ^ a b Gemeinsame Normdatei, 9. apr. 2014
  3. ^ a b RKDartists, http://explore.rkd.nl/en/explore/artists/231339, Hans Poelzig, 231339
  4. ^ a b data.bnf.fr, 10. okt. 2015, http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb12350362c
  5. ^ Gemeinsame Normdatei, 10. des. 2014
  6. ^ a b Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), 28. sep. 2015, Пёльциг Ханс
  7. ^ Gemeinsame Normdatei, 30. des. 2014
  8. ^ Union List of Artist Names, 11. mai 2018, 500013060, 14. mai 2019

LitteraturRediger

  • Wolfgang Pehnt, Matthias Schirren (Hrsg.): Hans Poelzig. Architekt Lehrer Künstler, DVA München 2007, ISBN 978-3-421-03623-0
  • Julius Posener (red.): Hans Poelzig. Gesammelte Schriften und Werke. 1966.
  • Theodor Heuss: Hans Poelzig. Bauten und Entwürfe eines deutschen Baumeisters. Stuttgart: DVA, 1985. (Reprint der Erstausgabe von 1939) ISBN 3-42102835-4
  • Der dramatische Raum. Hans Poelzig. Malerei, Theater, Film. Kat. Museum Haus Lange / Museum Haus Esters. Krefeld, 1986.
  • Matthias Schirren (Hrsg.): Hans Poelzig. Berlin: Ernst & Sohn, 1989. ISBN 3-43302091-4
  • Sender Freies Berlin (red.): Hans Poelzig. Haus des Rundfunks. Berlin, 1994. ISBN 3-89479-059-8

Eksterne lenkerRediger