Format: Kolorert tresnitt etter portrett i Domkirken Dato / Date: Ukjent Kunstner / Artist: K. A. Dunker (tresnittet)

Wikipedia: Thomas Angell (1692 - 1757)

Wikipedia: Thomas Angells Stiftelser

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B04.F23988

Merknad: Medfølgende billedtekst:

Thomas Angell og "Den velsignede Grøten".

En af Throndhjems rigeste Kjøbmænd i sidste Fjerdedel av 17de Aarhundrede var Raadmand Lorenz Mortensen. Han var født i Angeln i Sønderjylland, og efter denne sin Fødebygd havde han optaget Tilnavnet Angell. Ved sin død i 1697 efterlod han blandt andre Børn sønnen Albert Angell, Præsident, Kancelliraad, og Assessor i Bergamtet. Et rigt Gifte øgede betydelig Albert Angells Formue; han døde 1705. Arven gik over til Enken og to Sønner. Disse var Lorenz Angell og Thomas Angell. Den første giftede seg i 1729 med Sara Collet; deres eneste Barn var Datteren Karen.

I Aaret 1751 blev den senere saa berømte og fortjente Gerhard Schøning udnævnt til Rektor ved Throndhjems Latinskole. Da han fra Kjøbenhavn gav sig paa Veien til sit nye Embede, havde han i Følge med sig en ung dansk Adelsmand, Kammerjunker Peter Fredrik Suhm, der foretog Reisen til Throndhjem i en bestemt Hensigt. Suhms Hu stod til lærde Studier, og for helt at kunne følge denne sin Lyst, søgte han en rig Brud. Hans Slægtning, Generalløitnant Frølich, hadde nu underrettet ham om, at en meget formuende Dame var at finde paa hans Opholdssted, Throndhjem. Lorenz Angell var nemlig død Vaaren 1761, og den nittenaarige Karen eide nu mange Penge. Suhm var straks færdig til at følge Vinket; i Juli naaede han sammen med Schøning Throndhjem, og allerede den 29de samme Maaned var alting klappet og klart mellem Kammerjunker Suhm og Frøken Karen Angell; det blev dog gjort til Betingelse, at de unge Folk skulde bo i Throndhjem, formodentlig for Brudens Mors Skyld.

Aaret efter stod Parrets Bryllup, 19de April 1752. Lorenz Angell og Broren Thomas Angell (født 1692) handlede i Kompani, og efter den ældres Død overtog Thomas Bestyrelsen af hele den fælles Formue. Suhm og Frue tog Bopæl i det angellske Hjem, og de maatte, som det heder, "tage hver Skilling av Angells Haand". Thomas Angell, der altsaa ved Suhms Giftermaal allerede hadde naaet 60 Aars Alderen, var ogsaa noget egen og grætten av sig, og han levede strengt efter sine stille og sparsommelige Vaner. Saaledes var han i over 30 Aar ikke udenfor sit Hus, undtagen to Gange om Aaret, naar han gik til Alters. Forholdene var derfor ikke saa, som den unge Adelsmand Suhm helst vilde. Han og hans kone holdt dog tappert ud, da de troede, der var al Udsikt til, at Fru Suhm ogsaa skulde arve Farbroderen. Men det lykkedes ikke Suhms i Længden at komme ud af det med den Gamle, han flyttede pludselig bort, afbrød alt Samkvem med Broderdatteren og hendes Mand og skiftede det fælles Bo.

Om Grunden til dette Brud har Meningerne været forskjellige. Suhm giver en gammel Tjener, Morten Simonsen Hoff, Skylden. Denne var i mange Aar Angells Fortrolige og saagodtsom eneste Omgang. Den fortørnede Arving kalder ham "et falskt, underfundig og uoplyst Menneske", og siger, at "Hoff forenede sig med en viss Mand, hvis Navn jeg vil fortie for hans ærværdige Afkoms Skuld (hermed sigtes til senere Generalkrigskommissær A. Klingenberg) om at sammensmede et Testament, hvori intet klogt findes, uden Stiftelsen af et Hus for fattige Fruentimmer og Løn til en Lærer i Mathematiken, hvilket siste var Angells eget Paafund".