Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place:

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Liste over kulturminner i Stjørdal

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22609 ]

No. 12.

Strax vest og ovenfor den nævnte Kong Børges Gaard, Berrig (Maaske Borgerig) paa en høi Bakke, der gaaer ud fra Bjerget Bugraven*) ,

[* Dette Bjerg er meget steilt og har vist faaet Navn af de mange Kreature (der overalt i det Nordenfjeldske Norge kaldes Bu), som der ere nedstyrtede, og have fundet deres Død eller Grav.]

findes endnu omtrent Halvparten af en med lave Kampestene omsat Oval af henved 60 Alens Længde, i hvis Midte er en stor Kæmpehoug. Dette Sted, som ved et gammelt Elvebrud har mistet den hele søndre Ende og noget af den østre Side, kaldtes endnu Berrigs Thing.

I Aaret 1813 blev ved Gravning paa Vernæs Kirkegaard fundet en Kufisk Sølvmynt, som er slaaet af den fjerde Sassanidiske Regent over de til det persiske Rige hørende Provindser Chorasan og Transoxana Nuh (Noah) ben Nafn i Rigets Hovedstad Samarkand Aar 333 efter Mahomeds Flugt, som svarer til vor Tidsregnings Aar 944 - 945 under den Bagdadske Khalifs Al Mottaki Billah's Overherredømme. Baade hans og Nuhs Navn staaer paa Myntens Side. For Resten er Inscriptionen den samme, som findes paa alle øvrige Samanidiske, naar undtages Myntstadens Navn og Aarstallet. Adskillige af disse ere beskrevne i J. Hallenbergs Collectio numorum cuficorum, som udkom i Stockholm 1800, og i Adlers Museum cuficum.

Antiqvaren M. F. Arendt, som saae denne Mynt hos Hr. Pastor Heyerdahl, der har meddelt mig ovenanførte Oplysninger, kalder den en kufisk Reisepenge, given en Død, naar han blev begraven. (Grækernes Danace eller Naula.

Henved 3 á 400 Alen i Vest fra anførte Thingsted ved en smal Bjergstie (Kleiv) mellem de nævnte Gaarde, Berrig og Ystenæs, er en steil og glat Klippevæg af 7 Alens Høide og 3 1/2 Alens Brede, som bliver kaldet Thingstuen eller Skrivarberget.

Denne Sidste Benævnelse har den rimeligviis faaet af de mange Navne, som derpaa i den senere Tid ere indskaarne; den Første synes derimod at være den oprindelige, efter ovennævnte nærliggende Thingsted.

Ved nøiere at betragte denne Klippe, fandt jeg derpaa en Rune-Inscription, der deels ved Ælde, og deels ved de mange ovenpaa samme indskaarne Navne, var bleven meget utydelig og vanskelig at læse. I tvende Dage besaae jeg den til forskjellige Tider, og tog deraf endeel Copier, som tilsidst, efter eget og Andres Skjønne fuldkommen stemte med Originalen, og som i dette No. tilligemed hele Klippevæggen er afbildet.

Ved Siden af Runerne findes ogsaa en Munke-Inscription med et Bomærke hos, som ligeledes er indgravet, og findes anført paa Tegningen. Herr Professor Finn Magnusen læser denne Inscription saaledes:

1) RÚVS MYRKUM VÍSA BERTIT (RÓF,S, HRÓFS)

2) BIAVRN ....... RISTV RÚNAR ÞESAR.

ↄ: Speluncæ obscuro principi non diescat! *) Biorno (et ....) incideruut literas hasce.

el. Gid Dagen aldrig oprinde for Røsens (Klippehulens) dunkle Hersker! Biørn (og ....) indskjære disse Runer (Bogstaver, Skrevne Ord.)

[* Birtit er her efter gammel (eddisk poétisk) Maade sat for birti: at ↄ: non diescat vel illucescat. Birttit kunde ogsaa være præs. imper. plur. 2. pers. altsaa: declarate, manifestate, og Indskriften burde da oversættes: Speluncæ obscuro principi declarate (Runæ!) qvod &c. Eller: Forkynder Klippehulens dunkle Hersker (I Runer!).]

3) UNDIR AUS-(ÁS-)TÁ IVIR ÞREOR (ÞREYR) FÖR GULK .... NÍU ÁLNA NIÞR.

ↄ: Sub monticuli extrema (prominente) rupe desiderat (moratur super) comitatus aurum (auro) [abundans] *) [abundante] novem ulnis subtus (inferius)

el. "Under Bjerg-Taaen (Klejven, Klippen) savner Følget (Flokken, Reise-Selskabet) Guld [Skatten] (forvaret) ni Alen nede (i eller under Jorden.)" Eller ogsaa: ... dvæler (tøver) Følget (her) over Guldskatten o. s. v.

[* De manglende Bogstaver vare rimeligvis enten I (en rune) (X en rune) I (en rune) S (en rune) T (en rune) X (en rune) (cista Kiste ↄ: Guldkiste) 2) (X en rune)) (X en rune) (U en rune) S (en rune), (K)AVS (KÖS) ↄ: congeries Dynge, sammendynget Mængde eller 3) (X en rune) I (en rune) (X en rune) (X en rune) I (en rune), (K)ÍNGI) -YNGI. abundantia immanias, uhyre Mængde.]

Originalens første Linie har Hensyn til Jætten, Dvergfyrsten eller Bjerg-Kongen for den dunkle Klippebolig, og ønsker at Dagen eller Solens Lys aldrig maa oprinde for ham; et fromt Ønske, da Jætter, Svartalfer og Dværge mentes at forstenes eller ombringes af slig Lysning. Herved vil Forfatteren anbefale sig til den underjordiske Skattevogters Gunst.

Den anden, tildels udslettet, indeholder Runeristernes Navne.

Den tredie, sandsynligvis en Fortsættelse, tilkjendegiver, at den er ristet ved Reisendes (maaske et Kongeligt eller fyrsteligt Følges) Ophold der paa Stedet. Den især, saavel som den første, viser at man mente, at en Skat af Guld (der sædvanlig bevogtedes i Bjerge, Klipper eller Afgrunde af Riser eller Dværge) gjemtes der ni Alen under Jorden. Ni Raster nedenfor Jorden skjultes Thors Hammer af Jætten Thrym. Den norske Helt, Helge Haddingiaskate ønskede Jættinden Hrimgerde ni Raster under Jorden. Hermod red i Mørke ni Nætter og Dage til Hels underjordiske Bolig o. s. v.

Om Indskrifterne ere indgravede for Alvor, Spøg eller Tidsfordriv, er det nu vel ikke mueligt at bestemme. Besynderligt er det, at en korsdannet Figur*) sees ovenfor den første Linie.

[* Man kunde og gjætte, at det betyder enten 1) en Stridshammer (altsaa sigtende til Thors Cultus) eller og 2) et Sværd, som undertiden forestilles saaledes paa gamle Mindesmærker. I begge Tilfælde kan det være bleven hensat som en magisk Hieroglyph.]

Mueligt er den bleven anbragt, da Klippen eller Bjerget (ligesom selve Thingstedet, forhen besmittet ved Hedningernes Gudsdyrkelse) efter mange lignende i Norges og Islands Historie forekommende Exempler blev viet eller kristnet for at uddrive Troldene, eller og for at afkræfte hedenske Troldoms-Runer. **)