Dypt i havet

«Dybt i havet» er de første ordene i en romance Havfruen og Klintekongen av Johan Ludvig Heiberg. Den finnes i tredje akt i Heibergs teaterstykke Elverhøj fra 1828. Den ble tatt inn i Ole Vigs Sange og Rim for det norske Folk som kom ut i 1854, og derfra ble den tatt inn i skolesangbøkene til langt ut på 1900-tallet. Melodien som blir brukt i sangbøkene er en svensk folkemelodi.

TekstenRediger

1.Dybt i Havet, som med stærke Bølger
Skummer mod Stevens hvide Fjeld,
Der en Havfru sig paa Bunden dølger
I det blå kjølig-friske Væld.
Men naar Maanen blank paa spejlklar Flade staar,
Hæver hun sig op og sagte Harpen slaar.
Tys, tys, tys, hvilken liflig Klang!
Fjærnt over Bølgen lyder Havfrusang.

2.Klintekongen fra sin hvide Trone
Stirrer ud, mindes svundne Lyst:
«Du som henrev mig ved Harpens Tone,
O, min Brud, kom til dette Bryst!»
Men hun rødmer højt igjennem Bølgen klar;
Harpens Toner dø, hun stammer frem til Svar:
«Tys, tys, tys, jeg er ej din Brud!
Bølgen er kold, den slukker Elskov ud».

3.Sorrigfuld han vandrer bort fra Fjeldet,
Søger Fred hist i Elvekrat,
Sværmer ensom der ved Kildevældet
I den blaa, maaneklare Nat.
Der han speider taus og spænder sine Garn,
Lokker i sin Favn saa mangt uskyldigt Barn.
Tys, tys, tys, han er vist oss nær!
Alt har han hørt i Skjul bag sine Træer.

KilderRediger