Diskusjon:Tigerstaden
Kan noen finne diktet siste sang av Bjørnson som det her refereres til? – Dette usignerte innlegget ble skrevet av 77.40.135.155 (diskusjon · bidrag) 11. mar 2009 kl. 23:52 (CET) (Husk å signere dine innlegg!) Kan noen finne diktet siste sang av Bjørnson som det her refereres til? – Dette usignerte innlegget ble skrevet av 77.40.135.155 (diskusjon · bidrag) 11. mar 2009 kl. 23:52 (CET) (Husk å signere dine innlegg!)
SISTE SANG
1870
Jeg sender disse sanger hen
på venners bøn til kvinner, mænd
i Nordens trenne lande.
(At Finlands folk blant dem er med
på sangen under Nørreled
må jeg jo med tak jo sanne.)
Jeg sender dem – og ser det nu:
de fleste har ej, hvad min hu
har stærkest følt og båret;
lidt er for flygtigt, lidt for kort,
lidt har på lagret dampet bort,
lidt er for ungt af året.
Jeg levde mer end jeg sang;
jeg tanker, harm og jubel slang
omkring meg, hvor jeg gæsted;
at være, hvor det netop galdt,
det var meg næsten mer end alt,
som ved min pen blev fæstet.
Alt sant og stærkt har vokse-sted
og kanskje også evighed,
om sværten ej det fanger,
og han, som tænker mindst derpå,
men tør i livets slingring stå,
blir bedste folke-sanger. –
Jeg hørte engang om en fest
i Spanien; en landsens hest
blev sluppen ind i ringen;
dernæst en tiger af sit bur; -
den gikk en stud omkring på lur,
så la den seg på bringen.
Og folket klappet, jubled, lo,
da tigern sprang og hesten slog,
men fik dog ej se blodet;
ti tigeren tumled att og bag
for hestens landlig-plumpe slag
og lå en stund på hodet.
Da hujed, hidsed alle mand
og kvinner med; balkonens rand
de heldte seg udover.
De skreg, de tirred tigerns mod,
de vilde alle have blod, --
og atter frem den vover.
- Og folket jubled, klappet, lo,
da tigern sprang og hesten slog;
- men blod de fik ej skue; ti lykken havde hesten kær,
og tigern kom den ikke nær,
men spæntes i en bue. -
Hvem vant tilslut, det vet jeg ej;
ti denne landsens hest er jeg,
og kampen har ej ende; -
men byen, hvor den foregår,
og dette klap og jubel får,
den tør da kanske kenne! –
Jeg kæmper helt foruden had;
det, som jeg elsker, gør meg glad,
skønt varm og vred tillige.
Det er mit blod, min sjæl, der går
i hver en linje, som jeg slår,
og derfor går den lige.
Men som jeg står her nu i dag,
jeg har ej hævn, jeg har ej nag
mod nogen mand på jorden, -
giv så igjen lidt hjærtelag
til den, som bare mente sag
og elsker hele Norden! –
Selv går jeg på min sanger-vej
med ærefrygt først ind til dig,
du største ånd i Norden,
som vred, profetisk varsled gry
bag Nordens tunge morgen-sky,
der skal i lyn og torden; -
men siden blid bag hav og held
af sagas og af troens væld
på bondens sæd har spillet: -
nu snø-fjæld-hvid på nitti år
af tidens strøm tilbage får
dit eget høje billed.
Til deg så, i hvis sanger-vår
”de tusen sjøers” Finland står
og vemods-mægtig toner.
Vor stammes ånd i evig sus
går grænse-vagt i sangens brus
mot Østens millioner.
Men står jeg i vor egen gård,
et stjærne-billed øjet slår
med alt sit rige under.
Det lyser: Henrik Wergland
ud over Norges blege land
i minnets klare stunder.
For Nordens unge nutids-folk¨
er disse tre den største tolk,
som alt mit liv skal prise;
ri under deres tanke-kreds
jeg nynner modig og tilfreds
på Nordens fremtids-vise.
Bjørnstjerne Bjørnson .......................................................................... For øvrig: Da Christian Ringnes fikk satt opp Tigeren på Jernbanetorvet, sørget Oslo Kommune samtidig for, at det ble satt opp en liten bronsetiger på hver gate-lampepost oppover Karl Johan - fra Jernbametorvet. Senere er vel disse blitt fjernet?