Bindebrev

Bindebrev er et brev med en gåte skrevet på vers og en knute, som var i bruk i Danmark til langt innpå 1800-tallet. Bindebrev mottok man på sin navnedag eller på en av årets fire tamperdager (flyttedager). Skikken kom til Danmark fra Tyskland på 1600-tallet. Først spredte den seg blant adel og skrivekyndige, siden blant bønder. Bindebrevene er forløpere for nåtidens danske gækkebrev.

Bindebrev fra Kommandørgården på Rømø i Jylland.

Brevene var ofte kunstferdig utklippet eller dekorert, og de inneholdt en gåte eller en knute av silketråd, som skulle løses. Idéen var at mottageren skulle løse gåten eller knutene. I motsatt fall var personen «bundet» til å holde et gilde, gi et kyss eller lignende.

I diktsamlinger fra 1600- og 1700-tallet treffer man tallrike bindebrev forfattet av Bording, P. Syv, Jørgen Sorterup, Reenberg med flere. Omkring 1685 skrev Dorothe Engelbretsdatter to bindebrev. Petter Dass skrev seks.

Bindebrevene var ofte kunstferdige og dekorert med farger, blomster og vers. De eldste kjente bindebrevene er fra 1600-tallet. Vi kjenner ett fra Christian IV til hans frille Karen Andersdatter:

«Kiere Karen,
Vi hafver erfaren,
hvis Dag i Dag det er.
Derfor vi binder
Eder og vinder
en Løsning, der maae være
med noget smukt,
Sukker eller Frugt,
kosteligt vi intet begiere.»

Forventningene om en fin fest er tydelige i det bindebrevet som den 15-årige Birte Hansdatter på Fyn fikk fra en venninne:

«Jeg binder dig hverken med Baand eller Bast,
men med en Silkesnor saa fast
Nu venter vi paa, at du et godt Gilde vil give
med Kaffe og Mjød og Kringler fin
alt efter Viljen din
og frie Musikanter.
Byd til Gilde hvem du vil,
og hvem dit Sind staar til ,
mig du ikke forglemme maa...»

Eksterne lenker

• Binde-brev i Ordbog over Det Danske Sprog
• Bindebrev på nettsiden Avtrykk.no