Senatet er ett av to kamre i Belgias føderale parlament. Det andre kammeret er Representantkammeret. Senatet er Belgias overhus.

nederlandskde Senaat
franskle Sénat
tyskder Senat
Parlamentsbygningen (fransk:Palais de la Nation, nederlandsk: Paleis der Natie) i Brussel, hvor Senatet møtes.
SystemTokammersystem
KammerOverhus
PresidentSabine Laruelle 2019–
Seter71
PartierNieuw-Vlaamse Alliantie (14), Parti socialiste (Belgia) (13), Mouvement Réformateur (8), Christen Democratisch en Vlaams (7), Socialisten en Progressieven Anders (7), Vlaamse Liberalen en Democraten (6), Ecolo (5), Centre démocrate humaniste (4), Vlaams Belang (4), Groen (2), uavhengig (1).

De to kamrene er likestilte i saker som angår den konstitusjonelle basislovgivning, for eksempel selve forfatningen, språklover, valglover, internasjonale avtaler, organisering av domstolene og liknende.[1]

Senatet kan også forslå nye lover eller, dersom mer enn 15 senatorer støtter forslaget, endringer i lover vedtatt av Representantkammeret. Representantkammeret har imidlertid i lovspørsmål det avgjørende ord.[1]

Fire kategorier senatorer rediger

Ved en grunnlovsreform i 1993 ble antallet senatorer redusert fra 184 til 71. Det er i tallet ikke medregnet senatorer som møter i kraft av sitt medlemskap i kongefamilien.[1]

Direktevalg til valgmannskollegiene rediger

Det holdes direkte valg av 40 av Senatets medlemmer, og valget foregår samtidig med valget av Belgias representantkammer.

Stemmene i senatsvalget går til to valgmannskollegier som fordeler senatsplassene mellom partiene. Ett valgmannskollegium velges av det franske (vallonske) samfunn i Belgia og dette fordeler 25 senatorer. Det andre valgmannskollegiet velges av Belgias flamske (nederlandsktalende) samfunn og dette utpeker 15 senatorer.[1]

De tre regionene Vallonia, Flandern og Brussel fungerer som valgkretser. Innbyggerne i Vallonia avgir stemmer til det vallonske (og fransktalende) kollegium, mens innbyggerne i Flandern avgir stemmer til det flamske (og nederlandsktalende) valgmannskollegium. Innbyggerne i Brussel avgjør gjennom sitt valg av enten et franskspråklig eller nederlandsktalende parti, hvilket kollegium de ønsker å gi sin stemme.[1]

Oppnevninger av de språkbestemte parlamentene rediger

Ytterligere 21 representanter utpekes av henholdsvis det franskspråklige parlament (Parlamentet for føderasjonen Vallonia–Brussel (Fédération Wallonie-Bruxelles. Le Parlament.)) (10), Det flamske parlamentet (Vlaams Parlement) (10) og det tyskspråklige parlament (Parlament der Deutschsprachigen Gemeinschaft) (1).[1]

Koopteringer rediger

Ytterligere 10 senatorer koopteres (utnevnes) av henholdsvis de fransk- og nederlandskspråklige senatorene (både valgte og utpekte) i Senatet. Fordelingen mellom de franske og flamske senatorgruppene av retten til å utnevne de siste 10 senatorplassene, bestemmes av den forholdsmessige representasjon i Senatet.[1]

Senatorer av kongelig byrd rediger

Medlemmene av den kongelige familie som er fylt 18 år har rett til å møte som senatorer. Deres stemmer blir imidlertid ikke tatt med når det skal avgjøres om Senatet er beslutningsdyktig.[1]

Galleri rediger

Se også rediger

Referanser rediger

Eksterne lenker rediger