Østerrikes riksvåpen

Østerrikes riksvåpen er et våpenskjold som fikk sin nåværende utforming 1919 og ble gjeninnført 1945. Skjoldet er rødt med en sølv bjelke. Det er på brystet til en svart heraldisk ørn med rød tunge, gull nebb og klør, kronet med en murkrone med tre synlige tårn. Høyre klo holder en gull sigd. Venstre klo holder en gull hammer. Klørne er lenket med en brutt, sølv lenke. Skjoldets innhold er som Østerrikes flagg.

Østerrikes riksvåpen

Symbolikk rediger

Da ørnen ble innført som republikkens symbol, ble det uttrykkelig nedfelt at det ikke var en redusert versjon av den keiserlige dobbeltørnen, men at den var hentet fra det gamle romerske herskersymbolet Aquila. Ørnen er likevel formet som en heraldisk stilisert ørn.

At ørnen holder en hammer og sigd i klørne gir ved første blikk assosiasjoner til kommunismen, men murkronen på ørnens hode gir i tillegg borgerskapet et symbol, slik at de tre til sammen viser klassenes enhet: Arbeidere, bønder og borgerskap.

Den brutte lenken ble tilført etter andre verdenskrig og symboliserer frigjøringen fra nazismen.

Historisk utvikling rediger

Det røde skjoldet med sølv bjelke er opprinnelig huset Babenbergs slektsvåpen, båret siden tredje korstog. Det var hertugen av Østerrikes våpen første gang 1251.

Litteratur rediger

  • Carl Alex. von Volborth: Alverdens heraldik i farver, Politikens Forlag, København 1972 (oversatt av Sven Tito Achen)
  • Ottfried Neubecker: Heraldik. Kilder, brug, betydning, København 1979 (oversatt og bearbeidet for Skandinavia av Nils G. Bartholdy)
  • Georg Scheibelreiter: «Der österreichische Bindenschild», Genealogica & Heraldica. Influence on Genealogy and Heraldry of Major Events in the History of a Nation. Proceedings of the XXXIst International Congress of Genealogical and Heraldic Sciences, Oslo 2014, utgitt av Slektshistorisk forlag i 2015, side 355-370