Munker (bakverk)
Munker er et bakverk som stekes i munkepanne/munkejern. På dansk heter de æbleskiver.[1][2] Munker kan lages med både gjær, natron, bakepulver og/eller egg som hevingsmiddel.[3][4]
Norske munker rediger
Skriftlige kilder fra Norge beskriver at munker var kjent i Arendal allerede i begynnelsen av 1900-tallet.[5]
Danske Æbleskiver rediger
Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsakelig bestående av pannekakedeig som stekes i en munkepanne. Æbleskiver serveres varme, gjerne med melis og syltetøy og eventuelt et glass gløgg. Da fremstillingen av æbleskiver med munkepanne tar relativt lang tid, er det blitt populært å kjøpe dypfrosne æbleskiver til oppvarming i ovnen. På tross av navnet inneholder æbleskiver i dag typisk ikke epler.
Omkring år 1700 betegnet æbleskiver tynne stykker epler vendt i mel og egg og deretter stekt i smør på en panne.[6] Denne gamle utgave av æbleskiver er ikke utbredt i dag, men kjennes stadig på Als som stegte æbleskiver.[7]
Den moderne form for æbleskiver stekt i munkepanne omtales i Peters Jul (1866), hvor det også er en tegning av Pietro Krohn (forfatterens bror) av æbleskiver som tas ut av en munkepanne.[8] Også H.C. Andersen har beskrevet «eplefylte æbleskiver» i eventyret Krøblingen (1872), hvor han beretter om en julefest på en herregård. Av tilføyelsen eplefyldte ses det at det åpenbart i 1872 ikke var en selvfølge at æbleskiver inneholdt epler.[9] I Frk. Jensens kokebok fra 1901 står det: «Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver.»[10] Muligvis skyldes den nåtidige bruk av ordet «æbleskive» om bakverket uten epler at det ved innførelsen av steketakken fortsatt ble fylt eplemos i. Ordet er bibeholdt selv om det ikke lenger er alminnelig å tilsette noen form for epler.
I Sønderjylland og på Ærø er det fortsatt vanlig å fylle sviskemos i æbleskiverne.[11] Denne tradisjonelle æbleskive er således i familie med Berlinere, også kjent som Berliner Pfannkuchen.
Variasjoner rediger
I Sverige finnes bakverket munkar, men der er et smultring-formet bakverk. Utover navnet er der ikke umiddelbart noen sammenheng med den norske varianten.[trenger referanse]
De danske æbleskiver har også i Nederland et sidestykke, nemlig poffertjes, som avviker fra den danske utgaven ved at de er flatere og litt mindre.[12] I det sydslesvigske Nordfrisland kalles æbleskiver futjes. I resten av Tyskland kalles æbleskiver også for Pförtchen eller Förtchen.
Referanser rediger
- ^ Nytt på kakefatet: 200 moderne oppskrifter på alle slags kaker. Oslo: Cappelen. 1954. s. 76.
- ^ Gyldendals nye store kokebok. Oslo: Gyldendal fakta. 1998. s. 692. ISBN 8205255318.
- ^ Løken, Olaug (1859-1925) (1944). Kokebok: lærebok for almindelige husholdninger. Oslo: Aschehoug. s. 189-190.
- ^ Erken, Henriette Schønberg (1866-1953) (1900). Kogebog for skole og hjem. Kristiania: Aschehoug. s. 208.
- ^ Saxvik, Øystein; Brekke, Asgeir Spange (2009), Sørlandsmunker, NRK, arkivert fra originalen on 2011-01-01, https://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.nrk.no%2Fprogrammer%2Fradio%2Freiseradioen%2F1.6429636&date=2011-01-01
- ^ Ifølge Westergaard 1974 s. 47 definerede sprogforskeren Matthias Moth (1649-1719) i en håndskreven ordbog fra omkring år 1700 æbleskiver som et tyndt stykke æble, dyppet i mel og æg og derefter stegt i smør i en pande (citat fra Westergaard).
- ^ Westergaard 1974 s. 47
- ^ Opslag æbleskive i Fakstorp & Boyhus 1998
- ^ H.C. Andersen-citatet analyseres i Nyt fra Sprognævnet - æbleskiver 1991/4, 1991, arkivert fra originalen on 2009-11-11, https://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fsproget.dk%2Fsvarbase%2FSV00000108&date=2009-11-11 «Arkivert kopi». Archived from the original on 6. november 2011. Besøkt 9. april 2013..
- ^ Opskrift 882, s. 269 Jensen 1901
- ^ Westergaard 1974 s. 45
- ^ Opskrift på danske æbleskiver (på nederlandsk) inkl. sammenligning med poffertjes[død lenke]